EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Enklere erhvervsbetingelser

Med henblik på at forbedre konkurrenceevnen og stimulere økonomien og jobskabelsen arbejder Den Europæiske Union (EU) på at skabe nogle enklere erhvervsbetingelser ved at se på de administrative byrder inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision (KOM(2007) 394 endelig udg. - ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende).

RESUMÉ

Medlemsstaterne skal være i stand til at reagere fleksibelt på erhvervsbetingelser og bruge fællesskabets lovgivningsramme, men uden at begrænse udviklingen og indføre høje administrative omkostninger, der begrænser konkurrenceevnen. Kommissionen genovervejer EU-direktiver og konsulterer med interessenter om, hvordan lovgivningen kan bringes i overensstemmelse med et mere enkelt og mere effektivt erhvervsklima.

Selskabsret

Der er to muligheder: hel eller delvis ophævelse af de direktiver, der irrelevante med hensyn til grænseoverskridende spørgsmål. Det vil berøre følgende områder:

Reglerne om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar (tolvte direktiv), der er en forenkling af lovgivningen og andre foranstaltninger, skal søge at give medlemsstaterne større fleksibilitet ved fusioner og spaltninger ved at:

  • forenkle ledelsens ansvar vedrørende forelæggelse af relevante finansielle oplysninger
  • fjerne behovet for godkendelse af generalforsamlingen, idet kreditorer fortsat skal beskyttes. Direktiv 2006/68/EF ændrer lovgivningen på dette område.

Pligten til at bekendtgøre bestemte oplysninger i de nationale offentlige tidender i medfør af det første selskabsdirektiv kan erstattes af en enkelt funktion i registret ved hjælp af European Business Register (EBR), samtidig med at reglerne om bekræftede oversættelser ligeledes forenkles. Reglerne om et selskabs vedtægtsmæssige hjemsted skal også revideres i overensstemmelse med statutten for det europæiske selskab.

SMV'ers regnskabsaflæggelse og revision

De europæiske direktiver om regnskabsaflæggelse blev revideret i 2013 med henblik på at begrænse unødvendige og uforholdsmæssige omkostninger i forbindelse med udarbejdelsen af finansielle oplysninger. Resultatet er et nyt regnskabsdirektiv 2013/34/EU, der skal være gennemført ved udgangen af medio 2015, og som indfører kriterier til definition af små, mellemstore og store selskaber samt reducerer omfanget af oplysninger, som mikroselskaber og små virksomheder skal forelægge for at opfylde kravene.

Baggrund

Det opdaterede forenklingsprogram, der blev iværksat af Kommissionen i 2006 og det tilhørende handlingsprogram, der fulgte Det Europæiske Råd af 8. og 9. marts 2007, hvor selskabsretten, regnskabsaflæggelse og revision blev udpeget som tre prioriterede områder.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Resumé af reaktioner på meddelelse fra Kommissionen om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision (KOM (2007) 394) (pdf). Rådet anmodede Kommissionen om at undersøge reaktionerne på meddelelsen og, om nødvendigt, fremkomme med nye forslag. Løsningen om en forenkling af den eksisterende lovgivning synes at være den foretrukne (den anden mulighed foreslået af Kommissionen i meddelelsen).

Seneste ajourføring: 03.06.2014

Top