RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Nedbringelse af forureningen fra lette køretøjer

Den Europæiske Union (EU) har som målsætning at skærpe kravene til emissionerne fra lette køretøjer, især med hensyn til partikler og nitrogenoxider. Forordningen indeholder bestemmelser om adgang til oplysninger om køretøjerne og deres komponenter og om mulighederne for afgiftslettelser.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Denne forordning indfører nye fælles krav til emissionerne fra motorkøretøjer og til bestemte reservedele, således at disse køretøjer forurener mindre (Euro 5- og Euro 6-kravene). Den indeholder også bestemmelser, som skulle give bedre adgang til reparationsoplysninger om køretøjerne og fremme hurtig produktion af køretøjer, der opfylder de nye krav.

Omfattede køretøjer

Forordningen gælder for køretøjer i klasse M1, M2, N1 og N2 med en referencevægt på højst 2610 kg, dvs. personbiler, varebiler, minibusser og specialkøretøjer (f.eks. ambulancer), uanset om de har motor med styret tænding (dvs. kører på benzin, naturgas eller LPG) eller med kompressionstænding (dieselmotor).

Fabrikanterne kan desuden anmode om, at ud over de ovenfor nævnte køretøjer (der altid er omfattet af forordningen) er også køretøjer til person- eller godstransport med en referencevægt mellem 2610 og 2840 kg omfattet.

I den hensigt at begrænse køretøjernes påvirkninger af sundhed og miljø mest muligt dækker forordningen mange forurenende stoffer, nemlig carbonmonoxid (CO), andre kulbrinter end methan, kulbrinter i alt, nitrogenoxider (NOx) og partikler (PM). Der er tale om både emissioner fra udstødningen, fordampningsemissioner og emissioner af gasser fra krumtaphuset.

Emissionsgrænser

Der findes emissionsgrænser for alle arter af forurenende emissioner og for alle ovennævnte køretøjstyper; de er i forordningens bilag I.

Euro 5-kravene

Emissioner fra dieselbiler:

  • carbonmonoxid: 500 mg/km
  • partikler: 5 mg/km (dvs. 80 % mindre end i Euro 4)
  • nitrogenoxider (NOx): 180 mg/km (dvs. 20 % mindre end i Euro 4)
  • kulbrinter og nitrogenoxider tilsammen: 230 mg/km.

Emissioner fra biler, der kører på benzin, naturgas eller LPG:

  • carbonmonoxid: 1000 mg/km
  • andre kulbrinter end methan: 68 mg/km
  • kulbrinter i alt: 100 mg/km
  • nitrogenoxider (NOx): 60 mg/km (dvs. 25 % mindre end i Euro 4)
  • partikler (kun for benzinbiler med direkte indsprøjtning, som kører på mager blanding): 5 mg/km (en ny grænse, der ikke fandtes i Euro 4).

For varebiler og andre lette biler til godstransport er der i forordningen tre kategorier af emissionsgrænser afhængigt af køretøjsvægten: under 1305 kg, mellem 1305 kg og 1760 kg, og over 1760 kg. Grænserne for sidstnævnte kategori gælder også for køretøjer til godstransport (klasse N2).

Euro 6-kravene

Alle køretøjer med dieselmotor skal opfylde væsentligt lavere krav til emissioner af nitrogenoxider, når Euro 6 træder i kraft. Eksempelvis skal emissionerne fra personbiler og andre køretøjer til transport ligge under 80 mg/km (det er yderligere 50 % lavere end i Euro 5). Den samlede emission af kulbrinter og nitrogenoxider fra dieselkøretøjer sættes også ned til højst f.eks. 170 mg/km for personbiler og andre køretøjer til transport.

Indførelse af kravene

Når Euro 5 og Euro 6 er trådt i kraft, skal medlemsstaterne nægte typegodkendelse og forbyde registrering, salg og ibrugtagning af køretøjer, der ikke opfylder emissionskravene. Der er i alle tilfælde et ekstra års frist for køretøjer til godstransport (klasse N1, gruppe II og III, og klasse N2) og køretøjer, der er konstrueret til at opfylde særlige sociale behov.. Tidsplanen er som følger:

  • Euro 5-kravene har været gældende siden den 1. september 2009 med hensyn til typegodkendelse - og bliver det fra den 1. januar 2011 med hensyn til registrering og salg af nye køretøjstyper.
  • Euro 6-kravene gælder fra den 1. september 2014 med hensyn til typegodkendelse og fra den 1. januar 2015 for registrering og salg af nye køretøjstyper.

Medlemsstaterne kan benytte afgiftslettelser til at fremme opfyldelse af de nye grænseværdier, inden de er blevet obligatoriske, hvis

  • lettelserne gælder for alle fabriksnye køretøjer, der udbydes til salg på en medlemsstats marked og opfylder forordningens krav, inden de er obligatoriske
  • lettelserne ophører, når kravene bliver obligatoriske
  • lettelserne for hver type køretøj ikke overstiger merudgiften til de tekniske anordninger, der er anvendt for at sikre overholdelse af de fastsatte værdier, inklusive monteringen.

Fabrikanternes øvrige forpligtelser

Fabrikanterne skal ud over at opfylde ovennævnte emissionskrav sikre, at de forureningsbekæmpende anordninger kan holde til 160 000 km's kørsel. Overensstemmelsen under brugen skal desuden kunne kontrolleres i 5 år eller 100 000 km.

Kommissionen fastsætter procedurer, prøvninger og krav om følgende:

  • emissioner fra udstødningen, herunder prøvningscyklusser, emissioner ved lav lufttemperatur, emissioner ved tomgang, røgtæthed og korrekt fungerende og regenererende efterbehandlingssystemer
  • fordampningsemissioner og emission af krumtaphusgasser
  • egendiagnosesystemer og forureningsbegrænsende anordningers funktion efter ibrugtagning
  • forureningsbegrænsende anordningers holdbarhed, forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, overensstemmelse efter ibrugtagning, produktionens overensstemmelse og overensstemmelse med tekniske kontrolforskrifter
  • CO2-emissioner og brændstofforbrug
  • hybridkøretøjer
  • udvidelse af typegodkendelser og krav til fabrikanter af små mængder af køretøjer
  • krav til prøvningsudstyret og
  • referencebrændstof som f.eks. benzin, diesel, gas og biobrændstoffer.
  • Måling af maskineffekten.

Let adgang til klare reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer er vigtigt for en fri konkurrence på det indre marked for informationstjenester og reparation. Med dette for øje skal fabrikanterne sørge for, at uafhængige erhvervsdrivende har ubegrænset og ensartet adgang (f.eks. ifølge OASIS-standarden) til oplysninger om reparation og vedligeholdelse af køretøjerne, så de ikke stilles ringere end autoriserede forhandlere og reparatører. Pligten omfatter egendiagnosesystemer og dele dertil samt diagnoseværktøj, prøveudstyr og standardarbejdsenheder eller –tidsrum for reparations- og vedligeholdelsesopgaver. Betaling for adgang til disse oplysninger kan tillades, hvis den er af rimelig størrelse. Uafhængige værksteder har dog adgang til oplysningsregistre gratis og på samme vilkår som autoriserede forhandlere og reparatører.

Fabrikanten skal stille reparations- og vedligeholdelsesinformationer, herunder transaktionsrelaterede tjenester til rådighed.

Kontekst

Selv om kravene til forurenende emissioner blev ajourført pr. 1. januar 2005 (Euro 4), har EU anset det for nødvendigt at skærpe dem yderligere, dog stadig under hensyntagen til, hvilke virkninger de har for markederne og fabrikanternes konkurrenceevne, og hvilke direkte og indirekte omkostninger de medfører for virksomhederne.

Forordningen er udarbejdet efter en omfattende høring af de interesserede parter. Hovedvægten er lagt på lavere emissioner af partikler og nitrogenoxider (NOx), især fra dieselkøretøjer, og skulle dermed være en væsentlig sundhedsmæssig forbedring. Det må erindres, at nitrogenoxider og kulbrinter er forstadier for ozon.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 715/2007

2.7.2007

-

EUT L 171 af 29.6.2007

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 692/2008

31.07.2008

-

EFT L 199, 2008/07/28

Kommissionens forordning (EF) nr. 595/2009

07.8.2009

-

EFT L 188, 2009/07/18

Forordning (EU) nr. 566/2011

19.6.2011

-

EUT L 158 af 16.6.2011

Forordning (EU) nr. 459/2012

4.6.2012

-

EUT L 142 af 1.6.2012

TILHØRENDE DOKUMENTER

Forordning (EF) nr. 443/2009 fra Europa-Parlamentet og Rådet af 23. april 2009 om præstationsnormer for emissioner for nye personbiler som en del af den integrerede tilgang i Fællesskabet med henblik på at reducere emissionerne af CO2 fra lettere personbiler [EFT L 140 af 2009/06/05].

Direktiv 2008/50/EF fra Europa-Parlamentet og Rådet af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa [Den Europæiske Unions Tidende L 152, 2008/11/06].

Direktiv 2007/46/EF fra Europa-Parlamentet og Rådet af 5. september 2007 om en ramme for godkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer og systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektivet) (EØS-relevant tekst) [Den Europæiske Unions Tidende L 263 af 9.10.2007].

Seneste ajourføring: 29.03.2013
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top