Udvidelse
Den Europæiske Union, som i 1957 blev oprettet som et fællesskab mellem seks medlemsstater, er siden blevet udvidet fem gange og omfatter i dag 27 medlemsstater. Udvidelsen er primus motor for den europæiske integration. Det er dog den femte og hidtil største udvidelse med 12 nye medlemsstater, som fandt sted ad to omgange i henholdsvis 2004 og 2007, der har tegnet udviklingspolitikken. Udviklingspolitikken gælder de lande, der er kandidater til at blive optaget i EU, og de potentielle kandidatlande i Vestbalkan. Førstnævnte hører hjemme under udvidelsesprocessen og sidstnævnte under stabiliserings- og associeringsprocessen.
Artikel 49 i EU-traktaten samt københavnskriterierne danner rammen for udvidelsen. Udvidelsesprocessen har til formål at forberede kandidatlandene på de forpligtelser, de får som medlemsstater ved tiltrædelsen af EU, mens stabiliserings- og associeringsprocessen har til formål at tilnærme de potentielle kandidatlande gradvist til EU. Processerne bygger på skrappe krav, hvor der dog tages hensyn til det enkelte lands behov og muligheder, inden for rammerne af bilaterale og finansielle instrumenter, der er indført til formålet.
-
Den igangværende udvidelse
Udvidelsesstrategi, Kandidatlande, Kroatien, Tyrkiet, Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Vestbalkan, Finansiel bistand, Førtiltrædelsesinstrumentet (IAP), Sektorsamarbejde, Det tyrkisk-cypriotiske samfund -
Udvidelserne i 2004 og 2007
Udvidelsens historie, Generelle dispositioner, Sektorspecifik tilgang, Førtiltrædelsesinstrumenter 2000-2006, Phare, ISPA, SAPARD, Bulgarien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænisen, Slovakiet, Slovenien, Ungarn, -
Stabiliserings- og associeringsprocessen: vestbalkan
Historisk översikt över utvidgningarna, Allmänna bestämmelser, Sektorsindelning, Föranslutningsinstrument 2000-2006, Phare, Ispa, Sapard, Bulgarien, Cypern, Estland, Ungern, Lettland, Litauen, Malta, Polen, Tjeckien, Rumänien, Slovakien, Slovenien