RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Udsigterne for det indre gas- og elmarked

Arkiv

Nye foranstaltninger skal supplere de eksisterende regler for det indre gas- og elmarked for at sikre, at dette fungerer fuldt ud. En status for markedet afslører faktisk, at der fortsat findes forstyrrelser på markedet, og at de nuværende regler ikke giver mulighed for at korrigere dem effektivt.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 10. januar 2007 - Udsigterne for det indre gas- og elmarked" [KOM(2006) 841 endelig – Ikke offentliggjort i EU-Tidende].

RESUMÉ

Den Europæiske Union (EU) har lagt vægt på at indføre et konkurrencepræget indre gas- og elmarked for at give forbrugerne reelle valgmuligheder til ligelige og konkurrencedygtige priser, tilskynde til produktion af ren energi og styrke forsyningssikkerheden.

Selv om det indre marked for energi er blevet til virkelighed, findes der stadig talrige forstyrrelser af markedet, hvilket kommer til udtryk gennem sektorundersøgelsen af gas- og elmarkedet, som hindrer både forbrugerne og erhvervslivet i fuldt ud at udnytte fordelene ved åbningen af de nationale gas- og elmarkeder.

De nuværende regler giver ikke mulighed for at afhjælpe disse på en effektiv måde, så derfor må der indføres nye foranstaltninger, den sidste etape for at nå frem til et fuldt funktionsdygtigt indre energimarked på europæisk plan.

Fordele ved gennemførelsen af det indre marked for energi

Åbningen af de nationale gas- og elmarkeder for konkurrence giver forbrugerne klart synlige muligheder for frit at vælge deres energileverandør og dermed for at opnå besparelser. Det giver ligeledes mulighed for at styrke forsyningssikkerheden ved på den ene side at fremme investeringer i installationer, således at afbrydelser af forsyningen undgås, og på den anden side at diversificere transportvejene og energikilderne. Et virkelig konkurrencebetonet energimarked bidrager i øvrigt til en bæredygtig udvikling, især fordi leverandører af el fremstillet med vedvarende energikilder får adgang til markedet.

Fortsatte markedsforstyrrelser

I praksis er EU stadig langt fra målet om et reelt indre marked, hvor hver enkelt forbruger har en lovbestemt ret til at vælge sin leverandør og udøver denne ret på en enkel og effektiv måde, idet de nuværende regler ikke udgør nogen effektiv hindring af forstyrrelser på markedet.

Den retlige og funktionelle adskillelse af netoperatører, som er knyttet vertikalt til leverings- og produktionsvirksomheder, har vist sig at være utilstrækkelig til at garantere lige adgang til nettene. De traditionelle operatører fastholder således deres dominerende position, og nye virksomheder, der ønsker at få adgang til markedet, støder på talrige problemer på grund af diskriminerende adgangsbetingelser, kapacitetsmangel i de disponible net, manglende gennemsigtighed af data vedrørende situationen på nettet samt et lavt investeringsniveau.

De nationale reguleringsmyndigheder har hverken de nødvendige beføjelser eller uafhængighed til at føre deres målsætninger ud i livet. Deres beføjelser varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket er en ulempe ved samhandel hen over grænserne og for adgangen til forbrugere i andre medlemsstater.

Nye spilleregler for gennemførelsen af det indre marked for energi

  • Sikre en ikke-diskriminerende adgang til nettene gennem adskillelse

Den juridiske og funktionelle adskillelse viser sig at være utilstrækkelig til at fjerne den interessekonflikt, den vertikale integration medfører. Der må indføres en mere markant adskillelse af forvaltningen af transportnettene og produktions- og leveringsaktiviteterne for at sikre, at operatørerne vedligeholder, driver og udvikler nettene i netbrugernes almene interesse.

Adskillelsen kan være baseret på en fuldstændig ejendomsretlig adskillelse, idet operatørerne af transportnettene både driver og ejer nettene, eller gennem indførelse af en uafhængig operatør for transportnettet, der står for vedligeholdelse, udvikling og drift af nettene, som de vertikalt integrerede virksomheder fortsat ejer.

Den fuldstændige ejendomsretlige adskillelse virker rent økonomisk som det mest effektive middel til at sikre udviklingen af et egentligt indre energimarked. Den giver ikke blot mulighed for at afskaffe de divergerende interesser hos netoperatørerne, men gør det også muligt at undgå en overdrevet detaljeret og kompleks lovgivning, der skal sikre uafhængigheden for operatører af vertikalt integrerede net.

  • Styrkelse af reguleringsmyndighedernes rolle på nationalt plan og på EU-plan

Den reguleringsmæssige ramme og dermed reguleringsmyndighedernes beføjelser bør styrkes for at sikre den nødvendige gennemsigtighed, stabilitet og ikke-diskrimination, således at konkurrencen kan udvikle sig, og der kan foretages investeringer.

Der er i øvrigt behov for en bedre koordinering af de nationale reguleringsmyndigheder på europæisk plan for at fjerne opdelingen af markedet, der skyldes forskellig regulering i de forskellige medlemsstater. Dermed er det muligt at styrke den nuværende fremgangsmåde, hvilket har den ulempe, at man stadig er afhængig af frivillige aftaler mellem 27 nationale reguleringsmyndigheder, der ofte har modsatrettede interesser, eller at formalisere den rolle, som Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas (ERGEG) spiller, i form af et europæisk net af europæiske tilsynsmyndigheder (ERGEG +), eller at oprette et nyt enhedsorgan på fællesskabsplan.

  • Samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne (GRT)

For at sikre den frie bevægelighed for gas og el inden for EU er det nødvendigt at fastlægge kompatible tekniske regler og sikre en regelmæssig informationsudveksling, øge investeringerne i nettet og navnlig i sammenkoblingspunkter på tværs af grænserne samt at udvikle sig i retning af operatørerne af regionale net.

  • Mindske mulighederne for illoyal konkurrence

Som følge af de traditionelle operatørers historiske monopoler forud for liberaliseringen, den manglende integration og deres naturlige kendetegn, navnlig en ringe efterspørgselselasticitet, er gas- og elmarkederne særligt udsat for risikoen for, at nogle selskaber får en dominerende stilling.

En større gennemsigtighed, anvendelsen af princippet om obligatorisk udnyttelse af kapaciteten, idet denne ellers fortabes ("use-it-or-lose-it"), reel adgang til oplagringsanlæggene for gas samt opretholdelse af incitamenter til fordel for ny oplagringskapacitet vil lette overgangen til et mere konkurrencepræget gas- og elmarked.

  • Fremme af investeringer i elværker og gasinfrastrukturer

Det bør prioriteres at skabe et stabilt grundlag for investeringer. Andre faktorer kan desuden påvirke investeringerne, såsom tildelingen af emissionstilladelser eller specifikke incitamenter, f.eks. til elproduktion baseret på vedvarende energikilder.

  • Forbrugerbeskyttelse

Forbrugerbeskyttelse og forsyningspligten bør være en integrerende del af processen for åbning af gas- og elmarkederne. Et charter for energiforbrugere skal således beskytte deres væsentlige interesser: retten til nyttige oplysninger om de forskellige leverandører og forsyningsmuligheder, ret til en praktisk procedure for skift af leverandør, beskyttelse mod afbrydelser af energien til de mest sårbare forbrugere, beskyttelse mod illoyal handelspraksis osv.

Baggrund

Det indre marked for energi er indført gradvis, oprindeligt ved direktiv 96/92/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet og direktiv 98/30/EF om fælles regler for det indre marked for gas, erstattet af henholdsvis direktiv 2003/54/EF og 2003/55/EF.

Kommissionen har uddraget konklusioner af den status over det indre gas- og elmarked, som dens sektorundersøgelser førte til, og meddeler, at en tredje lovgivningspakke skal supplere de nuværende regler.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Kommissionen til Rådet og til Europa-Parlamentet – Status over realiseringen af det indre marked for gas og elektricitet [KOM(2008) 192 endelig – Ikke offentliggjort i EU-Tidende].
Rapporten fremhæver de fremskridt, der er realiseret på det indre marked for elektricitet og naturgas siden åbningen af konkurrencen for de nationale markeder den 1. juli 2007. Blandt de væsentligste fremskridt nævner rapporten de regionale initiativer, som stimulerer samarbejdet på tværs af grænserne.
Tre år efter udløbet af fristen for gennemførelse, fastsat i juli 2004, viser det sig ikke desto mindre, at bestemmelserne i direktiverne om elektricitet og gas ikke er gjort gældende på tilfredsstillende måde i visse medlemsstater. Det fremgår især af denne rapport, at den regulerende overvågning, spaltningen, forsyningsprisen samt at underretning om de offentliges forpligtelser ikke er tilfredsstillende.
For at afhjælpe det indre markeds dårlige funktioner har Kommissionen den 19. september 2007 præsenteret en række foranstaltninger.

Meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet af 10. januar 2007 – En energipolitik for Europa [KOM(2007) 1 endelig - Ikke offentliggjort i EU-Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen af 10. januar 2007 Kommissionens meddelelse om en sektorundersøgelse af gas- og elmarkedet i overensstemmelse med artikel 17 i forordning 1/2003 (slutrapport) [KOM(2006) 851 endelig - Ikke offentliggjort i EU-Tidende].

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF [EU-Tidende L 176 af 15.7.2003].

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF [EU-Tidende L 176 du 15.7.2003].

Seneste ajourføring: 06.09.2008
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top