RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Sloveniens tiltrædelsespartnerskab

Arkiv

Formålet med tiltrædelsespartnerskabet er at bistå kandidatlandets myndigheder i deres bestræbelser for at opfylde tiltrædelseskriterierne. Der fastsættes detaljerede prioriteter for det tiltrædende lands forberedelser, navnlig gennemførelsen af EU-retten, og det danner grundlaget for, hvordan førtiltrædelsesbistanden fra fællesskabsfonde som Phare-programmet programmeres. Efter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten den 16. april 2003 og landets officielle tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 eksisterer tiltrædelsespartnerskabet ikke længere.

I Europa-Kommissionens meddelelse "Agenda 2000 ( (ES) (DE) (FR))" har den formuleret en række forslag til styrkelse af førtiltrædelsesstrategien for samtlige central- og østeuropæiske ansøgerlande. Det overordnede formål med denne strategi er at tilbyde disse lande et sammenhængende program, der skal forberede dem til medlemskabet af Den Europæiske Union, og som går ud på:

  • at sammenfatte de forskellige former for støtte, som Den Europæiske Union tilbyder, inden for en enkelt ramme i form af et tiltrædelsespartnerskab
  • at gøre ansøgerlandene fortrolige med EU's procedurer og politikker ved at give dem mulighed for at deltage i diverse fællesskabsprogrammer.

1) MÅL

Formålet med tiltrædelsespartnerskabet (vedtaget i marts 1998 og ændret i december 1999 og i januar 2002) er at afstikke de retlige rammer for de prioriterede arbejdsområder, der er indkredset i Kommissionens udtalelse om Sloveniens ansøgning om medlemskab, de finansielle midler, der er til rådighed med henblik på at bistå Slovenien med at gennemføre disse prioriterede tiltag, og de betingelser, der er knyttet til ydelsen af denne støtte. Partnerskabet udgør støtteunderlaget for en række instrumenter, der har til formål at understøtte ansøgerlandenes bestræbelser i deres tiltrædelsesproces.

Disse instrumenter omfatter bl.a. et nationalt program for overtagelse af EU-retten (revideret i maj 2002), en fælles vurdering af prioriteringerne på mellemlang sigt, aftalen om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, den nationale udviklingsplan samt andre sektorprogrammer, der er nødvendige for deltagelsen i strukturfondene efter tiltrædelsen og for gennemførelsen af ISPA og SAPARD før tiltrædelsen. I 2002 tjente partnerskabet for tiltrædelse som udgangspunkt for udarbejdelsen af en handlingsplan for styrkelse af Sloveniens administrative og retlige kapacitet.

Disse instrumenter er ikke en integrerende del af det nuværende partnerskab, men prioriteringerne er forenelige med det.

Overvågningen af gennemførelsen af tiltrædelsespartnerskabet foregår inden for rammerne af den Europaaftale, der er indgået mellem Den Europæiske Union og Slovenien.

2) PRIORITETER

Disse er blevet opdelt i to grupper: på kort og på mellemlang sigt. De prioriterede spørgsmål i første gruppe var dem, som Slovenien forventes at kunne løse eller lade nyde fremme i løbet af 2000. Arbejdet med spørgsmålene i den anden gruppe skulle være færdiggjort inden udgangen af 2003.

Slovenien har delvis overholdt prioriteringerne vedrørende de økonomiske og politiske kriterier. Landet har fuldt ud eller i vid udstrækning opfyldt prioriteringerne vedrørende fri bevægelighed for personer, fri bevægelighed for kapital, landbrug, sociale anliggender og beskæftigelse, energi, toldunion, eksterne forbindelser samt finanskontrol. Størsteparten af de resterende prioriteringer i partnerskabet er blevet delvis overholdt.

I december 1999 blev prioriteringerne i tiltrædelsespartnerskabet revideret (se s. 3 i bilaget til afgørelse 1999/859/EF). En sidste revision blev offentliggjort i februar 2002 (afgørelse 2002/94/EF). Den danner grundlaget for den vurdering, som Kommissionen foretog i sin rapport for 2002.

De prioriterede områder er følgende:
(Opdateret information findes i analysen af overtagelse af EU-retten)

3) DEN FINANSIELLE RAMME

Phare

Under Phare-programmet for 2000 blev der afsat 33,4 mio. EUR. Der blev desuden afsat et yderligere beløb på 7 mio. EUR til programmerne for grænsesamarbejde. Under Phare 2001 blev der bevilget 21,3 mio. EUR til Slovenien. Desuden blev der afsat 7 mio. EUR til grænsesamarbejde. Under Phare-programmet for 2002 blev der afsat 18 mio. EUR til Slovenien plus en bevilling på 16,9 mio. i henhold til den supplerende facilitet til styrkelse af institutionerne, og det hele blev yderligere suppleret med en bevilling på 7 mio. til grænsesamarbejde med nabolandene.

Myndighederne i partnerlandet påtager sig ansvaret for kontrakter og betalinger i forbindelse med støtten. Imidlertid forpligter De Europæiske Fællesskabers finansforordning Kommissionen til at overvåge proceduren for indgåelse af offentlige kontrakter og at godkende enhver kontrakt, der finansieres af Phare og undertegnes af partnerlandet forud for dens ikrafttræden.

Støtte forud for tiltrædelsen

Fra 2000 omfatter den finansielle støtte til landbruget og til udvikling i landområder (SAPARD) og et strukturelt instrument (ISPA), som prioriterer foranstaltninger på transport- og miljøområdet. Den forordning, der koordinerer Phare-støtten, SAPARD og ISPA, og som blev vedtaget i juni 1999, vil gøre det muligt for Kommissionen at gennemføre en efterfølgende kontrol af kontrakterne, når den skønner, at den finansielle kontrol i partnerlandet er utilstrækkelig.

I løbet af perioden 2000-2002 var den samlede finansielle støtte sammensat på følgende måde: Phare 25 mio. EUR om året, SAPARD 6,5 mio. EUR om året og ISPA mellem 10,8 og 21,7 mio. EUR om året. Slovenien fik tildelt 6,6 mio. EUR fra SAPARD for 2002. Og bevillingen fra ISPA for 2002 var på mellem 10,9 og 21,8 mio. EUR.

4) REFERENCER

Afgørelse 98/268/EF af 30.03.1998
De Europæiske Fællesskabers Tidende L121 af 23.04.1998

Afgørelse 1999/859/EF af 06.12.1999
De Europæiske Fællesskabers Tidende L 335 af 28.12.1999

Kommissionens udtalelse KOM(97) 2010 endelig udg.
Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(98) 709 endelig udg.
Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(1999) 512 endelig udg.
Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2000) 712 endelig udg.
Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig udg. - SEK(2001) 1755
Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Afgørelse 2002/94/EF af 28.01.2002
De Europæiske Fællesskabers Tidende L 44 af 14.02.2002

Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1411
Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Traktaten om tiltrædelsen af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet.

Seneste ajourføring: 19.11.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top