Estland

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2006 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens udtalelse [KOM(98) 705 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens udtalelse [KOM(1999) 504 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens udtalelse [KOM(2000) 704 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1747 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1403 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1201 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

Europa-Kommissionen skønnede i sin udtalelse af juli 1997, at Estland i lyset af de gennemførte reformer skulle blive i stand til fuldt ud at omsætte fællesskabsretten på miljøområdet og gøre væsentlige fremskridt med effektiv overholdelse af de gældende bestemmelser på mellemlang sigt. Dog bemærkede den, at en effektiv overholdelse af en række retsakter, der kræver et vedvarende højt investeringsniveau og en betydelig administrativ indsats (f.eks. behandling af byspildevand, drikkevand, aspekter af affaldshåndtering og luftforurening), kun vil kunne opnås på lang sigt.

I rapporten af november 1998 blev det anført, at Estland havde taget skridt til at opfylde de kortsigtede prioriteter i tiltrædelsespartnerskabet, især hvad angik love om affaldshåndtering og naturbeskyttelse. Estland burde ikke desto mindre arbejde videre med at gennemføre resten af lovgivningen og være mere opmærksom på sine finansieringsstrategier.

I rapporten af oktober 1999 blev det understreget, at Estland fortsat havde gjort fremskridt med hensyn til omsættelse til national lovgivning, men at der dog fortsat eksisterede en række forskelle sektorerne imellem. De administrative strukturer var fortsat svage, og Estland burde gøre en indsats for at styrke dem. Der var også behov for en finansieringsplan for gennemførelsen af regelværket.

I rapporten fra november 2000 anførtes, at Estland havde gjort gode fremskridt ved overtagelsen og anvendelsen af rammelovgivningen, selv om der fortsat måtte sættes ind for at den anvendes og respekteres, navnlig på regionalt niveau. Det var nødvendigt, at udarbejde finansieringsplaner for de nødvendige miljøinvesteringer.

I rapporten af november 2001 understregedes det, at Estland havde fortsat overtagelsen af EU-retten og dens gennemførelse, selv om der stadig var problemer, som skulle løses, navnlig inden for affaldsforvaltning og vand.

Det fremgik af rapporten fra oktober 2002, at der var sket fremskridt inden for lovgivningsarbejdet, idet der var vedtaget rammebestemmelser for forskellige områder. Der havde også været en positiv udvikling for så vidt angår den administrative kapacitet. Ikke desto mindre skulle udbygningen fortsættes. Overtagelsen af EU-retten skulle afsluttes inden for områderne luftkvalitet, naturbeskyttelse og strålingsbeskyttelse.

Af rapporten fra november 2003 fremgår, at Estland i det væsentlige overholder de tilsagn der er afgivet på miljøområdet i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne (afsluttet i december 2002). Estland burde kunne gennemføre størsteparten af EU-retten på miljøområdet fra tiltrædelsestidspunktet den 1. maj 2004.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Fællesskabets miljøpolitik, der udledes af traktaten, sigter mod bæredygtighed baseret på integrering af miljøbeskyttelse i EU's sektorpolitikker, forebyggende indsats, forureneren betaler-princippet, bekæmpelse af skader ved kilden og delt ansvar. EU-retten omfatter omkring 200 retsakter, der dækker en lang række spørgsmål, herunder vand- og luftforurening, forvaltning af affald og kemikalier, bioteknologi, strålingsbeskyttelse og naturbeskyttelse. Medlemsstaterne skal sikre, at der foretages en vurdering af virkninger på miljøet, inden der gives tilladelse til visse offentlige og private projekter.

Ifølge Europaaftalen skal Estlands udviklingspolitik ledes af princippet om bæredygtig udvikling og bør fuldt ud inddrage miljøhensyn.

Hvidbogen om central- og østeuropæiske lande og det indre marked (1995) dækker kun en mindre del af retsakterne på miljøområdet, nemlig produktrelateret lovgivning, der er direkte forbundet med fri bevægelighed for varer.

EVALUERING

For så vidt angår integrationen af miljøhensyn i andre politikker, vil Estland anvende den nationale handlingsplan for miljøet, som omfatter denne integration.

Inden for horisontal lovgivning er Estlands lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, med undtagelse af de nye bestemmelser om strategisk vurdering af virkningerne på miljøet. Det estiske parlament vedtog Kyoto-protokollen i september 2002. Estlands parlament har også godkendt retsakten om tiltrædelse til konventionen om vurdering af virkninger på miljøet. Estland har undertegnet en aftale med Finland om vurdering af virkninger på miljøet på tværs af grænserne. I juni 2001 ratificerede Estland Århus-konventionen om adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet. Der er vedtaget sekundære bestemmelser vedrørende oplysninger om miljøet. Inden for civilbeskyttelse er der oprettet et alarmnummer.

Der er ikke sket en fuld overtagelse af EU-retten på området vandkvalitet. Der mangler at blive vedtaget forordninger vedrørende udledning af farlige stoffer, grundvand og rammelovgivningen for vand. Før Estlands tiltrædelse til EU skal der vedtages programmer vedrørende nitrater og farlige stoffer. Hvad angår drikkevand, skal gennemførelsen af lovgivningen overvåges og fluorproblemet skal løses. Den estiske lovgivning, som gennemfører direktivet om badevand, er trådt i kraft i april 2001. Der må sørges for administrativ kapacitet på vandkvalitetsområdet. Der er givet dispensationer til overgangsordninger for behandling af spildevand og for drikkevand (til henholdsvis 2010 og 2013).

For så vidt angår affaldshåndtering er der ikke sket en fuldstændig overtagelse af EU-retten. Der mangler stadig brug for lovgivning vedrørende affald og emballage. Overtagelsen af EU-retten vedrørende udtjente køretøjer skal afsluttes. Nogle regionale og lokale programmer vedrørende affaldshåndtering bør forbedres. Der er udstedt gennemførelsesforordninger vedrørende farligt affald, listen over affald, der skal genvindes eller bortskaffes, emballage, punktafgiftssatser for emballage samt iværksættelse af Basel-konventionen. Etableringen af et net af affaldsdeponeringsanlæg skrider fortsat fremad. Flere affaldsdeponeringsanlæg er blevet taget i brug eller moderniseret. Der er vedtaget to forordninger inden for områderne fremstilling af emballage og metalaffald. Der er vedtaget andre forordninger vedrørende asbestaffald, pligt til at anmelde affald, et nationalt informationssystem om emballage, proceduren for overførsel af affald, farligt affald og det europæiske affaldskatalog. Den administrative kapacitet på området bør udbygges, både regionalt og centralt. Der er aftalt en overgangsperiode frem til 2009 for den kontrollerede udledning af affald fra olieskiferindustrien.

Overtagelsen af EU-retten er ikke gennemført for så vidt angår kontrol af industriforurening og risikostyring i industrien. Loven om beskyttelse af luftkvaliteten skal ændres. Der mangler stadig gennemførelsesbestemmelser vedrørende emission af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af opløsningsmidler, affaldsforbrænding, store forbrændingsanlæg og nationale emissionslofter. Disse bestemmelser skal være vedtaget inden Estlands tiltrædelse den 1. maj 2004. Der er vedtaget to regeringsforordninger, som stort set omsætter Seveso II-direktivet. Estland har gennemført en undersøgelse af de anlæg, der er omfattet af IPPC-direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Der skal udstedes tilladelser til de berørte anlæg, både nye og eksisterende anlæg, og den administrative kapacitet bør udbygges, så tilladelserne kan udstedes rettidigt inden den 1. maj. Der er aftalt en overgangsperiode (frem til december 2015) for visse anlæg. Loven om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening blev vedtaget i maj 2002 og loven om beredskab i forbindelse med nødsituationer i november 2000.

Der er ikke sket en fuld overtagelse af EU-retten på området luftkvalitet. Loven om beskyttelse af luftkvaliteten og andre lovtekster skal ændres for at være i overensstemmelse med direktiverne vedrørende luftkvalitet. Der bør gøres en indsats for at tilnærme planer og programmer på luftkvalitetsområdet inden EU-tiltrædelsen. Loven om forureningsafgifter fastsætter emissionssatser og afgifter for luftforureningskilder. Estland er tiltrådt Genève-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande og tre af de tilhørende protokoller.

I januar 1999 ratificerede Estland de ændringer til Montreal-protokollen, som blev vedtaget i London og København. Der er vedtaget forordninger om udledninger fra motorer fra ikke-vejgående køretøjer samt om produktion af cellulose, cement og konstruktionstømmer i 2002. Der er aftalt en overgangsperiode (frem til december 2006) for udledning af flygtige organiske forbindelser fra lagring og distribution af olieprodukter.

For så vidt angår kemikalier, er lovgivningen i overensstemmelse med EU-retten, med undtagelse af bestemmelserne vedrørende biocider. Der er allerede etableret retlige rammer for evaluering og kontrol med risici i forbindelse med eksisterede stoffer. Der er vedtaget adskillige forordninger om procedurer for mærkning, indpakning, klassificering, identifikation og notifikation. Den estiske forordning om import og eksport af farlige stoffer er nu stort set i overensstemmelse med EU-retten. Forordningen om håndtering af farlige kemiske stoffer trådte i kraft i juli 2001.

På området genetisk modificerede organismer (GMO) er lovgivning tilpasset og i overensstemmelse med EU-retten, med undtagelser af de seneste bestemmelser vedrørende udbredelse af GMO i miljøet. Disse bestemmelser skal vedtages inden den 1. maj 2004. Loven om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer blev vedtaget og ændret i februar 2001, og Parlamentet har stemt om loven vedrørende begrænset anvendelse af GMO. Der er udstedt gennemførelsesforordninger for GMO. Der er også nedsat et udvalg for genteknologi, som udsteder tilladelser til udsætning af GMO i miljøet og til markedsføring af GMO.

Dele af EU-retten mangler stadig at blive overtaget for så vidt angår strålingsbeskyttelse og nuklear sikkerhed. Der skal vedtages en ny lov om strålingsbeskyttelse. Der er brug for gennemførelsesbestemmelser for basisnormerne vedrørende strålingsbeskyttelse, eksterne arbejdstagere, overførsel af radioaktivt affald, oplysninger om nødsituationer og udsættelse for medicinsk stråling.

Der findes yderligere oplysninger om nuklear sikkerhed i kapitlet Energi.

På området naturbeskyttelse skal der vedtages en ny naturbeskyttelseslov. Der skal udarbejdes lister over områder, der foreslås som værende af fællesskabsinteresse, og særligt beskyttede områder inden Estlands EU-tiltrædelse den 1. maj 2004. De nødvendige beskyttelsesforanstaltninger skal også iværksættes før denne dato. I maj 2001 blev der vedtaget en revideret udgave af loven om beskyttede naturlige levesteder. Den blev ændret i december 2001 for at tilpasse den til habitatdirektivet. Det nationale program til iværksættelsen af Natura 2000 blev vedtaget i juli 2000. De europæiske krav vedrørende jagt er overtaget. Den administrative kapacitet skal udbygges på alle niveauer. Der er givet en dispensation for så vidt angår de strenge beskyttelsesforanstaltninger for lossen.

Den nationale miljøhandlingsplan skønner, at de samlede omkostninger for at Estland opnår fuld overensstemmelse i 2010 vil være 2,21 mia. EUR. Estland bør desuden være mere opmærksom på fremtidige finansieringsstrategier. I den forbindelse er det ønskeligt, at der indledes et samarbejde med de internationale finansieringsinstitutioner.

Overtagelsen af EU-retten inden for området støj overholder tidsplanen og er i overensstemmelse med EU-retten. Overtagelsen af bestemmelserne om støj fra maskiner til udendørs brug skal ske inden den 1. maj 2004. Bestemmelserne vedrørende ekstern støj skal være på plads inden juli 2004.

Estland deltager i Det Europæiske Miljøagentur og i det europæiske miljøinformations- og overvågningssystem.

Forhandlingerne vedrørende dette kapitel er afsluttede.

Seneste ajourføring: 09.02.2004