RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Forbindelser med den nordlige del af Cypern

Meddelelsen vil foreslå foranstaltninger til, hvordan man kan fremme den økonomiske udvikling i den nordlige del af Cypern og bringe den nærmere til EU

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 3. juni 2003 om "Overvejelser over, hvordan man kan fremme den økonomiske udvikling i den nordlige del af Cypern og bringe den nærmere til EU" [KOM(2003) 325 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Da det ikke er lykkedes at finde en alsidig løsning på den faktiske deling af Cypern, foreslås det i meddelelsen, hvordan man kan fremme udviklingen i den nordlige del af øen og bringe den nærmere til EU. Der er tale om to former for foranstaltninger: finansiel bistand og handelsfremme.

Finansiel bistand

I 2003 vil der for at fremme den økonomiske udvikling blive afsat 9 mio. EUR i finansiel bistand fra EU til følgende projekter:

  • infrastrukturprojekter i de større byer i den nordlige del af øen
  • tilskudsordninger for små og mellemstore virksomheder
  • forundersøgelser til at forberede den økonomiske integration af den nordlige del med EU efter en politisk løsning på opdelingen af øen.

For at bringe den nordlige del af Cypern nærmere til EU intensiverede Kommissionen i 2003 sin informationsvirksomhed, og der vil blive afsat 3 mio. EUR til følgende foranstaltninger:

  • seminarer om EU-retten for borgerne i den nordlige del
  • informationsbesøg i EU-institutionerne for tyrkisk-cypriotiske grupper
  • konsultation af de cypriotiske myndigheder om, hvorledes tyrkisk-cypriotisk deltagelse i EF-programmer kan fremmes
  • samarbejde med medlemsstaterne
  • støtte til civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter i den nordlige del
  • fortsættelse af arbejdet med oversættelse af EU-retten til tyrkisk.

Handelsfremme

I meddelelsen foreslås det, at man indfører en ordning, hvorefter varer fra den nordlige del kan udføres til præferencesatser i henhold til associeringsaftalen mellem Cypern og EU. Siden 1994 har varer, der udføres fra denne del af øen, ikke været omfattet af den toldpræferencebehandling, der gælder for resten af Cypern ifølge associeringsaftalen, idet certifikater, som er udstedt af Den Tyrkiske Republik Nord-Cypern, ikke godkendes. Med den nye ordning vil det tyrkisk-cypriotiske handelskammer få beføjelse til at udstede varecertifikater for varer, der er fremstillet eller frembragt i den nordlige del af øen.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Årsrapport 2006-2007 om gennemførelsen af Fællesskabets bistand i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 389/2006 af 27. februar 2006 om oprettelse af et instrument for økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund [KOM(2007) 0536 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Rapporten følger op på gennemførelsen i det første år af det økonomiske hjælpeprogram til støtte af det tyrkisk-cypriotiske samfund. Rapporten konstaterer et positivt resultat særligt med hensyn til styrkelse af den administrative kapacitet. Programmets løbetid er dog blevet reduceret fra fem år (2005-2009) til tre år (2007-2009). Den generelle afkortning af planlægningen indebærer ligeledes en afkortning af tidsfristerne for udbud.

Rådets forordning (EF) nr. 389/2006 af 27. februar 2006 om oprettelse af et instrument for økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund og om ændring af forordning (EF) nr. 2667/2000 om Det Europæiske Genopbygningsagentur [Den Europæiske Unions Tidende L 65 af 7.3.2006].

FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER, VARER OG TJENESTEYDELSER

Meddelelse fra Kommissionen af 27. august 2008 – Årsrapport om gennemførelse af rådets forordning (EF) nr. 866/2004 af 29. april 2004 og om den situation, der følger af dens anvendelse [KOM(2008) 529 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Kommissionen vurderer, at forordning (EF) nr. 389/2006 skaber et stabilt retsgrundlag. Antallet af personer, der har krydset den grønne linje, er fordoblet fra 1. maj 2007 til 30. april 2008, og når således det højeste niveau siden etableringen af den grønne linje. Den ulovlige migration er dog også stigende. Varestrømmene er øget med en tredjedel i den pågældende periode, på trods af de handelshindringer, der stadig eksisterer, særligt vedrørende varer fra den nordlige del af Cypern, hvor regeringen ikke udøver faktisk kontrol. Forordningen blev ændret pr. 16. juni 2008 med henblik på at lette samhandlen mellem de to områder. Kommissionen skal fortsat evaluere gennemførelsen af forordningen.

Kommissionens beslutning 2007/330/EF af 4. maj 2007 om ophævelse af forbud mod transport af visse animalske produkter på øen Cypern i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 866/2004 og fastsættelse af vilkår for transport af disse produkter [meddelt under nummer K(2007) 1911] (EØS-relevant tekst) [Den Europæiske Unions Tidende L 123 af 12.5.2007].

Rådets forordning (EF) nr. 866/2004 af 29. april 2004 om en ordning i henhold til artikel 2 i protokol nr. 10 til tiltrædelsesakten af 2003 [Den Europæiske Unions Tidende L 161 af 30.4.2004].
De områder, hvor regeringen for Republikken Cypern udøver en faktisk kontrol, og de områder, hvor det ikke er tilfældet, er markeret af en linje, som ikke er en ydre grænse for EU.

Nærværende forordning fastsætter særlige regler for varers, tjenesteydelsers og personers passage på tværs af linjen.

Seneste ajourføring: 07.09.2009
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top