RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Industrielle emissioner

Den Europæiske Union (EU) fastsætter de forpligtelser, som industrier med et stort forureningspotentiale skal overholde. Den etablerer en godkendelsesprocedure og fastsætter krav, især hvad angår udslip. Formålet er at undgå eller minimere forurenende emissioner til atmosfæren, vandforekomster og jordbunden samt affald fra landbrugs- og industrielle anlæg for at opnå et højt niveau af miljø- og sundhedsbeskyttelse.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening).

RESUMÉ

Dette direktiv samler direktiv 2008/1/EF (kaldet "IPPC-direktivet") og seks andre direktiver i et enkelt direktiv om industrielle emissioner.

Industrisektorer

Nærværende direktiv omfatter industriel virksomhed med et stort forureningspotentiale som defineret i direktivets bilag I (Energiindustri, produktion og forarbejdning af metaller, mineralindustri, kemiindustri, affaldsbehandling, dyreopdræt, osv.).

Direktivet indeholder særlige bestemmelser for følgende anlæg:

  • fyringsanlæg (≥ 50 MW)
  • affaldsforbrændings- eller medforbrændingsanlæg
  • visse anlæg og virksomheder, som benytter organiske solventer
  • anlæg, som producerer titandioxid

Dette direktiv gælder ikke for forskningsaktiviteter, udviklingsaktiviteter eller afprøvning af nye produkter og processer.

Miljøkrav

Alle industrianlæg, som iværksætter de i direktivets bilag I opregnede aktiviteter, skal overholde visse grundlæggende forpligtelser:

  • træffe foranstaltninger til at forebygge forurening
  • anvende de bedst tilgængelige teknikker (BAT – best available techniques)
  • ikke forårsage væsentlig forurening
  • begrænse, genanvende eller bortskaffe affald på den mindst forurenende måde
  • maksimere energieffektiviteten
  • forebygge uheld og begrænse deres virkning
  • genoprette anlægsområderne, når aktiviteterne ophører.

Anvendelse af de bedst tilgængelige teknikker

Industrianlæggene skal anvende de bedst tilgængelige teknikker det vil sige de mest effektive teknikker til i helhed at opnå et generelt højt niveau af miljøbeskyttelse, som er udviklet i en sådan grad, at de kan anvendes inden for den pågældende industrisektor på økonomisk og teknisk bæredygtige betingelser. Europa-Kommissionen bør træffe konklusioner om de bedst tilgængelige teknikker med angivelse af de relaterede emissionsniveauer. Disse konklusioner skal tjene som reference ved fastsættelse af betingelserne for udstedelse af godkendelser.

Godkendelsesbetingelser

Godkendelsen skal fastsætte de nødvendige foranstaltninger til at sikre overholdelse af operatørens grundlæggende forpligtelser og de miljømæssige kvalitetsnormer. Disse foranstaltninger omfatter som minimum:

  • emissionsgrænseværdier for forurenende stoffer
  • forskrifter, som sikrer beskyttelse af jordbund, vandforekomster og luften
  • foranstaltninger til overvågning og forvaltning af affald
  • krav vedrørende metode til måling af emissionerne, målingernes hyppighed og metode til evaluering
  • forpligtelse til at informere den kompetente myndighed mindst én gang om året om overvågningsresultaterne
  • krav vedrørende vedligeholdelse og overvågning af jordbund og grundvand
  • foranstaltninger ved særlige hændelser (lækage, driftsforstyrrelser, midlertidige eller endelige nedlukninger, osv.)
  • bestemmelser, der har til hensigt at minimere grænseoverskridende forurening eller forurening over lange afstande
  • betingelser, der gør det muligt at vurdere overholdelsen af emissionsgrænseværdierne.

Særlige bestemmelser

Der gælder særlige bestemmelser for fyringsanlæg, affaldsforbrændings- og medforbrændingsanlæg, anlæg, som benytter organiske solventer, og anlæg, som fremstiller titandioxid.

Emissionsgrænseværdierne for store fyringsanlæg i direktivets bilag V er generelt strengere end værdierne i direktiv 2001/80/EF. En vis fleksibilitet (national overgangsordning, tidsbegrænset undtagelse) indføres for eksisterende anlæg.

For de andre aktiviteter, for hvilke der gælder særlige bestemmelser, er bestemmelserne i de nuværende direktiver stort set opretholdt.

Miljøinspektion

Medlemsstaterne skal etablere en miljøinspektionsordning for de berørte anlæg. Alle anlæg skal være omfattet af en miljøinspektionsplan. Denne plan skal regelmæssigt revideres og ajourføres.

På grundlag af inspektionsplanerne skal de kompetente myndigheder regelret etablere programmer for rutinemæssige miljøinspektioner, herunder hvor ofte de forskellige typer anlæg skal besøges. Intervallet mellem to besøg af et sted skal baseres på en systematisk vurdering af, hvilke miljørisici de pågældende anlæg udgør. Intervallet kan ikke være længere end ét år for anlæg, som udgør de største risici, og tre år for anlæg, som udgør lavere risici.

Ophævelse

Direktiv 2010/75/EU erstatter endegyldigt

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelsesdato Frist for gennemførelse i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2010/75/EU

6.1.2011

7.1.2013

EUT L 334 af 17.12.2010

Seneste ajourføring: 10.03.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top