RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

Estland - Regionalpolitik

Arkiv

Prioriterede opgaver på kort sigt:

Evaluering (november 2003)

Se faktabladene om overtagelse af EU-retten.

Prioriterede opgaver på mellemlang sigt:

  • Fortsat etablering af de retlige, administrative og budgetmæssige rammer for implementering af den nationale politik for bekæmpelse af regionale forskelle og for deltagelse i Den Europæiske Unions strukturprogrammer efter tiltrædelsen.

Evaluering (oktober 1999)

Estland har udformet en regionaludviklingspolitik, der opstiller prioriteterne på dette område.

Evaluering (november 2000)

Der er ikke sket fremskridt med hensyn til denne prioritet.

Evaluering (november 2001)

Estland har revideret sin nationale udviklingsplan, der udgør landets politik for økonomisk og social samhørighed. Hvad forvaltningen af strukturfondene angår, har der kun været beskedne fremskridt med hensyn til at forbedre de administrative strukturer og det tværministerielle samarbejde.

Evaluering (oktober 2002)

Estland har gjort betydelige fremskridt i forbindelse med forberedelsen af landets gennemførelse af strukturpolitikkerne. Hvad den territoriale organisation angår, så er landet enedes med Kommissionen om en foreløbig NUTS-nomenklatur (nomenklatur for statistiske territoriale enheder): hele territoriet svarer til én enhed på NUTS II-niveau, der igen er opdelt i fem geografiske zoner på NUTS III-niveau. Da den territoriale reform er gennemført på frivillig basis, har det ikke været muligt at gennemføre en større reduktion af antallet af lokale myndigheder. I februar 2002 ændrede Estland den beslutning om forvaltningsstrukturen for strukturfondene og Samhørighedsfonden, hvorved der blev udpeget de instanser, der skal varetage gennemførelsen. Der blev ved beslutninger i februar og april 2002 oprettet forskellige niveauer af formidlingsorganer. Hvad programmeringen angår havde regeringen i 2001 valgt et enhedsprogrammeringsdokument (DOCUP). I foråret forelagde den arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer et foreløbigt udkast hertil. Den evaluerings- og overvågningsenhed, der var blevet oprettet under finansministeriet, har påbegyndt forhåndsevalueringen af DOCUP. Der er ligeledes blevet oprettet interne revisionsenheder i centralregeringens betalingskontorer. På det statistiske område er indsamlingen af regionale data fortsat.

Estland har afsluttet kapitlet med tiltrædelsesforhandlinger om regionalpolitikken uden at have anmodet om overgangsbestemmelser. Estland bør hovedsagelig koncentrere indsatsen på at udarbejde en integreret udviklingsstrategi, der tager sigte på at reducere de regionale forskelle og færdiggøre udarbejdelsen af DOCUP. Landets fremskridt med indførelse af de institutionelle strukturer har været tilfredsstillende, idet der er udpeget de organer, som skal være ansvarlige for gennemførelsen af strukturfondene og Samhørighedsfonden. Alligevel bør beslutningen fra april 2002 vedrørende uddelegeringen af beføjelser revideres og formidlingsorganernes rolle præciseres. Det er nødvendigt med forbedringer af den tværministerielle samordning og at styrke det administrative system, samtidig med at der lægges vægt på uddannelsen af de menneskelige ressourcer. Estland har gjort store fremskridt i forbindelse med fastlæggelsen af de specifikke procedurer for finanskontrol, revision, udgiftsattestering og korrektion af uregelmæssigheder. Endvidere har regeringen vedtaget de fælles retningslinjer for revision.

Evaluering (november 2003)

Se faktabladene om overtagelse af EU-retten.

Efter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten den 16. april 2003 blev Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn optaget i Den Europæiske Union den 1. maj 2004.

REFERENCER

Afgørelse 98/264/EF af 30.3.1998
De Europæiske Fællesskabers Tidende L 121 af 23.4.1998

Afgørelse 1999/855/EF af 6.12.1999
De Europæiske Fællesskabers Tidende L 335 af 28.12.1999

Kommissionens udtalelse KOM(97) 2006 endelig
Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(98) 705 endelig
Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(1999) 504 endelig
Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM (2000)704 endelig
Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM (2001)700 endelig - SEK(2001)1747
Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM (2002)700 endelig - SEK(2002)1403
Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1201
Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Traktaten om tiltrædelsen af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet.

 
Seneste ajourføring: 19.11.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top