Letland

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2005 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(98) 704 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(1999) 506 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2000) 706 endelig - - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1749 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1405 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003)1203 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse fra juli 1997 vurderede Europa-Kommissionen, at Letland havde gjort visse fremskridt for at opfylde kravene i EU-retten om fri bevægelighed for varer, og at der var blevet gjort en betydelig indsats inden for standardisering og overensstemmelsesvurdering. Kommissionen understregede imidlertid også, at de lettiske myndigheder burde koncentrere deres bestræbelser om at tilpasse den tekniske lovgivning til EU-retten, men erkendte, at det største problem i den forbindelse var mangelen på erfaren arbejdskraft.

Kommissionen konkluderede, at der ikke syntes at være alvorlige problemer med at få gennemført EU-retten på dette område inden Letlands tiltrædelse, forudsat at de lettiske myndigheder kunne fortsætte harmoniseringen med samme rytme. De lettiske myndigheder burde dog også sikre, at den nationale lovgivning på områder, der ikke er omfattet af en EF-harmonisering, ikke risikerer at lægge hindringer i vejen for samhandelen.

Rapporten fra november 1998 konstaterede, at der var sket visse fremskridt, specielt hvad angår tilpasningen af den tekniske lovgivning. Rammelovgivningen for anvendelsen af den "nye metode" var blevet vedtaget. Derimod var der kun gjort begrænsede fremskridt med overtagelsen af de harmoniserede europæiske standarder.

I rapporten fra oktober 1999 vurderede Kommissionen, at Letland havde gjort betydelige fremskridt med at tilpasse lovgivningen til EU-retten og forbedre gennemførelsesstrukturerne. Der måtte dog fortsat gøres en indsats for at sikre, at der var tilstrækkeligt og kompetent personale til rådighed, og at der blev oprettet et markedsovervågningssystem.

Rapporten fra november 2000 konstaterede, at Letland siden 1999 havde gjort gode fremskridt med at bringe sin lovgivning på linje med EU-retten og styrke sine administrative strukturer.

I rapporten fra 2001 fandt Kommissionen, at Letland havde gjort store fremskridt med at bringe lovgivningen på linje med EU-retten og styrke de pågældende administrative kapaciteter.

Rapporten fra oktober 2002 noterer, at det er gået støt fremad inden for den frie bevægelighed for varer og toldunionen.

I rapporten fra november 2003 vurderede Kommissionen, at Letland overholdt de væsentligste forpligtelser i forbindelse med tiltrædelsen, idet det dog på visse afgrænsede områder stadig henstod at foretage forbedringer.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Den frie bevægelighed for varer forudsætter, at handelsbegrænsende foranstaltninger ophæves, dvs. ikke blot told og kvantitative handelsbegrænsninger, men også alle andre foranstaltninger med tilsvarende effekt, der har protektionistiske virkninger.

I det omfang de tekniske krav ikke er harmoniseret, gælder princippet om gensidig anerkendelse af nationale forskrifter (i overensstemmelse med principperne i "Cassis de Dijon"-dommen).

Med henblik på harmoniseringen har EU udviklet en " nye metode ". I stedet for at påtvinge tekniske løsninger begrænser EU-lovgivningen sig således til at fastsætte de minimumskrav, som varer skal opfylde.

EVALUERING

Letland har vedtaget en række love om standardisering, produktansvar og produktsikkerhed, som danner den lovgivningsmæssige ramme om den nye metode. Rammelovgivningen for overensstemmelsesvurdering og akkreditering er endvidere blevet ændret, således at den stemmer fuldstændig overens med EU-retten. EU's forskrifter for procedurerne for overensstemmelsesvurdering er blevet gennemført. Rapporten fra 2002 konstaterede, at de generelle retlige rammer for principperne i den nye metode og den globale metode nu er fuldstændig gennemført.

Der er endvidere sket fremskridt med overtagelsen af de harmoniserede europæiske standarder inden for rammerne af det program, som Estland har iværksat med henblik på at gennemføre alle europæiske standarder inden 2004. Rapporten fra 2001 noterer, at Letland har fremskyndet vedtagelsen af de europæiske standarder.

Uafhængigheden af de institutioner, der arbejder med standardisering, akkreditering og overensstemmelsesvurdering, er blevet styrket, således at der forefindes et fuldt operationelt kvalitetsstyringssystem. Letlands nationale akkrediteringskontor, som blev fuldgyldigt medlem af Den Europæiske Akkrediteringssammenslutning i 1999, er blevet en uafhængig almennyttig organisation, og det lettiske center for metrologi vil få status som offentligt organ. Det lettiske standardiseringsinstitut har desuden fået betydelig større finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed. Denne institutionelle ramme blev i marts 2000 suppleret med det lettiske akkrediteringsråd, der har rådgivende funktion, samt med oprettelsen af et kemikaliekontor. Der blev noteret nye fremskridt i 2001 med styrkelsen af de relevante institutioner, specielt med hensyn til at sikre deres uafhængighed og kvaliteten af deres arbejde inden for akkreditering og standardisering. Der er taget konkrete skridt til at forbedre markedsovervågningssystemet.

Der er sket betydelige fremskridt inden for den sektorbestemte lovgivning. I de sektorer, der er omfattet af den "nye metode", er direktiverne om maskiner (es de en fr), byggematerialer, elektromagnetisk kompatibilitet (es de en fr), lavspænding (es de en fr), personbeskyttelsesudstyr (es de en fr), gasmateriel (es de en fr), elsikkerhed og enkle trykbeholdere (es de en fr) allerede blevet gennemført. Der er også sket fremskridt på områderne legetøj, lasteudstyr, maskiner, elektriske apparater, medicinske anordninger (es de en fr) og trykbeholdere. Men der må fortsat arbejdes på gennemførelsen af direktiverne om gasmateriel og fritidsfartøjer (es de en fr). På tidspunktet for vedtagelsen af 2002-rapporten var alle direktiverne med ganske enkelte undtagelser blevet overført til den lettiske lovgivning. I 2003-rapporten kunne det fastslås, at Letland på dette område havde gennemført alle direktiver efter den nye metode i national ret, og at den lettiske lovgivning i denne henseende derfor var i overensstemmelse med EU-retten.

I de sektorer, der er omfattet af direktiverne under den "gamle metode", er rammelovgivningen om fødevarer og forordningerne om mærkning, ekstraktionsmidler, hygiejne, artikler, der kommer i kontakt med levnedsmidler, og smagsstoffer ligeledes blevet vedtaget og trådt i kraft. I 2003-rapporten konstateredes det, at Letland burde fortsætte gennemførelsen i national ret af EU-retten vedrørende levnedsmidler.

På kemikalieområdet er der allerede blevet vedtaget en rammelovgivning om markedsføring og anvendelse af kemiske stoffer og kemiske produkter samt en forordning om klassificering, mærkning og emballering af kemiske stoffer. Lovgivningen vedrørende narkotikaprækursorer og sikkerhedskrav til vaske- og rensemidler er ligeledes blevet ændret. Loven om kemiske stoffer og produkter blev ændret i december 2000. I 2003-rapporten vurderede Kommissionen, at Letland inden tiltrædelsen burde bestræbe sig yderligere på at forhåndsorientere om "nye" kemiske stoffer.

Der er sket fremskridt på lægemiddelområdet efter vedtagelsen i 1998 af en rammelov om farmaceutiske aktiviteter samt en lov om narkotika og psykotrope stoffer. Der er senere blevet vedtaget en lov om mærkning af lægemidler, og loven af 1997 om pharmaceutiske aktiviteter blev ændret i 2000.

Endvidere er forskrifterne for mærkning af krystal og glas blevet godkendt.

Der er ikke sket nogen udvikling i 2001 i den ikke-harmoniserede sektor, specielt ikke med gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse. I 2003-rapporten bemærkedes det, at Letland stadig manglede at gennemføre dette princip.

For så vidt angår offentlige indkøb er der blevet vedtaget en lov om indgåelse af offentlige kontrakter, som fastsætter, at der skal oprettes et tilsynsorgan for offentlige indkøb. Letlands lov om statens og kommunernes indgåelse af kontrakter er ligeledes blevet ændret med henblik på at forbedre informationsstrømmene. Letland har i løbet af 2001 forsat arbejdet med at tilpasse sin lovgivning til EU-retten. I 2002 blev der vedtaget en lov om indgåelse af kontrakter for ydelser til regeringen og de lokale myndigheder, som udvider tilpasningen på dette område. Den administrative kapacitet er blevet styrket med oprettelsen af et tilsynsorgan for offentlige indkøb.

Forhandlingerne om kapitlet fri bevægelighed for varer blev afsluttet i december 2002. Letland har ikke anmodet om nogen overgangsordning.

For så vidt angår kapitlet om toldunionen, er toldlovgivningen blevet ændret i 2001 med henblik på at opnå fuldstændig overensstemmelse med EU's toldlovgivning og gennemførelsesbestemmelserne hertil. Letland har også vedtaget en række vigtige forordninger om toldlempelserne, EU's integrerede toldtarif (TARIC) og sikkerhedsstillelse i forbindelse med forsendelse. I maj 2002 vedtog Parlamentet nye ændringer til toldloven. Forhandlingerne om dette kapitel er afsluttet, og Letland har ikke anmodet om en overgangsordning på dette område. I 2003-rapporten konstateredes det, at den operationelle og administrative kapacitet endnu ikke var udviklet i ønskeligt omfang, og at der stadig herskede bekymring med hensyn til systemernes datamatisering og sammenkobling.

Forhandlingerne om dette kapitel blev afsluttet i december 2002, og Letland har ikke anmodet om en overgangsordning på dette område.

Seneste ajourføring: 16.02.2004