EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Tjekkiet - Indre marked

Prioriterede opgaver på kort sigt:

  • intellektuel ejendomsret (lovgivning og anvendelse)
  • certificering og standardisering (fortsættelse af tilpasningen af de retlige foranstaltninger og indgåelse af en europæisk aftale om overensstemmelsesvurdering)
  • ændring af antitrustloven
  • forsættelse af udviklingen af de lovmæssige rammer vedrørende tilsynsmyndigheden for ydelse af statsstøtte og forbedring af gennemskueligheden ved etablering af en opgørelse over former for statsstøtte.
  • fri bevægelighed for varer: ændring af de tværgående bestemmelser om tekniske krav til varer, overensstemmelsesvurdering og beskyttelse af folkesundheden
  • fri bevægelighed for kapital: tilpasning af bestemmelser om telekommunikation, forsikring og obligationer
  • fri bevægelighed for tjenesteydelser: styrkelse af børskommissionen og udvidelse af dens interventionsområde.

Evaluering (oktober 1999)

Der er sket fremskridt inden for standardisering og certificering efter vedtagelsen af betydelige mængder lovgivning inden for sektoren. Ændringen af rammeloven om de tekniske krav er dog ikke blevet vedtaget. Forhandlingerne om protokollen om den europæiske overensstemmelsesvurdering fortsætter. Der er sket fremskridt vedrørende grænsekontrollerne i forbindelse med den intellektuelle ejendomsret. En del af opgørelsen over former for statsstøtte er færdiggjort. Der er imidlertid ikke sket fremskridt for så vidt angår antitrustlovgivningen og lovgivningen om offentlig støtte.

Evaluering (november 2000)

Der kan konstateres betydelige fremskridt med hensyn til lovene om industriel ejendomsret og om ophavsret, men der skal ske forbedringer med hensyn til deres gennemførelse og tilsynet med deres overholdelse. Inden for rammerne af selskabsretten er der endnu ikke taget fat på spørgsmålet om beskyttelsen af små aktionærer. Den nye lov om beskyttelse af personoplysninger er i overensstemmelse med EU-retten, men den forudsete tilsynsmyndighed er endnu ikke etableret. De prioriterede spørgsmål vedrørende fri bevægelighed for varer er løst tilfredsstillende. Med hensyn til fri bevægelighed for kapital er der stadig problemer for så vidt angår udlændinges køb af fast ejendom og lukningen af eksisterende anonyme konti. Med hensyn til fri bevægelighed for tjenesteydelser kan der noteres begrænsede fremskridt. Antitrust-loven er endnu ikke tilpasset EU-retten. For så vidt angår statsstøtte er der sket store fremskridt, og en stor del af opgørelsen over statsstøtte er færdig.

Evaluering (november 2001)

Tilpasningen er tilendebragt med hensyn til intellektuel og industriel ejendomsret. Den tjekkiske selskabsret er generelt i overensstemmelse med EU-retten. Det samme gælder for beskyttelse af data. I denne sektor er der blevet oprettet et uafhængigt tilsynsorgan. Med hensyn til varers frie bevægelighed er der sket betydelige fremskridt med tilpasningen, og det samme gælder for det audiovisuelle område. Liberaliseringen af kapitalens frie bevægelighed er næsten afsluttet. Med hensyn til konkurrence er der også sket store fremskridt. Den regeludstedende myndighed på telekommunikationsområdet skal have en større grad af selvstændighed.

Evaluering (november 2003)

Se faktabladene om overtagelse af EU-retten.

Prioriterede opgaver på mellemlang sigt:

  • tilpasning af lovgivningen omkring offentlige indkøb, regnskaber, databeskyttelse, finansielle tjenester, indirekte beskatning, den audiovisuelle sektor og forbrugerbeskyttelse
  • videreførelse af udviklingen af standardiseringsorganismer og vurdering af konformiteten samt etablering af et markedskontrolsystem
  • vedtagelse af teknisk lovgivning vedrørende industriprodukter
  • styrkelse af konkurrencemyndighederne
  • afslutning af tilpasning af konkurrencelovgivningen til EU's regelværk
  • fremme af virksomhedsudviklingen (især små og mellemstore virksomheder)
  • tilpasning til EU's regelværk på områderne telekommunikation, forbrugerbeskyttelse og det indre marked for energi.

Evaluering (oktober 1999)

Tjekkiet udviser fremskridt for så vidt angår tilpasning af banklovgivningen og den tekniske lovgivning vedrørende industriprodukter. Tjekkiet har ligeledes videreført sine politikker til fordel for de små og mellemstore virksomheder.

Evaluering (november 2000)

For så vidt angår offentlige udbud er klausulen om national fortrinsret endnu ikke blevet fjernet. Der er blevet vedtaget en ny lov om databeskyttelse. Vedtagelsen af nye love om forsikringsvirksomhed og styrkelse tilsynsinstansen for forsikringsvirksomhed udgør et stort fremskridt. Personale inden for konkurrenceområdet har fået en god uddannelse i EU's politik på konkurrenceområdet. Der kan konstateres fremskridt med hensyn til tilpasning af forbrugerbeskyttelsen.

Evaluering (november 2001)

Med hensyn til offentlige kontrakter skal bestemmelsen om national præference ophæves. Med hensyn til intellektuel og industriel ejendomsret er tilpasningen til EU-bestemmelserne næsten afsluttet. Lovgivningen vedrørende databeskyttelse er praktisk talt i overensstemmelse med EU-retten, og der er blevet oprettet et tilsynsorgan. På områderne varers frie bevægelighed, forsikringsvirksomhed og moms er der gjort fremskridt med hensyn til tilpasningen, mens det samme ikke gør sig gældende for personers frie bevægelighed. Anvendelsen af antitrust-reglerne og reglerne om statsstøtte skal sikres. Det er sket betydelige fremskridt inden for forbrugerbeskyttelse. Toldlovgivningen er i høj grad kompatibel med EU-retten.

Evaluering (november 2003)

Se faktabladene om overtagelse af EU-retten.

Efter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten den 16. april 2003 blev Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn optaget i Den Europæiske Union den 1. maj 2004.

REFERENCER

Rådets afgørelse 98/267/EF af 30.3.1998De Europæiske Fællesskabers Tidende L 121 af 23.4.1998

Rådets afgørelse 1999/858/EF af 6.12.1999De Europæiske Fællesskabers Tidende L 335 af 28.12.1999

Kommissionens udtalelse KOM(97) 2009 endeligIkke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(98) 708 endeligIkke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(1999) 503 endeligIkke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2000) 703 endeligIkke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1746Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1200Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Traktaten om tiltrædelsen af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

Seneste ajourføring: 19.11.2004

Top