RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner

Den Europæiske Union (EU) indfører en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner for at reducere emissionerne på en økonomisk effektiv måde. EU og medlemsstaterne forsøger på denne måde at opfylde deres forpligtelse til at reducere drivhusgasemissioner i henhold til Kyotoprotokollen. Anlæg med aktiviteter i energisektoren og inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller, mineralindustri og fremstilling af papir og pap er obligatorisk underlagt denne ordning for handel med kvoter.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF [Se ændringsretsakter].

RESUMÉ

Nærværende sigter imod at iværksætte væsentlige reduktioner af drivhusgasemissioner med det formål at reducere disse udledningers påvirkning af klimaet.

Tilladelser til at udlede drivhusgasser

Alle drivhusgasudledende anlæg, hvor der foregår en af de aktiviteter, der er nævnt i bilag I (aktiviteter i energisektoren, produktion og forarbejdning af ferrometaller, mineralindustri og papir og pap), og hvor der udledes sådanne gasser, skal efter den 1. januar 2005 være i besiddelse af en emissionstilladelse fra de kompetente myndigheder.

Ansøgninger om tilladelse til at udlede drivhusgasser skal indeholde oplysning om:

  • anlægget, dets aktiviteter og den anvendte teknologi
  • anvendelsen af stoffer, der kan føre til emission af drivhusgasser, jf. bilag II
  • kilderne til drivhusgasemissioner
  • hvilke foranstaltninger der vil blive truffet for at overvåge og indberette emissionerne.

Myndighederne udsteder tilladelsen, hvis de forventer, at anlæggets driftsleder er i stand til at overvåge og indberette emissionerne. En tilladelse kan omfatte flere anlæg beliggende på samme område og drevet af samme driftsleder. Tilladelsen skal indeholde:

  • driftslederens navn og adresse
  • en beskrivelse af aktiviteten og af anlæggets emissioner
  • et overvågningsprogram
  • rapporteringskrav
  • en forpligtelse til at returnere kvoter svarende til anlæggets samlede emissioner i hvert kalenderår senest fire måneder efter årets udgang.

Den kompetente myndighed nyvurderer mindst hvert femte år drivhusgasemissionstilladelsen og foretager ændringer efter behov.

Kvoteforvaltning

Kvotamængden, som uddeles hvert år for hele Den Europæiske Union (EU) formindskes lineært fra 2013. For 2013 beregnes den samlede kvotamængde for hele EU på grundlag af de nationale planer, som er godkendt af Kommissionen og iværksat mellem 2008 og 2012.

Medlemsstaterne bortauktionerer alle kvoter, som ikke tildeles gratis. Tildelingen ved auktion skal ske på følgende måde:

  • 88 % fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af deres emissioner
  • 10 % fordeles for at skabe solidaritet og vækst
  • 2 % fordeles blandt medlemsstater, hvis drivhusgasemissioner i 2005 lå mindst 20 % under deres emissioner i det basisår, der finder anvendelse i henhold til Kyotoprotokollen.

Mindst 50 % af indtægten fra auktionen over kvotaerne skal benyttes til følgende formål:

  • Reduktion af drivhusgas
  • Udvikling af vedvarende energi såvel som andre teknologier, der bidrager til overgangen til en økonomi med en lav emissionsrate af CO2
  • foranstaltninger beregnet på at undgå afskovning og på at øge skovplantning og genplantning af skov
  • opfangning gennem skovbrug
  • geologisk binding og lagring
  • indførelse af transportmidler med lav emission samt offentlig transport
  • forskning i energieffektivitet og rene teknologier
  • forbedring af energieffektivitet of af isolering
  • dækning af administrative omkostninger i forbindelse med forvaltning af EU-ordningen.

Senest den 31. december 2010 tager Europa-Kommissionen harmoniserede foranstaltninger på EU-niveau vedrørende en harmoniseret tildeling af kvotaer.

Senest den 30. juni 2010 fremlægger Kommissionen en analyserapport for Europa-Parlamentet og for Rådet, i hvilken den evaluerer om visse stærkt energiforbrugende industriområder eller –underområder er udsat for en væsentlig risiko for CO2-udslip.

Overvågning og rapportering af emissioner

Senest den 31. december 2011 skal Kommissionen udstede en forordning vedrørende overvågning og rapportering af emissioner. Denne forordning tager hensyn til de nøjagtigste og mest ajourførte videnskabelige data, som er tilgængelige.

Medlemsstaterne og Kommissionen skal overvåge at samtlige beslutninger og rapporter vedrørende mængden og fordelingen af kvotaer, såvel som overvågning, rapportering og kontrol af emissionerne, bliver rundsendt øjeblikkeligt og systematisk for at garantere en ligelig adgang til disse oplysninger.

Kontrol og akkreditering

Senest den 31. december 2010 skal Kommissionen fremlægge forslag til en forordning om kontrol af emissionsrapporterne og om akkreditering og om inspektion af kontrollørerne. Den præciserer de betingelser, som styrer akkreditering og tilbagekaldelse heraf, den gensidige anerkendelse såvel som evaluering ved to akkrediteringsorganer i påkommende tilfælde.

Kyotoprotokollens projektmekanismer

Med direktiv 2004/101/EF sammenkobles EU’s ordning for handel med emissionskvoter og Kyotoprotokollens såkaldte "projektmekanismer" (fælles gennemførelse og mekanismen for bæredygtig udvikling). Driftsledere vil kunne anvende disse to mekanismer til at opfylde deres forpligtelser i forbindelse med ordningen for handel med emissionskvoter. Herved reduceres omkostningerne ved at bringe anlæg tilknyttet ordningen i overensstemmelse med reglerne.

I direktivet sidestilles herved tilgodehavender fra projekter for fælles gennemførelse og mekanismen for bæredygtig udvikling med emissionskvoter, med undtagelse af dem der genereres af kernekraftanlæg, og dem der opstår ved arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug. Tilgodehavender fra projekter med fælles gennemførelse benævnes "emissionsreduktionsenheder" (ERU), medens tilgodehavender fra projekter for bæredygtig udvikling benævnes "godkendte emissionsreduktioner" (CER). Direktivet indeholder endvidere regler, der skal modvirke, at ERU og CER medregnes to gange, når de opstår ved aktiviteter, der også resulterer i en reduktion eller en begrænsning af emissioner fra anlæg, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF.

Registre, rapporter og aftaler

Kommissionen har vedtaget forordning (EU) nr. 920/2010 om ’etablering’ af et standard registersystem bestående af elektroniske databaser, som gør det muligt at følge udlevering, besiddelse, overdragelse og annullering af kvoter. Registrene skal desuden sikre, at offentligheden har adgang til oplysningerne, at den fornødne fortrolighed respekteres, og at Kyotoprotokollens forpligtelser overholdes.

Kommissionen udpeger en central administrator, der skal føre en uafhængig journal til bogføring af udstedelse, overdragelse og annullering af kvoter på fællesskabsplan. Den centrale administrator gennemfører en automatiseret kontrol med hver kvotetransaktion. Påvises der herunder uregelmæssigheder, standses de pågældende transaktioner, indtil uregelmæssighederne er bragt til ophør.

Medlemsstaterne forelægger årligt Kommissionen en rapport om anvendelsen af direktivet.

For at sikre anerkendelsen af kvotaer kan aftaler indgås mellem EU-ordningen og tilsvarende, kompatible og bindende ordninger til udveksling af drivhusgasemissionsrettigheder med at absolut emissionsloft i ethvert andet land eller i underføderale eller regionale enheder. Ikke-bindende aftaler kan indgås med tredjelande eller med underføderale eller regionale enheder for at sikre en administrativ og teknisk koordinering, hvad angår kvotaer i EU-ordningen eller andre bindende ordninger til udveksling af tilsvarende drivhusgasemissionsrettigheder med et absolut emissionsloft.

Tilpasninger, der kan foretages efter Fællesskabets godkendelse af en international aftale angående klimaforandring

Undertegnelsen af denne aftale indebærer, at medlemsstaterne reducerer drivhusgaseffekten mere end 20 % i forhold til 1990-niveauet, som det fremgår af forpligtelsen til en 30 % reduktion godkendt af Det Europæiske Råd i marts 2007. På denne baggrund påtager Kommissionen sig at fremlægge en rapport, som evaluerer de følgende elementer:

  • foranstaltninger på internationalt niveau
  • handlinger, som skal iværksættes for at nå en målsætning på en reduktion på 30 % af drivhusgasemissionerne
  • risici ved CO2-udslip i forhold til virksomhedernes konkurrencekraft
  • eftervirkningerne af denne aftale på andre økonomiske områder
  • indvirkningen på landbrugsområdet
  • skovplantning, genplantning af skov, afskovning og skovnedbrydning.

Der gives tilladelse til at udnytte kreditter, som indgår i dette direktiv, såvel som ERU’er (emissionsreduktionsenheder) og CER’er (godkendte emissionsreduktioner) eller andre godkendte kreditter fra tredjelande, som har ratificeret den internationale aftale.

Kontekst

Med godkendelsen af Kyotoptotokollen i 2002 har Fællesskabet og dets medlemsstater forpligtet sig til at skære deres drivhusgasemissioner ned med 8 % i forhold til 1990-niveauet i løbet af perioden 2008 til 2012. Ved at oprette et marked for drivhusgasemissionskvoter medvirker direktivet til, at EU og medlemsstaterne bliver i stand til at opfylde de forpligtelser, de har indgået som led i Kyotoprotokollen på en måde, der både er effektiv og tager hensyn til den økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling.

Der Europæiske Råd godkendte i marts 2007 målsætningen om at reducere drivhusgasemissionerne med 30 % fra da af og frem til 2020 i forhold til 1990-niveauet, hvad angår bidraget med henblik på en aftale efter 2012, forudsat at andre udviklede lande forpligter sig til at overholde lignende reduktionsmålsætninger i henhold til deres respektive forpligtelser og muligheder. EU er fast forpligtet til at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 20 % fra nu og til 2020 i forhold til 1990-niveauet. I oktober 2009 fastholdt Det Europæiske Råd målsætningen om at reducere emissionerne 80-95 % fra nu af til 2050 i forhold til 1990-niveauet i konteksten af IPPC-direktivet. Konferencen i København, som fandt sted fra 7. til 18. december 2009, tilslutter sig ligeledes disse målsætninger.

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelsesdato Gennemførelsesdato i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2003/87/EF

25.10.2003

31.12.2003

EUT L af 25.10.2003

Ændringsretsakt(er) Ikrafttrædelsesdato Gennemførelsesdato i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2004/101/EF

13.11.2004

13.11.2005

EUT L 338 af 13.11.2004

Direktiv 2008/101/EF

2.2.2009

2.2.2010

EUT L 8 af 13.1.2009

Direktiv 2009/29/EF

25.6.2009

31.12.2012

EUT L 140 af 5.6.2009

Forordning (EF) nr. 219/2009

20.4.2009

-

EUT L 87 af 31.3.2009

Efterfølgende ændringer og rettelser til direktiv 2003/87/EF er blevet integreret i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE RETSAKTER

Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet [Den Europæiske Unions Tidende L 302 af 18.11.2010].

Kommissionens beslutning 2007/589/EF af 18. juli 2007 om retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF [EUT L 229 af 31.8.2007].
Beslutningens bilag 12 indeholder retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner. Bilag I angiver de generelle retningslinjer. De supplerende retningslinjer for særlige aktiviteter er fastlagt i bilag II til XI. Retningslinjer for systemer til kontinuerlig måling af drivhusgasemissioner er fastlagt i bilag XII. Retningslinjerne skal sikre, at der foretages regelmæssig og præcis overvågning og rapportering af drivhusgasemisssioner i EU. Retningslinjerne er desuden forenklet for anlæg, hvis gennemsnitlige, verificerede emission er mindre end 25 000 ton fossilt CO2 pr. år i den foregående handelsperiode.

Kommissionens beslutning 2006/780/EF af 16. november 2006 om undgåelse af dobbelttælling af reduktioner i drivhusgasemissioner som led i Fællesskabets emissionshandelsordning for projektaktiviteter under Kyotoprotokollen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF [EUT L 316 af 16. november 2006].
Seneste ajourføring: 05.04.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top