RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Letland

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2005 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(98) 704 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(99) 506 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(2000) 706 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1749 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1405 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1203 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

Kommissionen gav i sin udtalelse af juli 1997 udtryk for den opfattelse, at Letland med det nuværende reformmønster og -hurtighed skulle kunne opnå fuldstændig gennemførelse af Fællesskabets miljølovgivning på mellemlang sigt. Den vurderede dog ligeledes, at en effektiv overholdelse af flere retsakter om byspildevandsbehandling, drikkevand, affaldshåndtering og luftforurening m.v. imidlertid kun vil kunne opnås på lang sigt. Dertil krævedes en betydelig stigning i miljøinvesteringerne og en betydelig indsats for at styrke den administrative kapacitet.
I rapporten af november 1998 anførtes det, at Letland havde gjort fremskridt i retning af at overholde de relevante kortsigtede prioriteringer i tiltrædelsespartnerskabet, specielt hvad angik overtagelsen af lovgivning. Der var dog stadig behov for en indsats på områderne luft, affald og spildevand og i forbindelse hermed at udvikle direktivspecifikke gennemførelsesprogrammer. Letland skulle koncentrere sig yderligere om at styrke tilsynsinfrastrukturen i luft- og vandsektorerne, navnlig på lokalt plan. De private og offentlige investeringer på miljøområdet skulle forøges i samarbejde med de internationale finansieringsinstitutter, således at de kom i overensstemmelse med EU-retten.
I rapporten af oktober 1999 understregedes det, at tilnærmelsen af lovgivningen til EU-retten skred frem på tilfredsstillende måde.
I rapporten fra november 2000 anførtes, at Letland havde gjort fremskridt inden for overtagelsen af EU-retten, navnlig hvad angår miljøoplysninger, naturbeskyttelse, affaldsforvaltning og genmodificerede organismer (GMO). Der er også iværksat foranstaltninger for at styrke den administrative kapacitet.
I rapporten af november 2001 anfører Kommissionen, at tilpasningen af lovgivningen til EU-retten var skredet godt fremad, navnlig inden for områderne affaldsforvaltning, forurening, naturbeskyttelse og nuklear sikkerhed. Der var stadig brug for en indsats inden for områderne vandkvalitet, affaldsforvaltning og kemikalier. Der er oprettet flere specialagenturer: det lettiske miljøagentur, rådet for overvågning af GMO, rådet for emballageaffald og centret for strålingsbeskyttelse.
Rapporten af oktober 2002 understregede, at der er sket fremskridt med lovtilpasningen, navnlig inden for sektorerne luftkvalitet, affaldsforvaltning, naturbeskyttelse og mindskning af støjforurening. Letland skulle koncentrere sin indsats på at afslutte overtagelsen af EU-retten og på at forbedre samarbejdet og samordningen mellem det nationale, regionale og lokale niveau samt på at styrke den administrative kapacitet.
I rapporten fra november 2003 fremhæves det, at Letland i det væsentlige overholder de tilsagn, der er afgivet på miljøområdet i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne (afsluttet i december 2002). Letland burde kunne gennemføre størsteparten af EU-retten på miljøområdet fra tiltrædelsestidspunktet den 1. maj 2004.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Fællesskabets miljøpolitik, der udledes af traktaten, sigter mod bæredygtighed baseret på integrering af miljøbeskyttelse i EU's sektorpolitikker, forebyggende indsats, forureneren betaler princippet, indgreb over for miljøskader ved kilden og delt ansvar. EU-retten omfatter omkring 200 retsakter, der dækker en lang række spørgsmål, herunder vand- og luftforurening, forvaltning af affald og kemikalier, bioteknologi, strålingsbeskyttelse og naturbeskyttelse. Medlemsstaterne skal sikre, at der foretages en vurdering af virkninger på miljøet, inden der gives tilladelse til visse offentlige og private projekter.

Ifølge Europaaftalen skal Letlands udviklingspolitik ledes af princippet om bæredygtig udvikling og bør fuldt ud inddrage miljøhensyn.

Hvidbogen om central- og østeuropæiske lande og det indre marked (1995) dækker kun en mindre del af retsakterne på miljøområdet, nemlig produktrelateret lovgivning, der er direkte forbundet med fri bevægelighed for varer.

EVALUERING

Letland har gjort en indsats med hensyn til spørgsmålet om integrering af miljøet i andre sektorer i sin nationale miljøpolitiske plan, og konkrete tiltag i så henseende er medtaget i den nationale miljøhandlingsplan. Letland deltager ligeledes i Agenda 21 for Østersøområdet. Letland har i denne forbindelse fortsat handlingsprogrammet for bæredygtig udvikling. I marts 2002 blev der nedsat et råd for bæredygtig udvikling. Der er taget hensyn til miljøspørgsmål i strategidokumenter for andre sektorer, herunder landbrug, energi og fiskeri. I august 2002 blev der vedtaget en strategi for bæredygtig udvikling.

Al horisontal lovgivning på miljøområdet er på plads og i overensstemmelse med EU-retten, med undtagelse af bestemmelserne vedrørende strategiske miljøvurderinger. Disse bestemmelser skal vedtages inden juli 2004. Der er oprettet et offentligt kontor for vurdering af miljøvirkninger.

Med hensyn til adgang til miljøinformation er den lettiske lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Området er underlagt det lettiske miljøagentur. Letland underskrev Århus-konventionen i 1998, og den blev ratificeret i april 2002.

Letland har underskrevet Kyoto-protokollen i 1998 og har ratificeret konventionen om klimaændringer. Kyoto-protokollen blev ratificeret af det lettiske parlament i juni 2002. Miljøbeskyttelsesloven blev ændret i 2002.

For så vidt angår vandkvaliteten, er lovgivningen på plads og i overensstemmelse med EU-retten, bortset fra de nylige rammebestemmelser for vand. Disse bestemmelser skal vedtages inden Letlands EU-tiltrædelse. Programmerne vedrørende nitratforurening af vandet og udledning af farlige stoffer skal ligeledes vedtages. Tilladelserne til udledning skal være udstedt inden 1. maj 2004. Der er tilkendt overgangsperioder for behandling af byspildevand og for drikkevand frem til december 2015.

Hvad angår affaldshåndtering, anfører Kommissionens seneste rapport, at lovgivningen er på plads og i overensstemmelse med EU-retten, bortset fra de nyeste bestemmelser vedrørende udtjente køretøjer. Disse bestemmelser skal vedtages inden Letlands EU-tiltrædelse. Der bør holdes nøje øje med den administrative kapacitet hos de regionale miljøkontorer. Ordningerne for registrering og afmelding af udtjente køretøjer samt opgørelsen over apparater, som indeholder PCB/PCT, skal være færdige før tiltrædelsen. Bygningen af affaldsdepoter til farligt affald og asbest skal være afsluttet inden den 1. maj. En lov om affaldsforvaltning trådte i kraft i marts 2001. Der er nedsat et råd inden for emballageforvaltning i december 2000. Der er etableret nye lossepladser og en del gamle lossepladser er lukket. Både affaldsindsamlingen og revisionen af tilladelsesordningen forløber bedre. Der er vedtaget en national plan for affaldsforvaltning i august 2002. Der er aftalt overgangsordninger for emballageaffald og deponering af farligt affald (frem til henholdsvis juni 2007 og december 2004).

På områderne industriforurening og risikostyring er lovgivningen vedtaget og i overensstemmelse med EU-retten. Loven om store forbrændingsanlæg blev vedtaget i 2002. Man har fundet frem til de største anlæg, som er omfattet af IPPC-direktivet og Seveso-direktivet. En tilladelsesordning til integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening blev lanceret i januar 2002. Der skal fortsat udstedes tilladelser og sørges for, at direktivets bestemmelser opfyldes inden oktober 2007. Der er aftalt en overgangsordning for visse anlæg, der er omfattet af IPPC-direktivet, frem til december 2010.

For så vidt angår luftkvalitet, er Letlands lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, undtagen bestemmelserne om svovlindholdet i flydende brændstoffer og den seneste lovgivning vedrørende ozon. Planerne og programmerne på området luftkvalitet bør forbedres. Alle de institutioner, der skal gennemføre bestemmelserne vedrørende luftkvalitet, er på plads. Vurdering af luftkvaliteten hører under det lettiske hydrometeorologiske agentur. Der er aftalt en overgangsperiode for visse anlæg, der løber frem til december 2008, for emission af flygtige organiske forbindelser fra benzinlagre og ved benzindistribution.

Lovgivningen vedrørende kemiske stoffer er overtaget og i overensstemmelse med EU-retten. Procedurerne for tilladelser vedrørende biocider skal vedtages. Der er i april 2000 vedtaget en retsakt vedrørende anvendelse og handel med farlige kemikalier. Der er etableret et kemikaliekontor. I august 2002 blev der vedtaget en forordning om anmeldelses- og evalueringsprocedurer for nye kemiske stoffer. Der er vedtaget en lov om asbestforurening i oktober 2001.

På området genetisk modificerede organismer (GMO) er lovgivningen tilpasset og i overensstemmelse med EU-retten, med undtagelser af de seneste bestemmelser vedrørende udbredelse af GMO i miljøet. Disse bestemmelser skal vedtages inden tiltrædelsen. Det samme gælder anmeldelsesproceduren for GMO. Desuden lader den administrative kapacitet, som er afsat til GMO, ikke til at være tilstrækkelig: Der mangler en kompetent myndighed for GMO.

På området strålingsbeskyttelse og nuklear sikkerhed er tilpasningen af lovgivningen afsluttet, og den er i overensstemmelse med EU-retten. En lov om nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse trådte i kraft i november 2000 og et center for strålingsbeskyttelse har påbegyndt arbejdet i juli 2001. Der er vedtaget lovgivning om håndtering af radioaktivt affald, om kontrol og tilsyn med regnskaberne for nukleare stoffer samt kriterier og principper for radioaktive stoffers ækvivalens. For bestråling i forbindelse med medicinske formål er der indrømmet en overgangsperiode frem til december 2005.

For så vidt angår naturbeskyttelse, er EU-retten overtaget, med undtagelse af gennemførelsesbestemmelserne for direktiverne om levesteder og vilde fugle. Disse bestemmelser skal vedtages inden Letlands EU-tiltrædelse. Der skal udarbejdes lister over forslag til områder, der er af fællesskabsinteresse, og særligt beskyttede områder inden tiltrædelsen. I marts 2000 blev der vedtaget en lov om beskyttelse af arter og biotoper samt andre love om naturreservater og nationalparker. I maj 2000 vedtog regeringen et nationalt program for biodiversitet. I løbet af 2001 er der vedtaget en række forordninger. De vigtigste vedrører mikroreservater, udstedelse af tilladelser for dyr, som ikke må jages, erstatninger i forbindelse med beskyttede arter og habitater samt indespærring af vilde dyr. Der er oprettet et agentur for naturbeskyttelse, som påbegyndte sit arbejde i maj 2002.

På området støj er lovgivningen i overensstemmelse med EU-retten, undtagen de bestemmelser, som vedrører støj i miljøet. Disse bestemmelser skal vedtages inden juli 2004.

Letland skønner, at de offentlige investeringsomkostninger i forbindelse med fuld opfyldelse af regelværket på miljøområdet skønnes at ligge på 1,2 mia. EUR, og de private omkostninger ansættes til 305-742 mio. EUR, hvis der skal være fuld overensstemmelse med regelværket i 2015.

Der er vedtaget foranstaltninger med sigte på at styrke de administrative strukturer. Der er oprettet et råd for bæredygtighed og et agentur for naturbeskyttelse. Kontrolordningen er blevet styrket. Der er gennemført uddannelsesprogrammer inden for områderne horisontal lovgivning, inspektion af regionale miljøagenturer, luftkvalitet, affaldsforvaltning, naturbeskyttelse, nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse.

Letland deltager i Det Europæiske Miljøagentur (EN) og i det europæiske miljøinformations- og overvågningssystem.

Forhandlingerne vedrørende dette kapitel er afsluttede.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

 
Seneste ajourføring: 11.02.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top