RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Deltagelse i fællesskabsprogrammer

Lande, der er associeret med Den Europæiske Union, europæiske ikke-medlemslande, kandidatlande og mulige kandidatlande kan deltage i fællesskabsprogrammer. Dette sker som led i de stadig tættere forbindelser mellem EU og de pågældende lande, hvorved de involverede får mulighed for at blive bekendt med hinandens politik og arbejdsmetoder, og samtidig skabes der grobund for udveksling af erfaringer og bedste praksis. Formålet er at understøtte stabiliseringen og associeringsprocessen i landene i det vestlige Balkan med henblik på en tilnærmelse mellem disse lande og EU.

DOKUMENTER

Rådets afgørelser af 2. juni 2005 om indgåelse af en rammeaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og de vestlige balkanlande om de generelle principper for landenes deltagelse i fællesskabsprogrammer:

  • afgørelse 2005/524/EF, Republikken Albanien
  • afgørelse 2005/525/EF, Bosnien-Hercegovina
  • afgørelse 2005/526/EF, Republikken Kroatien
  • afgørelse 2005/527/EF, Serbien og Montenegro
  • afgørelse 2005/528/EF, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om en rammeaftale om de generelle principper for deltagelse i fællesskabsprogrammer.

RESUMÉ

Formålet med de associerede landes deltagelse i fællesskabsprogrammer er at gøre disse lande fortrolige med EU's metoder og politikker. For de vestlige balkanlandes vedkommende sker dette som led i landenes europæiske politik, særlig Thessaloniki-dagsordenen fra 2003 (EN). Heri bestemmes det udtrykkeligt, at denne deltagelse er et led i stabiliserings- og associeringsprocessen (SAP) og i tilnærmelsen til EU, især med henblik på vedtagelse og gennemførelse af EU-retten.

Deltagelsen i fællesskabsprogrammer gennem rammeaftaler forløber som følger

Det skal nævnes, at de vestlige Balkanlande kan deltage i samtlige fællesskabsprogrammer, der modsvarer deres særlige behov, og som falder inden for SAP's målsætninger og prioriteter. De løbende programmer, de kan medvirke i, findes i bilagene til rammeaftalerne. Desuden kan landene i Vestbalkan bede om at måtte deltage i andre programmer, som allerede findes eller påbegyndes senere.

Desuden deltager de vestlige balkanlandes repræsentanter som observatører i møderne i udvalgene for de programmer, som de bidrager til finansieringen af.

De nærmere vilkår og betingelser for landenes deltagelse i fællesskabsprogrammer udarbejdes af Kommissionen og det pågældende land for hvert program. Heri indgår deres bidrag til EU's almindelige budget. Bidraget fastsættes på grundlag af det pågældende lands behov. I denne sammenhæng kan de modtage støtte til deres finansielle bidrag fra Instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) eller anden ekstern støtte, som de måtte være berettiget til.

De vestlige balkanlandes deltagelse i fællesskabsprogrammer sker ved hjælp af rammeaftaler, som fastlægger de overordnede principper for det enkelte lands deltagelse i sådanne programmer. Hvis et land allerede har indgået en stabiliserings- og associeringsaftale (SAA), vedlægges rammeaftalen SAA'en som protokol. Disse rammeaftaler forhandles og indgås af Kommissionen på Fællesskabets vegne med det pågældende land.

Rammeaftalerne indgås på ubestemt tid. Dog skal de tages op til revision hvert tredje år.

Baggrund

Efter at Thessaloniki-dagsordenen blev vedtaget, udsendte Kommissionen sin meddelelse af 3. december 2003, hvori den fremlagde vilkår og retningslinjer for de vestlige Balkanlandes deltagelse i Fællesskabets programmer og agenturer. Meddelelsen er baseret på erfaringerne med associerede (ikke-medlemslande og kandidatlande i Europa) landes deltagelse i disse aktiviteter.

Kommissionen beskriver nærmere den selektive og progressive metode, der skal følges ved udvælgelsen af programmer og agenturer. Med denne metode bliver det muligt at vurdere deltagelsen i visse programmer og agenturer, før deltagelsen om nødvendigt udvides.

Deltagelsen afgøres på grundlag af det enkelte lands behov og prioriteter. Deltagelse i særligt specifikke programmer vedrørende en bestemt sektor er ligeledes en mulighed. Under alle omstændigheder skal de pågældende lande have den nødvendige administrative kapacitet og absorptionsevne, så de kan opfylde deres forpligtelser.

Desuden bidrager de deltagende lande til finansieringen af programmerne og agenturerne, hvorved de bidrager til EU's almindelige budget. Reelt medfører de fleste fællesskabsprogrammer konsolidering af EU's interne politik, og finansieringen kommer fra interne budgetposter, undtagen for programmer med eksterne aspekter som Tempus og Life, og hvortil landene i Vestbalkan allerede er associeret. De associerede landes bidrag vurderes på grundlag af antallet af deltagere fra de pågældende lande.

Kommissionen vil fremlægge en stram tidsplan for første deltagelse fra 2005, så der bedre kan tages højde for eventuelle behov og forbedringer i forbindelse med de finansielle overslag for 2007-2013.

Ved fællesskabsagenturer følger Kommissionen den samme metode som ved fællesskabsprogrammer. I denne forbindelse kommer følgende fem agenturer umiddelbart i betragtning til samarbejde med SAP-landene, før der åbnes for deltagelse i øvrige agenturer: Det Europæiske Miljøagentur, Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (AESA).

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Afgørelse 2005/524/EF

2.6.2005

-

EUT L 192 af 22.7.2005

Afgørelse 2005/525/EF

2.6.2005

-

EUT L 192 af 22.7.2005

Afgørelse 2005/526/EF

2.6.2005

-

EUT L 192 af 22.7.2005

Afgørelse 2005/527/EF

2.6.2005

-

EUT L 192 af 22.7.2005

Afgørelse 2005/528/EF

2.6.2005

-

EUT L 192 af 22.7.2005

Seneste ajourføring: 31.08.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top