RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Fri adgang til miljøoplysninger

Den europæiske Union fastsætter regler, der sikrer fri adgang til og offentliggørelse af miljøinformationer i offentlige myndigheders besiddelse. Den fastsætter desuden grundlæggende regler og praksis for adgangen til sådanne oplysninger.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøinformationer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF.

RESUMÉ

Adgang til miljøinformationer i offentlige myndigheders besiddelse er en forudsætning for at kunne styrke og sikre overholdelse af EU's miljølovgivning.

Forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning om adgang til miljøinformationer i offentlige myndigheders besiddelse kan medføre ulige adgang til informationer og ulige konkurrenceforhold i EU.

Følgende betragtes som miljøinformationer: alle informationer i skriftlig form, i form af billede eller lyd samt informationer i databanker om tilstanden for så vidt angår vand, luft, jordbund, fauna, flora, naturområder og om aktiviteter og foranstaltninger, der påvirker eller vil kunne påvirke disse samt aktiviteter og foranstaltninger, som beskytter disse (herunder administrative foranstaltninger og miljøforvaltningsprogrammer).

Formålet med direktivet er at sikre, at miljøinformationer systematisk gøres tilgængelige og når ud til offentligheden. Afhængig af omstændighederne skal der som minimum gives informationer om:

  • traktater, konventioner, internationale aftaler, EU-lovgivning, national lovgivning samt regionale og lokale bestemmelser på miljøområdet,
  • politikker, programmer og planer på miljøområdet,
  • rapporter om miljøets tilstand (offentliggøres mindst hvert fjerde år),
  • aktiviteter, der har indvirkning på miljøet,
  • tilladelser og aftaler på miljøområdet,
  • undersøgelser af miljøindvirkninger og risikovurderinger.

Medlemsstaterne sikrer, at de offentlige myndigheder stiller miljøinformationer til rådighed for enhver fysisk og juridisk person, uden at disse skal være forpligtet til at begrunde deres interesse. Medlemsstaterne sikrer desuden at:

  • de offentligt ansatte bistår offentligheden med at få adgang til de ønskede informationer,
  • der foreligger offentligt tilgængelige oversigter over offentlige myndigheder,
  • retten til at få adgang til miljøinformationer håndhæves effektivt.

Medlemsstaterne sikrer, at informationer i offentlige myndigheders besiddelse vedrørende umiddelbare trusler mod sundhed eller miljø øjeblikkeligt videreformidles til befolkningsgrupper, som vil kunne blive berørt heraf.

Senest en måned efter modtagelsen af en anmodning skal informationerne stilles til rådighed for ansøgeren. Hvis informationernes kompleksitet eller omfang ikke gør det muligt at overholde denne frist, fastsættes en frist på to måned fra anmodningens modtagelse.

Informationer i registre og offentlige oversigter skal kunne konsulteres gratis på stedet. Myndighederne kan opkræve et rimeligt gebyr for at stille informationerne til rådighed.

Hvis informationer ønskes i et bestemt format, er myndighederne behjælpelige hermed, medmindre de allerede foreligger eller skal foreligge i et andet format. I så fald skal ansøgeren inden for en måned have besked om, hvorfor et ønske om et bestemt format ikke kan efterkommes. Myndighederne sikrer, at informationerne er opdaterede, sammenlignelige og nøjagtige, og at de foreligger i et format, der er let tilgængeligt og nemt at reproducere.

Anmodninger om informationer kan afvises (begrundet afslag sendes til ansøgeren inden for en måned pr. brev eller elektronisk) hvis:

  • den offentlige myndighed ikke er i besiddelse af de ønskede informationer. Den er dog forpligtet til at oplyse ansøgeren om navnet på den myndighed, som ligger inde med de ønskede informationer, såfremt den er vidende herom,
  • anmodningen er åbenlyst urimelig,
  • anmodning er af for generel karakter. Myndigheden skal dog opfordre ansøgeren til at præcisere sit ønske og bistå denne hermed,
  • de ønskede informationer er ved at blive udarbejdet,
  • anmodningen vedrører interne informationer,
  • informationerne berører fortroligheden for så vidt angår offentlige myndigheders arbejde, kommercielle og industrielle spørgsmål, sikkerhed og forsvar, retsvæsnets arbejde, intellektuel ejendomsret, personlige data, ophavsmænds interesser eller beskyttelsen af miljøet.

Når der er tale om udledninger i miljøet kan medlemsstaterne ikke afvise en anmodning om informationer ved at henvise til ovennævnte fortrolighedshensyn.

Medlemsstaterne sørger for, at enhver ansøger, som mener, at en anmodning om informationer ikke er blevet behandlet i overensstemmelse med direktivets bestemmelser, har mulighed for at anmode en uafhængig instans om en fornyet behandling af anmodningen. Klagen skal behandles inden for en kort tidsfrist og uden større omkostninger for ansøgeren.

Medlemsstaterne forelægger senest 14. august 2009 Kommissionen en rapport om direktivets anvendelse. Herefter fremlægger Kommissionen en rapport for Rådet og Europa-Parlamentet og foreslår eventuelle ændringer af direktivet.

Kontekst

Den 25. juni 1998 undertegnede Fællesskabet konventionen om adgang til informationer, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen). Med henblik på ratifikationen skal EU-lovgivningen være i overensstemmelse med konventionen. Dette direktiv tager sigte herpå og udvider adgangen til information jf. direktiv 90/313/EØF og ophæver dette direktiv med virkning fra 14. februar 2005.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædenGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2003/4/EF14.02.200314.02.2005EFT L 41 af 14.02.2003

TILHØRENDE DOKUMENTER

Beretning - KOM (2000) 400 endelig

I henhold til artikel 8 i direktiv 90/313/EØF skal medlemsstaterne fire år efter den 31. december 1992 aflægge rapport til Kommissionen om deres erfaringer. På grundlag heraf forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med forslag til ændringer, som Kommissionen finder hensigtsmæssige. Rapporten skal være baseret på de erfaringer, som medlemsstaterne har gjort med direktivets gennemførelse. Den skal desuden tage højde for de rapporter, som er udarbejdet af ikke-statslige organisationer (NGO), som arbejder inden for miljøområdet, samt udviklingen i fællesskabsretten og i international ret. I denne forbindelse spiller eventuelle klager, modtagne forslag og spørgsmål fra parlamentsmedlemmer en afgørende rolle. Rapporten skal berøre:

  • definition af hvilke informationer, der må offentliggøres, og hvilke myndigheder og andre organer, der skal offentliggøre dem,
  • praktiske foranstaltninger til sikring af, at informationerne rent faktisk gøres tilgængelige,
  • undtagelser fra forpligtelsen til at give adgang til informationer,
  • forpligtelsen til at "give svar",
  • tidsfristerne for opfyldelse af forpligtelsen,
  • forpligtelsen til at begrunde et afslag,
  • proceduren for fornyet behandling af afslag på anmodninger om adgang til informationer,
  • gebyrer,
  • aktiv fremlæggelse af informationer.

Kommissionen har besluttet at fremlægge direktiv 2003/4/EØF for at råde bod på de forskellige mangler og for at kunne opfylde de forpligtelser, som følger af Århus-konventionen.

 
Seneste ajourføring: 12.06.2006
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top