Energi

Klimaændringerne er blevet et faktum, og der hersker en stigende energiafhængighed. Netop derfor er Den Europæiske Union (EU) fast besluttet på at blive verdens første klimaneutrale kontinent og økonomi og sikre, at den brugte energi er sikker, konkurrencedygtig, lokalt produceret og bæredygtig.

Den europæiske grønne pagt har til formål at tilpasse EU’s politikker vedrørende klima, energi, transport og beskatning til at kunne reducere nettoudledninger af drivhusgasser med mindst 55 % inden 2030, sammenlignet med 1990-niveauer, og målet er at nå klimaneutralitet inden 2050, som fastsat som en bindende forpligtelse i den europæiske klimalov. Målene på energiområdet er tydelige: at producere renere energi takket være teknologisk forskning og innovation og at investere i renoverede, energieffektive bygninger.

Disse målsætninger er rodfæstet i strategien for energiunionen (2015), som sammen med forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen definerer omfanget af EU’s energipolitik.

Spredning af energikilderne i EU, fra fossile kilder til nukleare og vedvarende kilder (sol, vind, biomasse, geotermisk, hydroelektrisk og tidevand) for at garantere energisikkerhed.
Realisering af et fuldt integreret, effektivt indre marked for energi uden tekniske eller lovgivningsmæssige handelshindringer.
Forbedring af energieffektiviteten og den indbyrdes forbindelse mellem energi-net og færre udledninger.
Overgang til en lavemissionsøkonomi i overensstemmelse med forpligtelserne i Parisaftalen.
Fremme af forskning i teknologier til kulstoffattig og ren energi og prioritering af forskning og innovation, som kan drive energiomstillingen og forbedre konkurrenceevnen.

Artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde indfører et specifikt retsgrundlag på energiområdet med udgangspunkt i delte kompetencer mellem EU og EU-medlemslandene, som kan lede dem i retning af en fælles energipolitik.

Se også: