RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Letlands tiltrædelsespartnerskab

Arkiv

Formålet med tiltrædelsespartnerskabet er at bistå kandidatlandets myndigheder i deres bestræbelser for at opfylde tiltrædelseskriterierne. Der fastsættes detaljerede prioriteter for det tiltrædende lands forberedelser, navnlig gennemførelsen af EU-retten, og det danner grundlaget for, hvordan førtiltrædelsesbistanden fra fællesskabsfonde som Phare-programmet programmeres. Efter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten den 16. april 2003 og landets officielle tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 eksisterer tiltrædelsespartnerskabet ikke længere.

Europa-Kommissionen formulerede i sin meddelelse "Agenda 2000 (castellanodeutschfrançais)" en række forslag til styrkelse af før-tiltrædelsesstrategien for samtlige central- og østeuropæiske ansøgerlande. Det overordnede formål med denne strategi er at tilbyde disse lande et sammenhængende program, der skal forberede dem til medlemskabet af Den Europæiske Union. Programmet satser specielt på:

  • at samle de forskellige former for støtte, som Den Europæiske Union tilbyder, inden for en enkelt ramme kaldet et tiltrædelsespartnerskab
  • at gøre ansøgerlandene fortrolige med EU's procedurer og politikker ved at give dem tilbud om at deltage i diverse fællesskabsprogrammer.

1) MÅL

Formålet med tiltrædelsespartnerskabet (der blev indgået i marts 1998 og revideret i december 1999 og i januar 2002) er at fastlægge en retlig ramme for de prioriterede arbejdsområder, der er beskrevet i Kommissionens udtalelse om Letlands ansøgning om medlemskab, samt for de finansielle midler, der er til rådighed for at hjælpe Letland med at realisere disse prioriteter, og for betingelserne for at opnå denne bistand. Partnerskabet danner basis for en række instrumenter, der tager sigte på at støtte ansøgerlandene i deres bestræbelser på at forberede tiltrædelsen.

Disse instrumenter omfatter bl.a. et nationalt program for landets overtagelse af EU's regelværk (NPAA) (revideret i april 2002), en samlet evaluering af de økonomisk-politiske prioriteringer på mellemlang sigt, pagten mod organiseret kriminalitet, den nationale udviklingsplan, samt andre sektorprogrammer, der er nødvendige for deltagelse i strukturfondene efter tiltrædelsen og gennemførelse af ISPA og SAPARD før tiltrædelsen. I 2002 blev der med udgangspunkt i tiltrædelsespartnerskabet udarbejdet en handlingsplan til styrkelse af den administrative og retlige kapacitet i Letland.

Disse instrumenter udgør ikke en integrerende del af partnerskabet, men prioriteringerne i forbindelse hermed vil være forenelige med partnerskabet.

Overvågningen af gennemførelsen af tiltrædelsespartnerskabet foregår inden for rammerne af den Europaaftale, der er indgået mellem Den Europæiske Union og Letland.

2) PRIORITETER

De prioriterede opgaver er opdelt i to grupper, på kort og mellemlang sigt. Den første gruppe omfatter de prioriteter, som der er sandsynlighed for, at Letland ville realisere helt eller delvis i løbet af 2000. De prioriterede opgaver i den anden gruppe bør være løst inden udgangen af 2003.

Letland har overholdt prioriteterne med relation til de økonomiske kriterier, fri bevægelighed for personer, fri bevægelighed for varer, frie kapitalbevægelser og statistik. På langt de fleste områder er prioriteterne kun blevet delvis realiseret.

De prioriterede opgaver i tiltrædelsespartnerskabet blev revideret i december 1999 (se punkt 3 i bilaget til afgørelse 1999/854/EF). Der blev offentliggjort en sidste revision i februar 2002 (afgørelse 2002/88/EF), som ikke blev lagt til grund for Kommissionens rapport for 2002.

Følgende områder er prioriteret:
(Opdateret information findes i analysen af overtagelse af EU-retten)

3) DEN FINANSIELLE RAMME

Phare

Phare-programmet for 2001 tildelte 31,4 mio. EUR til Letlands nationale program med et supplement på 3 mio. EUR til programmet for grænseoverskridende samarbejde i Østersøregionen. I 2002 tildelte Phare-programmet 27 mio. EUR til Letland samt yderligere 5 mio. EUR via faciliteten til forbedring af landets institutioner. Der blev afsat et supplement på 3 mio. EUR til programmet for grænseoverskridende samarbejde i Østersøregionen.

Myndighederne i partnerlandet er ansvarlige for kontraktindgåelse og betalinger i forbindelse med støtten. Finansforordningen for Det Europæiske Fællesskab kræver imidlertid, at Kommissionen fører tilsyn med kontraktproceduren og godkender alle Phare-finansierede kontrakter, som partnerlandet indgår, inden de træder i kraft.

Førtiltrædelsesbistand

Fra 2000 vil den finansielle bistand omfatte støtte til landbrug og udvikling af landdistrikter (SAPARD) og et strukturinstrument (ISPA), som først og fremmest skal støtte foranstaltninger på miljø- og transportområdet. Forordningen om samordningen af støtten fra Phare, SAPARD og ISPA, som blev vedtaget i juni 1999, giver Kommissionen mulighed for at foretage efterfølgende kontrol af kontrakterne, hvis den skønner, at partnerlandets finanskontrol ikke er tilstrækkeligt effektiv.

I perioden 2000-2002 omfattede den årlige finansielle bistand i alt 90 mio. EUR fra Phare-programmet, 66 mio. EUR fra SAPARD og mellem 105 og 165 mio. EUR fra ISPA. Det drejede sig årligt om 35 mio. EUR fra Phare, 22,2 mio. EUR fra SAPARD og mellem 36,4 og 57,2 mio. EUR fra ISPA. I 2002 var det vejledende rammebeløb fra SAPARD til Letland 22,9 mio. EUR. Rammebeløbet fra ISPA lå mellem 38,1 og 59,9 mio. EUR.

I 2002 formidlede Kommissionen en særlig støtte på maksimum 250 mio. EUR for at støtte de lande, der var i gang med tiltrædelsesforhandlingerne, i deres indsat.

4) REFERENCER

Afgørelse 98/263/EF af 30.03.1998
De Europæiske Fællesskabers Tidende L 121 af 23.04.1998

Afgørelse 1999/854/EF af 06.12.1999
De Europæiske Fællesskabers Tidende L 335 af 28.12.1999

Kommissionens udtalelse KOM(97) 2005 endelig udg.
Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(98) 704 endelig udg.
Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(1999) 506 endelig udg.
Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2000) 706 endelig
Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1749
Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Rådets afgørelse 2002/88/EF af 28.01.2002
De Europæiske Fællesskabers Tidende L 44 af 14.2.2002

Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1405
Ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende

Traktaten om tiltrædelsen af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet.

Seneste ajourføring: 19.11.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top