RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Litauen

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2007 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(1998) 706 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(1999) 507 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2000) 707 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK (2001) 1750 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1406 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1204 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse af juli 1997 skønnede Europa-Kommissionen, at størstedelen af den litauiske industri på mellemlang sigt skulle være i stand til at klare problemerne i forbindelse med integration i det indre marked under forudsætning af, at den nuværende positive tendens i retning af strukturomlægning af industrien og privatisering fortsatte.

Rapporten af november 1998 konstaterede, at Litauen havde gjort visse fremskridt med hensyn til at etablere et markedsorienteret erhvervsklima.

I rapporten af oktober 1999 understregede Kommissionen den nye indfaldsvinkel til industripolitikken, som den litauiske regering havde vedtaget. Som følge af den russiske krise og dens virkninger på Litauens industri lagde man i den nye indfaldsvinkel vægt på omstrukturering af industrien.

I rapporten af november 2000 blev det konstateret, at regeringen fortsat var i færd med at skabe de politiske og juridiske rammer, der er nødvendige for en omstrukturering af industrien, selv om der kun blev konstateret ringe fremskridt med hensyn til den praktiske gennemførelse. I rapporten blev det understreget, at der er sket fremskridt med hensyn til at forbedre SMV'ernes miljø og udvikle en understøttende infrastruktur.

I rapporten af november 2001 blev det understreget, at der er gjort store fremskridt inden for industripolitikken for så vidt angår omstrukturering af virksomheder, privatisering og investeringsfremme samt med hensyn til planen til forbedring af virksomhedernes miljø. For så vidt angår støtte til forbedring af konkurrenceevnen var der kun sket begrænsede fremskridt. For SMV'ernes vedkommende blev der noteret en vis fremgang med hensyn til budgetmidler, adgang til finansiering, forbedring af SMV'ernes miljø og decentralisering af de forskellige netværk til støtte for SMV'erne.

I rapporten af oktober 2002 blev der noteret fremgang i Litauens bestræbelser på at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. For så vidt angår SMV'erne er forbedringen af erhvervsklimaet, adgangen til finansiering og støttetjenester til fordel for virksomhederne blevet videreført. Forberedelserne til strukturfondene fortsatte inden for industripolitikken og politikken til fordel for SMV'er.

I rapporten af oktober 2003 vurderes det, at Litauens industripolitik og politikken til fordel for SMV'er i det væsentlige er i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af tiltrædelsesforhandlingerne. Litauen bør dog fortsætte med at styrke den administrative kapacitet.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

EU's industripolitik søger at forbedre konkurrenceevnen og således opnå bedre levestandard og højere beskæftigelse. Den tager sigte på at skabe et initiativfremmende klima, udvikle virksomhederne i hele Fællesskabet, fremme industrielt samarbejde og sørge for at udnytte innovationspolitikkens og forskningens og den teknologiske udviklingspolitiks industrielle muligheder bedre. EU's industripolitik benytter en kombination af forskellige virkemidler fra en række af Fællesskabets politikker. Den omfatter både virkemidler med sigte på markedets funktion (produktspecifikation og markedsadgang, handelspolitik, statsstøtte og konkurrencepolitik) og foranstaltninger i forbindelse med industriens evne til at tilpasse sig forandringer (et stabilt makroøkonomisk klima, teknologi, uddannelse osv.).

For at kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Den Europæiske Union skal kandidatlandenes industri have nået et bestemt konkurrencedygtighedsniveau på tiltrædelsestidspunktet. Det skal fremgå, at kandidatlandene fører en politik, der tager sigte på at skabe åbne, konkurrenceprægede markeder i overensstemmelse med artikel 157 (tidligere artikel 130) i traktaten om Den Europæiske Union. Samarbejdet mellem EU og ansøgerlandene inden for industri, investering, industriel standardisering og vurdering af overensstemmelsen med EU-retten, således som dette er fastsat i Europa-aftalen, er også en vigtig indikator for udviklingen i kandidatlandene.

EVALUERING

Litauen har fortsat gennemførelsen af en industriel strategi, der er koncentreret omkring 5 temaer: innovation, national kvalitet, infrastrukturer til evaluering og overensstemmelse, udvikling og fremme af SMV'ernes eksport. Der er også gjort en indsats med hensyn til investeringer, omstruktureringer og privatiseringer. Denne indsats skal videreføres for at kunne integrere virksomhederne i enhedsmarkedet, fremme investeringerne og omstrukturere visse industrier.

Efter Kommissionens udtalelse i 1997 har Litauen gjort fremskridt med hensyn til industripolitikken. Dette kapitel er nu afsluttet, der er ikke anmodet om overgangsordninger, og Litauen har opfyldt sine forpligtelser (jf. rapporten fra 2002). Litauen bør dog forbedre virksomhedernes administrative rammer, fremme dialogen med industrien og gennemføre industripolitikken.

For SMV'erne er der sket fremskridt med hensyn til gennemførelse af politikken samt forbedring af erhvervsklimaet. Der bør gøres en indsats for at forenkle de administrative procedurer, forbedre koordineringen mellem de forskellige institutioner, der beskæftiger sig med SMV'er, og forberede denne sektor til integrationen i enhedsmarkedet.

Efter Kommissionens udtalelse i 1997 har Litauen gennemført en politik til fordel for SMV'erne. Dette kapitel er nu afsluttet, der er ikke anmodet om overgangsordninger, og Litauen har opfyldt sine forpligtelser (jf. rapporten fra 2002). Der er dog behov for at fremme virksomhedsånden og forbedre virksomhedernes juridiske rammer.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

 
Seneste ajourføring: 08.03.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top