RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 23 sprog
Nye sprog:  BG - CS - ET - GA - LV - LT - HU - MT - PL - RO - SK - SL

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Tiltrædelsesprocessen for en ny medlemsstat

Udvidelsen giver Den Europæiske Union (EU) mulighed for at nå sit mål om at skabe historie ved at gøre det europæiske kontinent til et område præget af fred, stabilitet og velstand. I artikel 49 i EU-traktaten (TEU) fastsættes vilkårene (og de nærmere betingelser) for alle lande, der ønsker at blive optaget i EU: det skal være et europæisk land og respektere de fælles principper om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne samt de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet.
I forbindelse med den femte udvidelse, som er uden sidestykke, har EU lidt efter lidt gennemført en proces, der har til formål at vejlede og støtte kandidatlandene, når de forbereder sig på deres forpligtelser som medlemsstater, herunder navnlig i forbindelse med deres overgangs- og reformproces og processen for vedtagelse og gennemførelse af EU-retten.

RESUMÉ

Retsgrundlag

Ethvert europæisk land kan ansøge om medlemskab af EU, jf. artikel 49 i EU-traktaten, som er retsgrundlaget for enhver tiltrædelse. For at kunne blive medlem af EU skal ansøgerlandet dog overholde principperne i EU-traktatens artikel 6, stk. 1, som medlemsstaterne har til fælles, og som EU bygger på: frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet.

I henhold til EU-traktatens artikel 49 kan enhver europæisk stat rette ansøgning til Rådet om at blive medlem af EU. Rådet træffer afgørelse efter høring af Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med absolut flertal blandt sine medlemmer. Rådet træffer herefter afgørelse med enstemmighed.

Vilkårene for optagelsen og tilpasninger af traktaterne og institutionerne, som optagelsen medfører, fastlægges ved en aftale mellem medlemsstaterne og kandidatlandet. Denne aftale, den såkaldte tiltrædelsestraktat, forelægges samtlige kontraherende stater til ratifikation.

Tiltrædelsesprocessen

Kommissionen og Rådet skal afgive udtalelse om alle ansøgninger om tiltrædelse. At et ansøgerland anerkendes som kandidatland indebærer ikke nødvendigvis, at der øjeblikkeligt indledes tiltrædelsesforhandlinger. Før disse kan indledes, skal landet opfylde en række betingelser.

Alle lande, der ønsker at blive medlem af EU, skal opfylde tiltrædelseskriterierne, eller Københavnskriterierne, som er grundlag for Kommissionens udtalelser vedrørende alle ansøgninger om medlemskab. Disse kriterier blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i København i 1993 og suppleret på Det Europæiske Råds møde i Madrid i 1995. Disse er:

  • politiske kriterier: stabile institutioner, der kan garantere demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne og respekten for og beskyttelsen af mindretallene
  • økonomiske kriterier: at ansøgerlandet har en fungerende markedsøkonomi og er i stand til at tackle konkurrencepresset og markedskræfterne i EU
  • at landet er i stand til at påtage sig forpligtelserne i henhold til EU-retten og EU's politik (gældende fællesskabsret), herunder tilslutning til EU's mål for politisk, økonomisk og monetær union
  • at landet har skabt betingelserne for optagelse gennem tilpasning af sine administrative strukturer.

Med hensyn til landene på det vestlige Balkan og den køreplan, som Kommissionen foreslog i 2005, og Rådet godkendte i 2006, kommer tilfredsstillende resultater, hvad angår et lands overholdelse af sine forpligtelser i henhold til sin stabiliserings- og associeringsaftale (navnlig bestemmelserne vedrørende handel), til at veje tungt, når EU tager stilling til en eventuel ansøgning om medlemskab.

Derudover er EU's evne til at tage imod nye medlemmer også af afgørende betydning i forbindelse med alle udvidelser. Hvad angår denne evne (eller integrationskapacitet), skal udvidelsen af EU kunne forstærke integrationen på tværs af institutionerne og de gældende politikker, efterhånden som EU tager imod nye medlemmer. Disse nye medlemmer skal være godt forberedte på deres nye status som medlemsstat. EU's integrationskapacitet afhænger også af, at der i befolkningen i medlemsstaterne og kandidatlandene er støtte til udvidelsen.

Når de lande, som har fået status som kandidatlande, opfylder disse kriterier, kan tiltrædelsesforhandlingerne indledes. Rådet afgør på grundlag af Kommissionens udtalelse, hvornår tiden er inde til at indlede disse forhandlinger.

Tiltrædelsesforhandlingerne er selve kernen i tiltrædelsesprocessen, hvis formål er, at kandidatlandene skal vedtage, gennemføre og anvende EU-retten. Forhandlingerne skal hjælpe kandidatlandene med at forberede sig på at kunne leve op til deres forpligtelser som fremtidige medlemsstater. Der føres individuelle forhandlinger med hvert enkelt kandidatland, som er baseret på hvert enkelt lands resultater. De enkelte kandidatlande er altså ikke nødvendigvis kommet lige langt med deres forberedelser.

Tiltrædelsesforhandlingerne gennemføres inden for en forhandlingsramme, som er fastsat af Rådet på forslag fra Kommissionen. Rammen giver et perspektiv for de forhandlinger, der skal gennemføres, og tager hensyn til situationen og de særlige forhold for hvert enkelt kandidatland, herunder:

  • principperne og procedurerne for forhandlingen
  • de punkter, der skal forhandles om, som f.eks. finansielle aspekter, midlertidige undtagelser og beskyttelsesforanstaltninger inden for specifikke områder under EU-retten (som f.eks. fri bevægelighed for personer, strukturpolitikker eller landbruget), som kan tages op når som helst under tiltrædelsesforhandlingerne
  • sammenhængen mellem kandidatlandets politiske og økonomiske reformer og forhandlingsforløbet
  • emner, der ikke er forhandlet færdig
  • målet, som er tiltrædelsen.

Forhandlingerne vedrører EU-retten, som er opdelt i kapitler, der hver især dækker et bestemt område. Forhandlingerne begynder med en forberedende fase eller analytisk undersøgelse af EU-retten ("screening"), som Kommissionen gennemfører. Formålet med screeningen er at vurdere kandidatlandets forberedelsesgrad, at give kandidatlandene kendskab til gældende fællesskabsret og at udpege de kapitler, som skal åbnes, på grundlag af referencekriterier ("benchmarks"), som er fastsat med henblik på åbningen af kapitlet. Disse referencekriterier vedrører en række forberedende faser, der er af afgørende betydning for den fremtidige tilpasning og overholdelsen af de kontraktmæssige forpligtelser i henhold til de associeringsaftaler, der vedrører EU-retten. På grundlag af Kommissionens anbefalinger træffer Rådet med enstemmighed afgørelse om eventuelle referencekriterier eller åbning af et kapitel.

Forhandlingerne finder sted inden for rammerne af bilaterale regeringskonferencer, hvor alle medlemsstaterne deltager som den ene part og kandidatlandet som den anden.

Forhandlingerne vedrørende de enkelte kapitler afsluttes, når kandidatlandet opfylder de referencekriterier ("benchmarks"), der er blevet fastsat med henblik på lukning af kapitlet (f.eks. lovbestemmelser, administrative eller retslige instanser, områder af EU-retten, der er blevet gennemført, en fungerende markedsøkonomi, for så vidt angår kapitlerne vedrørende økonomi), og når det har accepteret det udkast til EU's fælles holdning, som Kommissionen har udarbejdet, og som Rådet har vedtaget med enstemmighed. Kapitler, der er blevet lukket, kan dog genåbnes, hvis kandidatlandene ikke længere opfylder de betingelser, der er fastsat.

Det er i forhandlingsrammen fastsat, at tiltrædelsesforhandlingerne kan udsættes, hvis der forekommer en alvorlig og vedvarende overtrædelse af de principper, som EU bygger på. Kommissionen kan således på eget initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat henstille, at forhandlingerne suspenderes, og fastsætte betingelserne for genoptagelse af forhandlingerne. Rådet vedtager henstillingen med kvalificeret flertal efter høring af det pågældende kandidatland.

Når forhandlingerne vedrørende alle kapitlerne er lukkede, afsluttes tiltrædelsesprocessen og tiltrædelsen kan indledes gennem indgåelse af en aftale, tiltrædelsestraktaten, mellem medlemsstaterne og kandidatlandet. Rådet beslutter med enstemmighed at afslutte processen efter udtalelse fra Kommissionen og samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet. Tiltrædelsestraktaten skal omfatte:

  • resultaterne af tiltrædelsesforhandlingerne, vilkårene for optagelsen og beskyttelsesforanstaltninger eller udskydende foranstaltninger for områder, der skal behandles yderligere som følge af Kommissionens seneste evaluering
  • bestemmelser om tilpasning af institutionerne og traktaterne, f.eks. hvad angår fordelingen af stemmer ved afstemninger i Rådet eller Europa-Parlamentet eller antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet og Regionsudvalget osv.
  • tiltrædelsesdatoen.

I løbet af perioden efter indgåelse af traktaten og indtil tiltrædelsesdatoen skal traktaten ratificeres af alle medlemsstaterne og den fremtidige medlemsstat. Kandidatlandet bliver derefter et tiltrædelsesland og fortsætter tiltrædelsesprocessen ved at foretage tilpasninger inden for de områder, hvor der er mangler og skal gøres fremskridt, under Kommissionens nøje overvågning.

Tiltrædelsesprocessens instrumenter

Der fastlægges en førtiltrædelsesstrategi for hver enkelt tiltrædelsesproces og for hvert enkelt kandidatland for at hjælpe dem med at forberede sig på tiltrædelsen. I denne førtiltrædelsesstrategi fastsættes de rammer og instrumenter for processen (se nedenfor), som skal støtte kandidatlandene i forbindelse med deres forberedelse.

De bilaterale aftaler, der indgås mellem EU og hvert enkelt kandidatland, fungerer som bilateral ramme for dialog og forhandlinger. Associeringsaftalen og toldunionen med Tyrkiet samt stabiliserings- og associeringsaftalerne med landene på det vestlige Balkan er eksempler herpå.

Der gennemføres politiske og økonomiske dialoger vedrørende henholdsvis de politiske kriterier, de økonomiske kriterier og konvergenskriterierne mellem EU og hvert enkelt kandidatland med henblik på at konsolidere processen. Resultaterne heraf integreres i tiltrædelsesforhandlingerne.

Tiltrædelsespartnerskaberne udgør for hvert enkelt kandidatland en individuel ramme for støtte til forberedelse af tiltrædelsen. Inden for rammerne af disse partnerskaber gives på grundlag af Københavnskriterierne en detaljeret beskrivelse af de prioriterede principper og områder (prioriteringer på kort og mellemlang sigt), som skal danne udgangspunkt for en styrkelse af deres institutioner og infrastrukturer og/eller lovgivning eller gennemførelse af reformer. Tiltrædelsespartnerskaberne udgør ligeledes en referenceramme for den finansielle støtte, der gives ved hjælp af fællesskabsmidler.

Tiltrædelsespartnerskaberne fastsætter bestemmelser om nationale programmer til vedtagelse af EU-retten, og der udarbejdes et sådant program for hvert enkelt kandidatland. De omfatter en tidsplan for gennemførelse af de prioriterede opgaver, som er fastsat inden for rammerne af tiltrædelsespartnerskabet, samt bestemmelser om de menneskelige og finansielle ressourcer, der er afsat hertil.

Kandidatlandene kan deltage i EU's programmer, organer og udvalg på samme vilkår som medlemsstaterne. Kandidatlandene bidrager økonomisk hertil. En del af bidraget kan dækkes inden for rammerne af den finansielle førtiltrædelsesstøtte. Kandidatlandene har dog kun observatørstatus i de programmer, som de deltager i, og deltager kun i møder med overvågningsudvalgene for disse programmer, når de selv er berørt. Deres deltagelse i de forskellige organer varierer fra fuld til delvis deltagelse.

Tanken med kandidatlandenes deltagelse i EU's programmer, organer og udvalg, som har til formål at fremme samarbejde og samhandel mellem medlemsstaterne, er at give dem mulighed for at få kendskab til EU's politikker og instrumenter. Deltagelsen kan vedrøre forskellige områder som f.eks. almen uddannelse, erhvervsuddannelse, unge, miljø, sundhed osv.

Kommissionens evaluering (overvågning) begynder, efter at kandidatlandet har anmodet om medlemskab, og fortsætter, indtil det bliver fuldgyldigt medlem af EU.

Evalueringen beskrives i årsrapporter (regelmæssige rapporter), hvori Kommissionen bedømmer, hvor langt kandidatlandene er kommet med forberedelserne på at påtage sig forpligtelserne som medlemsstater. Rapporterne har samme struktur og omfatter en evaluering i henhold til Københavnskriterierne, herunder en evaluering af vedtagelsen og gennemførelsen af EU-retten opdelt efter de enkelte kapitler.

Kommissionen har fastlagt en opfølgningsproces for tiltrædelsesforhandlingerne, som er præget af større regelmæssighed og fungerer som supplement til den årlige evaluering. Denne proces gennemføres inden for rammerne af forhandlingerne, og formålet er at vurdere, hvor langt kandidatlandene er kommet med at tilpasse sig og gennemføre EU-retten. Denne evaluering offentliggøres regelmæssigt i opfølgningsrapporterne.

Dialogen med civilsamfundet har til formål at inddrage civilsamfundene i EU og i kandidatlandene i tiltrædelsesprocessen. Dialogen har fået en særlig betydning, da det er nødvendigt at skabe en stærkere forbindelse mellem civilsamfundene og EU. I denne forbindelse er målet med dialogen at styrke den gensidige forståelse og kendskabet til hinanden.

Den finansielle førtiltrædelsesstøtte har til formål at støtte kandidatlandenes overgangsproces og deres reformer med henblik på styrkelse af institutionerne og etablering af de infrastrukturer, der er nødvendige for tilpasning til gældende fællesskabsret og gennemførelse heraf. Støtten er ligeledes rettet mod regionalt og grænseoverskridende samarbejde samt regional udvikling. Støtten har også til formål at forberede kandidatlandene på deltagelse i EU's strukturfonde.

Førtiltrædelsesstøtten og førtiltrædelsesprocessen er indbyrdes afhængige i den forstand, at støtten skal understøtte processen, mens processen er afgørende for støttens størrelse. Derfor skal støtten, som gives på mellemlang sigt, være fleksibel, og der skal tages hensyn til kandidatlandenes fremskridt og eventuel udpegning af nye prioriterede områder. Allerede fra begyndelsen blev det vigtigste finansielle instrument, Phare-programmet, som blev indført med henblik på at støtte Ungarns og Polens reformproces og politiske og økonomiske overgangsproces i 1989, meget hurtigt det vigtigste støtteredskab for forberedelse af de Central- og Østeuropæiske landes tiltrædelse. Det er senere blevet forstærket med det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (ISPA) og førtiltrædelsesinstrumentet for landbruget (SAPARD) for perioden 2000-2006.

For perioden 2007-2013 gives den økonomiske støtte til kandidatlandene (og til potentielle kandidatlande i det vestlige Balkan) inden for rammerne af instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA). IPA skal være et fleksibelt instrument, og støtten afhænger af de fremskridt, som modtagerlandene har gjort, og deres behov, som de fremgår af Kommissionens evalueringer og årlige strategidokumenter.

Derudover kan kandidatlandene opnå samfinansiering fra internationale finansielle institutioner, som Kommissionen har indgået aftale med. Disse aftaler gør det ikke blot muligt at styrke samarbejdet mellem disse institutioner, men også at foretage en bedre kanalisering af de lån og midler, der er afsat til førtiltrædelsesprocessen. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (DE) (EN) (FR), som er officiel finansieringsinstitution for EU, spiller også en vigtig rolle på dette område.

Kontekst

EU har gennemgået fem udvidelser siden oprettelsen i 1957. Antallet af medlemsstater er steget fra de oprindelige seks til 27. Udvidelserne i 2004 og 2007 er uden sidestykke, hvad angår antallet af lande, der tiltrådte, men også på grund af den udfordring, som tiltrædelsen af EU indebar for disse lande. Såvel den politiske som den økonomiske situation i de fleste af landene nødvendiggjorde store forberedelser, inden de kunne blive medlem af EU. Derudover måtte EU forberede sig på at tage imod og integrere de nye lande. Derfor blev udvidelsesprocessen udvidet for at give dem støtte til overgangs- og reformprocessen og dermed til tiltrædelsesforberedelserne, således at de kunne leve op til deres forpligtelser som medlemsstater ved tiltrædelsen.

EU respekterer således grundlæggernes ønske og ånden i traktaterne ved at være et område, der er forenet i mangfoldighed, ved at fremme stabilitet og velstand og ved at samle lande, som har et fælles engagement og fælles værdier, nemlig frihed, demokrati, retsstatsprincipper og respekt for menneskerettighederne.

Dette resumé forpligter ikke Europa-Kommissionen retligt, foregiver ikke at være udtømmende og er ikke udtryk for nogen fortolkning af forfatningsteksten.

Seneste ajourføring: 28.02.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top