RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Erhvervspolitikkens eksterne aspekter

Indgåelse af aftaler mellem Den Europæiske Union og tredjelande, rundbordsdialoger og erhvervsfora, erhvervssamarbejdsprogrammer eller den eksterne handelspolitik: Disse instrumenter skaber udviklingsmuligheder i hele verden for de europæiske virksomheder

Der er brug for visse internationale parametre for at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne. Handelspolitikken giver således mulighed for at skabe et globalt konkurrencedygtigt Europa. Desuden har etableringen af et stærkere partnerskab for øget markedsadgang til formål at udvikle samhandelen. Endelig giver samarbejdet om erhvervspolitikken de europæiske virksomheder mulighed for at etablere partnerskaber og udvikle sig uden for EU's grænser.

EU har et bredt samarbejde med de vigtigste partnere i verden. Først og fremmest opretholder Kommissionen nære forbindelser med regeringerne i tredjelande. Desuden har virksomhederne mulighed for at mødes i fora og ved rundbordsdialoger. Endelig støtter EU erhvervssamarbejdet gennem de programmer, der er iværksat i samarbejde med tredjelande.

Mellemstatslige forbindelser

EU har et bilateralt samarbejde med tredjelande. Dette samarbejde kan f.eks. bestå af aftaler om gensidig anerkendelse, associeringsaftaler, partnerskabsaftaler eller stabilitetspagter.

For EU er fjernelsen af hindringer for virksomhedernes udviklingsmuligheder ved hjælp af en mindre restriktiv lovgivningspolitik et af de vigtigste mål. Aftalerne om gensidig anerkendelse af standarder indebærer, med hjemmel i EF-traktatens artikel 133, at staterne gensidigt accepterer prøvningsrapporter, certifikater og godkendelsesmærker, som de pågældende instanser anvender for visse varer, som er fremstillet i bestemte lande.

EU har tætte forbindelse med USA, Canada, Kina, Rusland, Indien og Japan. For eksempel har EU iværksat en dialog med Kina om samarbejde om lovgivningsspørgsmål og om erhvervspolitikken.

EU samarbejder også løbende med EU-kandidatlandene, landene på Vestbalkan og EU's nabolande (inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik) samt landene i Østeuropa, Mellemøsten og Middelhavsområdet. Euro-Middelhavs-samarbejdet (DE) (EN) (FR) foregår inden for rammerne af denne naboskabspolitik og Barcelona-processen. Sidstnævnte, som blev lanceret i 1995, har til formål at skabe tættere forbindelser mellem EU og Middelhavspartnerne på det politiske, kulturelle og økonomiske plan. Erhvervssamarbejdet betragtes som et vigtigt element i det økonomiske samarbejde og fremmes gennem udvidede frihandelszoner eller øgede investeringer. Inden for rammerne af samarbejdet afholdes konferencer mellem erhvervsministrene, eller der etableres arbejdsgrupper, der beskæftiger sig med erhvervspolitiske temaer. Et af Euro-Middelhavs-samarbejdets resultater er vedtagelsen af et europæisk charter for små virksomheder den 4. oktober 2004.

Den 23.-24. april 2007 vedtog Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) et udkast til indgåelse af associeringsaftaler med Mellemamerika, Det Andinske Fællesskab og dets medlemmer samt et udkast til indgåelse af frihandelsaftaler med Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN), Indien og Sydkorea.

Samarbejde mellem virksomheder

Gennem rundbordsdialoger og handelsdialoger får virksomhederne mulighed for at mødes og komme med anbefalinger til regeringerne i medlemsstaterne og de berørte lande. Oftest er det repræsentanter for erhvervslivet, som mødes ved rundbordsdialogerne, men også repræsentanter for de nationale forvaltninger og fællesskabsforvaltningerne mødes. Blandt de forslag, der ofte rettes til regeringerne, kan nævnes anbefalinger vedrørende handelspolitikken, anbefalinger til drøftelser i Verdenshandelsorganisationen (WTO), investeringer, finansielle tjenesteydelser, små og mellemstore virksomheder eller fjernelse af hindringer for økonomisk aktivitet i form af divergerende nationale lovgivninger.

De vigtigste rundbordsdialoger er:

  • Den transatlantiske erhvervsdialog (EN)
  • Erhvervsforummet Asien-Europa
  • Rundbordsdialogen mellem erhvervslivet i EU og Japan (EN)
  • Rundbordsdialogen mellem erhvervslivet i EU og Rusland (EN)
  • Erhvervsforummet Mercosur-EU (EN)
  • Dialog mellem erhvervslivet i EU og Indien.

Erhvervssamarbejdsprogrammer

Endelig fremmer EU erhvervssamarbejdet gennem programmer, som støtter oprettelse og udvidelse af virksomheder, partnerskaber mellem europæiske virksomheder og virksomheder fra tredjelande, herunder især små og mellemstore virksomheder, eller programmer, der giver studerende mulighed for at komme i virksomhedspraktik.

Blandt de vigtigste programmer, som modtager støtte fra EU, kan nævnes:

  • programmet AL-Invest (EN) (ES) (FR) (PT)
  • Fællesskabsprogrammet Asia-Invest (EN) (FR)
  • Programmer udarbejdet af centret for erhvervssamarbejde mellem EU og Japan (EN)
  • Regionale programmer for teknisk bistand inden for rammen af Euro-Middelhavs-samarbejdet (erhvervszoner, fremme af investeringer, innovation og teknologi osv.)
  • Projekter, som støttes af Centret for Virksomhedsudvikling (EN) (FR)
 
Seneste ajourføring: 04.10.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top