EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Reduktion af administrative omkostninger

Europa-Kommissionen har sat sig det mål at lette de bureaukratiske restriktioner, som virksomhederne møder. For at opfylde dette foreslår den at mindske de administrative omkostninger med 25 % over fem år. En sådan reduktion skulle kunne generere en BNP-forøgelse på 1,5 % eller tæt på 150 milliarder euro.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 24. januar 2007 - Handlingsprogram for reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union [KOM(2007) 23 endelig udg. - ikke offentliggjort i EU-Tidende].

RESUMÉ

For at opfylde målsætningerne i den reviderede Lissabonstrategi og i programmet »bedre lovgivning« har Kommissionen erkendt, at det er nødvendigt at reducere de administrative omkostninger *, som virksomhederne skal bære. Virksomhederne skal faktisk bruge en stor del af deres tid på at opfylde bestemte oplysningsforpligtelser, som ellers kunne være brugt på deres hovedaktivitet.

De administrative omkostninger hidrører fra oplysningsforpligtelser i lovgivningen. Planen for at reducere administrative omkostninger tager udgangspunkt i disse oplysningsforpligtelser. Det er faktisk nemmere at sammenligne oplysningsforpligtelser end hele lovgivningstekster. Foranstaltningerne til at reducere de administrative omkostninger er begrænset til at forenkle oplysningskravene, og de ændrer ikke de grundlæggende principper i lovgivningen.

De administrative omkostninger stammer fra international ret, fællesskabsret, national ret eller regional ret. Den internationale ret og en del af fællesskabsretten kræver en omskrivning på nationalt plan. Det er derfor et delt ansvar, som kræver et vedvarende partnerskab mellem Den Europæiske Unions institutioner og medlemsstaterne.

Måling af de administrative omkostninger på EU-plan

Nærværende handlingsprogram benytter en fællesskabsmodel til at beregne de administrative omkostninger. Denne model er baseret på AMVAB-metoden (aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder) med visse modifikationer. AMVAB-metoden er udviklet af Nederlandene. Den sigter på at identificere de oplysningsforpligtelser i forordningerne, som kræver, at virksomhederne stiller et bestemt antal oplysninger til rådighed for de offentlige myndigheder eller tredjeparter. Den indeholder også en evaluering af de interne og eksterne ressourcer, som virksomhederne bruger til at frembringe de krævede oplysninger.

AMVAB-metoden anvendes af et netværk bestående af sytten medlemsstater. Kommissionen har imidlertid skønnet det nødvendigt at udvikle en ægte fællesskabsmodel til beregning af de administrative omkostninger (EU-AMVAB). EU-AMVAB er inspireret af AMVAB-metoden, men den adskiller sig især ved udvalget af grupper, som er omfattet af oplysningsforpligtelser. Dette udvalg er større og omfatter virksomheder, foreninger, de offentlige myndigheder og borgerne. EU-AMVAB-modellen indeholder også den nyskabelse, at evaluerer overregulering *.

Handlingsprogrammet har som mål at måle de administrative omkostninger, som fællesskabslovgivningen pålægger, senest pr. november 2008. En måling af de administrative omkostninger på EU-plan skal opfylde tre krav, nemlig at:

  • nøjagtigt identificere alle oplysningsforpligtelser, som stammer fra retsakter. Planen for reduktion af administrative omkostninger er baseret på oplysningsforpligtelserne og ikke på lovteksterne som helhed. Oplysningsforpligtelserne skal klassificeres klart på fællesskabsplan såvel som på nationalt plan
  • harmonisere de oplysningsforpligtelser, der skal måles. Et minimum af harmonisering er nødvendigt for at kunne sammenligne medlemsstaternes data og for at kunne fastsætte fælles mål for en reduktion. Adskillige parametre skal harmoniseres, heriblandt: klassificeringen efter kilde til oplysningsforpligtelserne, standardiserede omkostningsforholdstal, typen af administrativ aktivitet og typen af den påvirkede population, definitionen af en »effektiv virksomhed« og endelig de berørte enheder. Af praktiske grunde skal harmoniseringen i første omgang kun gælde foranstaltninger, som retter sig mod virksomheder
  • udvælge de oplysningsforpligtelser, der skal måles. Kommissionen foreslår af praktiske grunde kun at måle forordninger og direktiver fra Fællesskabet og de bestemmelser, der vedtages for at omskrive dem til national lovgivning. Kommissionen foreslår ligeledes at begrænse de målte oplysningsforpligtelser til bestemte prioritetsområder, nemlig følgende: erhvervsret, farmaceutisk lovgivning, arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed, transport, fiskeri, finansielle tjenester, miljø, samordningspolitik og sluttelig offentlige indkøb. Kommissionen har til hensigt at prioritere disse områder, idet de administrative omkostninger her er tungest.

Etablering af en fællesskabsstrategi til reduktion af de administrative byrder

Som generel målsætning foreslår Kommissionen, at der for det første vælges en reduktion af de administrative omkostninger på 25 % for hele EU. Denne målsætning skulle kunne nås på fem år.

For at opfylde denne målsætning planlægger Kommissionen at reducere bestemte byrder på områder, hvor der straks kan sættes ind. Nogle mindre ændringer til den eksisterende lovgivning vil altså gøre det muligt at opnå betydelige resultater enkelt og hurtigt. Kommissionen har identificeret 11 områder, hvor de administrative byrder kan reduceres med 1,3 milliarder euro.

Medlemsstaterne bør også vedtage afgørelser, som gør det muligt at reducere omkostningerne, eftersom en stor del af omkostningerne stammer direkte fra national og regional lovgivning.

For at opfylde disse målsætninger foreslår Kommissionen at udarbejde fælles principper for reduktion af administrative byrder, nemlig at:

  • reducere hyppigheden af obligatoriske indberetninger til det nødvendige minimum
  • kontrollere at de samme oplysningsforpligtelser ikke pålægges flere gange
  • fremme indsamling af oplysninger via internettet
  • begrænse de krav, der stilles til små og mellemstore virksomheder, ved at indføre tærskelværdier for oplysningsforpligtelserne
  • sigte på de erhvervsdrivende, som er mest udsat for administrative omkostninger i bestemte brancher
  • reducere eller fjerne de oplysningsforpligtelser, der hænger sammen med lovkrav, som i mellemtiden er afskaffet eller ændret
  • tydeliggøre visse komplekse retsakter, som kan hæmme forretningsaktiviteter.

Organisation

Kommissionen anviser den organisatoriske struktur for programmet. Den tilkalder for eksempel eksterne konsulenter for at måle de administrative omkostninger ved fællesskabslovgivningen. Den arbejder snævert sammen med medlemsstaterne for at gennemføre dette program.

De næste skridt

Kommissionen beder medlemsstaterne om at afslutte deres målinger med udgangen af 2009 og at fastsætte målsætningerne for en reduktion af de administrative byrder på nationalt plan senest pr. oktober 2008.

Den foreslår Europa-Parlamentet og Rådet, at de hurtigst muligt vedtager foranstaltninger på de prioriterede områder.

Til sidst rapporterer den regelmæssigt om de fremskridt, der gøres med hensyn til gennemførelsen af dette program.

Retsaktens nøglebegreber

  • Administrative omkostninger: omkostninger, som virksomhederne, foreninger, de offentlige myndigheder og borgerne pådrager sig for at opfylde lovmæssige forpligtelser til at levere oplysninger om deres aktiviteter (eller produktion) til offentlige myndigheder eller private parter.
  • Overregulering: Overregulering opstår, når en myndighed ved gennemførelsen af en lovtekst skaber nye eller udvider de oprindeligt fastsatte forpligtelser.

Seneste ajourføring: 12.02.2007

Top