RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Grønbog om energiforsyningssikkerhed

Arkiv

Kommissionen behandler de vigtigste spørgsmål i forbindelse med Europas stadigt voksende energiafhængighed, bl.a. problemerne i forbindelse med klimaændringer og det indre energimarked, påvirkning af udbud af og efterspørgsel efter energiressourcer og vedvarende energis og kerneenergis rolle.

DOKUMENT

Kommissionens grønbog af 29. november 2000 - På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed - [KOM(2000) 769 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

EU's afhængighed af energi udefra er i stadig stigning. I dag dækkes 50% af EU's energiforbrug af importerede produkter, og dette tal vil stige til 70% inden 2020 eller 2030, hvis der ikke gøres noget. En sådan afhængighed indebærer risici af økonomisk, social, miljømæssig og fysisk art for EU. Energiimporten udgør 6% af EU's samlede import, og det geopolitiske perspektiv er, at 45% af den importerede olie kommer fra Mellemøsten og at 40% af naturgasimporten kommer fra Rusland. Men EU har endnu ikke rådighed over alle de redskaber, der skal til for at påvirke forholdene på det internationale marked. Denne svaghed trådte tydeligt frem under de kraftige olieprisstigninger i slutningen af 2000.

I grønbogen foreslås det at løse problemet ved at udarbejde en strategi for energiforsyningssikkerhed, som kan mindske farerne ved denne afhængighed af forsyninger udefra.

Nye udfordringer

I forbindelse med udarbejdelsen af en sådan strategi vil EU støde på en række andre udfordringer. De to vigtigste er

  • miljøhensyn, bl.a. imødegåelse af klimaændringer;
  • hensynet til det indre marked, hvor efterspørgslen indtager en ny rolle; dette kan give spændinger i politikken, idet f.eks. et prisfald kan modvirke bestræbelserne på at mindske klimaændringerne. Der skal findes et passende kompromis.

En europæisk strategi

I dag har energipolitikken fået en EU-dimension, idet medlemsstaterne er afhængige af hinanden, både med hensyn til bestræbelserne for at mindske klimaændringerne og gennemførelsen af det indre marked. Det afspejles imidlertid ikke i EU's nye kompetenceområder. EU kan træde ind via sin kompetence på en række områder, bl.a. det indre marked, harmonisering, miljø og afgifter.

Men mulighederne begrænses af, at der ikke er politisk enighed om en EU-energipolitik. Det bør undersøges, om det vil være en fordel at udvide EU's kompetence på energiområdet, således at EU bedre kan få bedre styr på sin energisituation. Der er ikke tale om at fremkomme med forslag til en nøglefærdig strategi for forsyningssikkerhed, men at indlede en debat om disse spørgsmål.

En langsigtet energipolitik

Ifølge grønbogen er hovedformålet med en EU-energistrategi at højne borgernes velfærd og skabe en velfungerende økonomi ved at sikre, at markedet til stadighed forsynes med de fornødne energiprodukter, og at produkterne udbydes til en pris, der gør det muligt for alle forbrugere at anskaffe dem, samtidig med at der tages hensyn til ønsket om at beskytte miljøet og fremme en bæredygtig udvikling. Der er ikke tale om at øge EU's selvforsyning på energiområdet eller at nedbringe afhængigheden mest muligt, men at mindske de risici, der er forbundet hermed. I debatten bør der tages højde for, hvilke energiressourcer der benyttes i dag. EU støtter sig i høj grad på fossile brændsler, f.eks. olie (den vigtigste ressource). Dette problem kræver en løsning.

Grønbogen skitserer hovedlinjerne i en langsigtet energistrategi, der bygger på

  • at EU træffer en række konkrete tiltag som et led i en efterspørgselspolitik, der kan danne modvægt til den tidligere udbudsorienterede politik
    Det vil være lettere at påvirke efterspørgslen end at øge udbuddet inden for EU. Der bør gøres forsøg på at styre efterspørgselsvæksten, bl.a. ved at stimulere en holdningsændring hos forbrugerne, f.eks. ved hjælp af afgifter. På udbudssiden bør hovedvægten lægges på at mindske drivhuseffekten, bl.a. ved at støtte nye vedvarende energikilder, f.eks. ved at lade rentable energikilder finansiere deres udvikling.
  • at EU igangsætter en undersøgelse af kernekraftens rolle på lidt længere sigt.
    Hvis der ikke foretages noget, forventes bidraget fra kernekraften at blive endnu mindre i de kommende år. I forbindelse med det fremtidige bidrag fra kernekraft bør sådanne spørgsmål som global opvarmning, forsyningssikkerhed og bæredygtig udvikling inddrages i debatten. Uanset resultatet af debatten er det vigtigt, at der gøres en aktiv indsats for at forske videre i sikkerheden ved forvaltning af nukleart affald.
  • at EU fastlægger nye rammer for de strategiske lagre af og nye importruter for kulbrinter, hvoraf importen er stigende.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet af 10. januar 2007 - En energipolitik for Europa [KOM(2007) 1 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
EU sætter med sin nye energipolitik kurs mod en økonomi med lavt energiforbrug, som er præget af større sikkerhed, konkurrencedygtighed og bæredygtighed. I den nye energipolitik for Europa ligger hovedvægten bl.a. på, hvad der kan forbedre energiforsyningssikkerheden.

Rådets direktiv 2006/67/EF af 24. juli 2006 om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter (kodificeret udgave) [EUT L 217 af 8.8.2006].
Medlemsstaterne er forpligtet til at oprette og opretholde olielagre svarende til 90 dages forbrug, taget som gennemsnittet af det foregående kalenderår.

Meddelelse fra Kommissionen af 11. september 2002- Det indre marked for energi: Samordnede foranstaltninger på energiforsyningssikkerhedsområdet[KOM(2002) 488 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Kommissionen fremhæver, at et indre marked for energi gør medlemsstaterne mere og mere afhængige af hinanden, hvilket kræver, at der træffes koordinerede foranstaltninger til at sikre forsyningerne med olie og gas. Foranstaltningerne går bl.a. ud på at harmonisere organisering af olielagrene og koordinere anvendelsen af dem bedre (nationale lagerordninger, sikkerhedslagre, interventionskriterier), at harmonisere de foranstaltninger, der mindst skal træffes af hensyn til gasforsyningssikkerheden, (mindstekrav, kriseforanstaltninger, leveringskontrakter) og at etablere en dialog om energi mellem producentlandene og forbrugslandene.

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 26. juni 2002 - Slutrapport om grønbogen "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed" [KOM(2002) 321 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Grønbogen, som blev offentliggjort i november 2000, gav stødet til en omfattende debat i EU om forsyningssikkerheden, og rapporten handler om de emner, der blev debatteret. De fleste af dem, der har udtalt sig om grønbogen, f.eks. medlemsstaterne og NGO'er, har haft en positiv holdning til det centrale i den foreslåede strategi, hvor der bl.a. lægges stor vægt på styring af energiforbruget gennem f.eks. bedre energiudnyttelse.

Da der var så godt som fuld enighed om dette princip, har EU taget skridt i den retning. Der er bl.a. tale om følgende:

  • direktiv 2001/77/EF vedrørende produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder ( (ES) (DE) (EN) (FR));
  • direktiv 2002/91/EF om energibesparelser i bygninger;
  • direktiv 2003/30/EF om fremme af biobrændsler ( (ES) (DE) (EN) (FR));
  • hvidbogen om transportpolitikken, som skal give bedre styring af denne sektor, som tegner sig for 32% af energiforbruget og 28% af de samlede CO2-emissioner.

EU har ganske vist tidligere truffet foranstaltninger til at fremme vedvarende energi, men indsatsen har hidtil været utilstrækkelig.
Hvad olielagre angår, er EU i vid udstrækning afhængig af import af råolie fra tredjelande. Kommissionen finder det nødvendigt at føre en bedre dialog mellem EU og producentlandene for at sikre en bedre gennemsigtighed på markedet og indgåelse af tilfredsstillende forsyningsaftaler. Hvad olielagre angår, er Kommissionen ved at vurdere, hvordan der kan skabes større stabilitet mellem EU's medlemsstater. Også etablering af strategiske gaslagre er med i overvejelserne.
Kerneenergien er et emne, som man stadig ikke kan komme uden om i debatten om forsyningssikkerhed, da den giver en besparelse i emissioner af drivhusgasser svarende til halvdelen af EU's bilpark. Der er delte meninger om denne energiform, men kerneenergi er stadig en reel mulighed. Radioaktivt affald ( (ES) (DE) (EN) (FR)) er et af de spørgsmål ved kerneenergi, der giver anledning til størst bekymring. Som begyndelsen til en løsning på det har EU taget nuklear sikkerhed op som et punkt for sig under forhandlingerne om kandidatlandenes tiltrædelse, og EU agter på længere sigt at indføre nye foranstaltninger for hele EU.
Harmonisering af beskatningen ( (ES) (DE) (EN) (FR)) støder stadig på modstand. På det europæiske råd i Barcelona blev der dog anmodet om, at direktivet om beskatning af energiprodukter vedtages inden udgangen af 2002. Det skete i 2003.
Det indre marked for energi spiller en væsentlig rolle for forsyningssikkerheden, idet den lovgivning, der skal til for at oprette det, ikke blot skal føre til mere konkurrencebaserede priser, men også pålægge forsyningspligt, dvs. pligt til at sikre, at energiforsyningen ikke afbrydes. Alligevel er der behov for at sikre mere åbne markeder og større samhandel inden for EU.
Kommissionen fremhæver, at der er gjort fremskridt med hensyn til energiforsyningssikkerheden, men finder, at der er behov for at gennemtænke et samlet koncept vedrørende forsyningssikkerheden, som består af

  • langsigtet, fremadskuende handling;
  • ordninger til overvågning af markedet;
  • politiske instrumenter;
  • styrkelse af forbindelserne med tredjelande.
Seneste ajourføring: 02.10.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top