RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


En ny turismepolitik for Europa

Europa er verdens førende rejsemål. For at fastholde Europas førerposition ønsker Kommissionen en ny ramme for en koordineret indsats i Den Europæiske Union (EU) for at øge konkurrenceevnen og den bæredygtige vækstkapacitet i den europæiske turistsektor.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – “En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål” [COM(2010) 352 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

I overensstemmelse med Den Europæiske Unions (EU) nye prioriteter beskrevet i ‘Europa 2020’ strategien og for at fastholde Europas position som verdens førende turistdestination foreslår Kommissionen en ny ramme for en koordineret EU-indsats på turistområdet for at forbedre konkurrenceevnen og den bæredygtige vækstkapacitet i den europæiske turistsektor.

Turisme er EU's tredjestørste samfundsøkonomiske aktivitet, og den estimeres at bidrage til EU's BNP med over 10 % og til den samlede beskæftigelse med ca. 12 % af alle job. Den er derfor en vigtig sektor både for EU-borgerne og erhvervslivet, og den har en positiv indvirkning på den økonomiske vækst og beskæftigelse i EU.

Lissabon-traktaten understreger turistsektorens vigtighed og tildeler EU beføjelse til at støtte, koordinere og supplere EU-landenes indsats på området. Fastlæggelse og afklaring af EU's kompetencer på området giver mulighed for at udarbejde en brugbar ramme for indsatsen. Ifølge Lissabon-traktatens ordlyd skal EU's konkrete tiltag i turistsektoren sigte mod at:

  • fremme etableringen af et gunstigt miljø for udvikling af virksomheder i sektoren
  • fremme samarbejde mellem EU-landene, særligt via udveksling af viden om god praksis.

Udfordringer og muligheder for den europæiske turistindustri

Den europæiske turistsektor har befundet sig i en vanskelig økonomisk situation på grund af den finansielle og økonomiske krise i 2008, der havde en signifikant effekt på efterspørgslen efter turistydelser. Situationen forværredes, da lufttrafikken blev afbrudt på grund af den vulkanske askesky fra Ejyafjöll-vulkanens udbrud i 2010, hviklet bevirkede en betydelig nedgang i antal turistankomster og dermed også et betydeligt tab for lufttransportsektoren, hotelsektoren og andre aktiviteter i tilknytning til turistindustrien.

En ny handlingsplan for turismen i Europa

I overensstemmelse med ‘Europa 2020’ strategien kan handlingsplanen for turistsektoren på EU-plan opbygges omkring fire prioritetsområder:

  • Stimulere konkurrenceevnen i den europæiske turismesektor ved at:
    • styrke innovation i turistsektoren for eksempel ved at styrke sektorens og dens virksomheders tilpasningsevne til udviklingen i markedet på området for informations- og kommunikationsteknologi og innovation
    • forbedre faglige kvalifikationer i sektoren via udbredelse af de muligheder, der tilbydes under de forskellige EU-programmer som f.eks. Leonardo eller Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation med strengene “Erasmus for unge iværksættere” og “e-kompetencer i innovation”
    • søge at udligne sæsonudsving i efterspørgslen ved for eksempel at fremme frivilling turistudveksling mellem EU-landene, særligt i lavsæsonen og for særlige samfundsmålgrupper, og ved at fremme udvikling af en frivilling online informationsudveksling med henblik på at forbedre koordineringen af skoleferier i EU-landene
    • fremme diversifikation i udbudet af turistydelser, særligt gennem et øget fokus på og fremstød for Europas kulturarv, samt ved at integrere "naturarv" i turismestrategierne
    • bidrage til en bedre koordinering af forskning relateret til turistsektoren og konsolidere de samfundsøkonomiske data om turisme på europæisk plan.
  • Fremme udvikling af en bæredygtig, ansvarlig og højkvalitets turisme ved at:
    • udvikle en række indikatorer til bæredygtig forvaltning af rejsemål, der kan understøtte udviklingen af et mærke til fremme af bæredygtige rejsemål
    • tilrettelægge oplysningskampagner for europæiske turister om valg af rejsemål, transportmidler og kontakt med lokalbefolkningen
    • udvikle et europæisk mærke for "kvalitetsturisme" på grundlag af nationale erfaringer for at øge forbrugernes sikkerhed og tillid
    • gøre det nemmere for den europæiske turistindustri at identificere de risici, der er forbundet med klimaændringer, for at undgå tabsgivende investeringer; samt at undersøge mulighederne for at udvikle alternative turismetilbud
    • fremsætte forslag om et charter for bæredygtig og ansvarlig turisme
    • foreslå en strategi for bæredygtig kyst- og søturisme
    • etablere et samarbejde eller styrke det eksisterende samarbejde mellem EU og de nye vækstøkonomier og Middelhavslandene med henblik på fremme af modeller for bæredygtig og ansvarlig turismeudvikling og udveksling af bedste praksis.
  • Styrkelse af bevidstheden om Europa som en række bæredygtige og kvalitetsprægede rejsemål ved:
    • i samarbejde med medlemsstaterne at skabe et egentligt "varemærke" for Europa, der vil skulle supplere den promoveringsindsats, der gøres på nationalt og regionalt plan, og give europæiske rejsemål mulighed for bedre at skille sig ud fra de øvrige rejsemål i verden
    • at gøre reklame for Europa som en række bæredygtige og kvalitetsprægede rejsemål via portalen "visiteurope.com" og i forbindelse med store internationale begivenheder eller på store turistmesser
    • at styrke EU's deltagelse i internationale fora.
  • Udnyttelse af potentialet for turismeudvikling i EU's politikker og finansielle instrumenter ved:
    • bedre at integrere og koordinere turismepolitikken med EU's øvrige politikker som f.eks. transportpolitikken, konkurrencepolitikken, politikken for det indre marked, skatte- og afgiftspolitikken, forbrugerbeskyttelsespolitikken, miljøpolitikken, beskæftigelses- og uddannelsespolitikken, kulturpolitikken samt politikken for regionaludvikling og udvikling af landdistrikter, der alle påvirker turismen direkte eller indirekte
    • at fremme og mobilisere EU's instrumenter og programmer, der styrker turismen, som f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond.
Seneste ajourføring: 08.09.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top