RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Litauen

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2007 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(98) 706 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(99) 507 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(2000) 707 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1750 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1406 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1204 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse fra juli 1997 skønnede Europa-Kommissionen, at den gradvise overtagelse på mellemlang sigt af fællesskabsretten ikke ville medføre større problemer, forudsat at Litauen øgede sin indsats på området. Kommissionen skønnede ligeledes, at de vigtigste aspekter i forbindelse med perioden forud for tiltrædelsen ville være spørgsmålene i relation til tilpasningen af monopoler, herunder import og eksport, netadgang, energiprissætning, beredskab med hensyn til nødsituationer, herunder opbygning af obligatoriske olielagre, energieffektivitet samt endelig miljøbeskyttelsesstandarder. For så vidt angår atomenergi, bekræftede Kommissionen, at der ikke forventedes større problemer med hensyn til overholdelse af bestemmelserne i Euratom-traktaten, men opfordrede Litauen til at tiltræde visse internationale nukleare normer eller gennemføre disse i den nationale lovgivning. Kommissionen henledte opmærksomheden på sikkerheden på atomkraftværket i Ignalina og på en hurtig iværksættelse af den planlagte endelige lukning af dette værk. Endelig opfordrede Kommissionen til at finde frem til langsigtede løsninger for det radioaktive affald.

I rapporten fra november 1998 konstateredes, at der kun var sket begrænsede fremskridt på dette område. Litauen havde endnu ikke forelagt nogen fyldestgørende energistrategi. Der måtte ofres særlig opmærksomhed på Ignalina-kraftværket. Desuden skulle Litauen respektere sine internationale forpligtelser, der er indgået som led i aftalen om "kontoen for nuklear sikkerhed" (« Nuclear Safety Account » (NSA)). Sikkerhedsmyndighedens uafhængighed burde styrkes yderligere. Kommissionen ville nøje følge tilpasningen til det indre energimarked. Endvidere skulle der findes en række mere langsigtede løsninger på affaldsproblemet.

I 1999 skønnede Kommissionen, at de administrative strukturer inden for energisektoren havde gjort en positiv indsats med henblik på at behandle alle spørgsmålene i forbindelse med atomkraftværket i Ignalina. Disse strukturer skulle dog forstærkes yderligere.

I sin rapport fra november 2000 fastslår Kommissionen, at Litauens vigtigste fremskridt på dette område består i vedtagelsen af de politiske og praktiske beslutninger, som længe har været påkrævet. Omstruktureringen af gas- og elsektorerne samt et særdeles ambitiøst privatiseringsprogram inden for tre vigtige delsektorer er indledt. Litauen har vedtaget to væsentlige lovtekster om henholdsvis elektricitet og gas. Nedlukningen af atomkraftværket i Ignalina (CNI) er i gang; der må dog træffes sikkerhedsforanstaltninger på stedet i overgangsperioden.

I rapporten af november 2001 bekræftedes det, at Litauen havde gjort fremskridt inden for energisektoren, selv om omstruktureringen og privatiseringen af offentlige tjenester inden for området var forsinket. Fremgangen skyldtes bl.a. en handlingsplan, som blev vedtaget i maj 2001, og som sigtede mod at gennemføre den nationale energistrategi. Selv om Litauen var kommet langt med at forberede det indre energimarked, navnlig for gas, var det nødvendigt at lægge særlig vægt på dette område. Atomkraften spiller en vigtig rolle i den litauiske energisektor og nedlukningen af atomkraftværket i Ignalina fortsattes. Litauens regering vedtog i februar 2001 et nedlukningsprogram for anlæggets blok 1. Der var også vedtaget en række foranstaltninger vedrørende finansiering af nedlukningen og forbedring af den nukleare sikkerhed. Energiforsyningssikkerheden er særlig vigtig for Litauen, idet man fortsat er stærkt afhængig af leverancer fra Rusland. Litauen skulle derfor gøre fremskridt inden for området, navnlig for så vidt angår etablering af oliereserver, så regelværkets krav var opfyldt.

I rapporten fra oktober 2002 konstateres, at Litauen har gjort gode fremskridt, navnlig for så vidt angår nedlukningen af Ignalina-værkets blok 2. Dette kraftværks fremtid er fortsat et væsentligt element i den fremtidige litauiske energipolitik.

I rapporten fra 2003 understreges, at Litauen har opfyldt de forpligtelser og krav, som fremgik af tiltrædelsesforhandlingerne på energiområdet. Litauen bør dog fortsætte med gradvis at øge sine oliereserver i henhold til den tidsplan, der er aftalt under forhandlingerne.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Den gældende EU-ret på energiområdet består af bestemmelserne i Traktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber (EF-Traktaten) og afledt ret vedrørende konkurrence og statsstøtte, det indre energimarked (herunder direktiver om elektricitet, prisgennemskuelighed, transitordninger for gas og el, fossile brændstoffer, licenser, beredskab, inklusive forpligtelser om sikkerhedslagre (castellano deutsch english français)m.v.), samt kernekraft, energieffektivitet og miljø.

EU-retten på det nukleare område består i dag af en række juridiske og politiske instrumenter, herunder internationale aftaler. EU-retten vedrører bl.a. sundhed og sikkerhed (herunder strålingsbeskyttelse), sikkerheden i atomkraftanlæg, håndtering af radioaktivt affald, investeringer, fremme af forskning, et nukleart fællesmarked, forsyninger, sikkerhedsforanstaltninger samt endelig internationale relationer.

I hvidbogen om de associerede central- og østeuropæiske landes integration i EU's indre marked fremhæves i den del, der vedrører energi, behovet for, at de vigtigste direktiver om det indre marked gennemføres i fuldt omfang sammen med fællesskabskonkurrenceretten. På kerneenergiområdet omtaler hvidbogen forsyninger, kontrolforanstaltninger samt transport af radioaktivt affald.

EVALUERING

Litauen har gjort videre fremskridt inden for energisektoren. Kommissionen skønner, at Litauens tilpasning til EU-retten ligger på et rimeligt niveau. Ikke desto mindre skal der fortsat gøres en indsats, navnlig inden for det indre energimarked, etablering af olielagre og det nukleare område. Fremgangen inden for sektoren bygger på den nationale strategi for energipolitikken, som blev vedtaget i 1999. Siden den sidste rapport har Litauen vedtaget en handlingsplan med sigte på gennemførelsen af strategien.

Der er kun sket ringe fremskridt med hensyn til forsyningssikkerhed i den periode, som rapporten dækker. Olielagrene anslås til at dække 40 dages forbrug, dvs. tæt på halvdelen af de 90 dage, som kræves i EU-retten. Til trods for planerne om diversificeringen for hele sektoren er Litauen fortsat stærkt afhængig af Rusland for så vidt angår energileverancer (navnlig på benzin-, gas- og nuklearområdet). Litauen har indgået en aftale med en alternativ russisk forsyningskilde fra et raffinaderi og sigter mod en supplerende privatisering på området. Denne aftale burde forbedre forsyningssikkerheden. Der bør udarbejdes en finansieringsplan for området.
I 2002 har Litauen vedtaget en lov om statens olielagre, men der skal også lægges vægt på, at der er tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til de investeringer, der er nødvendige for at anlægge disse lagre.

For så vidt angår konkurrenceevne og det indre marked for energi, er der sket fremskridt, men der har også været forsinkelser af privatiseringen og omstruktureringen af sektoren. Udviklingen på området må følges nøje. Inden for elektricitetssektoren besluttede Litauen, Estland og Letland i februar 2000 at indrette et baltisk fællesmarked for elektricitet og at indrette forbindelser mellem de tre lande. Dette projekt skal være klar til 2002. Litauen eksporterer elektricitet til fire lande: Letland, Estland, Polen og efter afviklingen af en gæld også til Belarus igen. Litauen har vedtaget love om elektricitet og gas. Loven om elektricitet, som blev vedtaget i juli 2000, danner det foreløbige grundlag for tilpasning, idet den forbereder åbningen af markedet og styrker den nationale kommission for kontrol med priser og energis overvågningsbeføjelser. Litauens regering har besluttet, at udsætte lovens ikrafttræden (og dermed det indre energimarkeds åbning) med seks måneder til den 1. januar 2002. Litauen foretager en gradvis åbning af markedet, og den fuldstændige åbning skal være afsluttet i 2010. Omstrukturering af det litauiske elektricitetsselskab er i gang. Europa-Kommissionen skønner, at planerne for åbningen af markedet inden for denne sektor vil opfylde kravene i direktivet om fælles bestemmelser for det indre marked for elektricitet.

Inden for naturgassektoren er naturgasloven trådt i kraft i juli 2001. Loven forudser en betydelig åbning, som omfatter 80% af markedet. Regeringen standsede også privatiseringsmodellen for gasselskabet i oktober 2001. Inden for den administrative kapacitet i sektoren for det indre energimarked er der behov for at styrke den nationale kommission for kontrol med priser og energi med henblik på at sikre dens uafhængighed.
I 2002 er den retlige tilpasning gennemført og der er åbnet for konkurrence på både el- og gasmarkedet. I 2003 var der fri konkurrence på 26% af elektricitetsmarkedet og 80% af gasmarkedet. Der er etableret en national pris- og energikommission, som er den reguleringsmyndighed, der skal overvåge gas- og el-markedet, og den arbejder effektivt, men skal styrkes yderligere.

Med hensyn til energieffektivitet og vedvarende energikilder er Litauen fortsat med at forbedre energiudnyttelsen og har vedtaget et program for energieffektivitet for perioden 2001-2005. Ikke desto mindre mener Kommissionen, at Litauen bør lægge vægt på at forbedre energieffektiviteten og styrke det organ, som er ansvarligt for området.

Hvad angår atomkraft, er én af de kortsigtede prioriteter under tiltrædelsespartnerskabet, at der skal etableres en omfattende langsigtet energistrategi samt en plan for nedlukning af Ignalina-atomkraftværket (CNI) i overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med NSA-aftalen. Litauens regering har efterkommet sin forpligtelse til at lukke CNI, og i maj 2000 godkendte Litauens parlament en lov om nedlukning af CNI's blok 1. Litauen sigter mod at lukke den første blok af CNI inden 2005, og det er lykkedes at fremskaffe midler fra store industrilande og internationale finansinstitutioner til formålet, herunder også Den Europæiske Udviklingsbank. Den endelige nedlukningsdato for blok 2 fastsættes i den reviderede udgave af den nationale strategi for energipolitikken, som udarbejdes i 2004. Kommissionen har understreget, at tidsplanen for vedtagelse af beslutningen om nedlukningen af blok 2 skal være i overensstemmelse med tidsplanen for Litauens tiltrædelse. EU har tilkendegivet, at man ønsker den anden blok nedlukket senest i 2009. Litauens regering vedtog i februar 2001 et nedlukningsprogram for anlæggets blok 1. De planlagte foranstaltninger tager højde for nedlukningens miljøaspekter og sociale konsekvenser. Nuklear sikkerhed indtager en vigtigere stilling nu takket være nedlukningen af CNI. I marts 2000 vedtog regeringen en ny lov om civilbeskyttelse i tilfælde af strålingsudslip fra CNI. I løbet af 1999 blev der også vedtaget en lov om strålingsbeskyttelse og en lov om forvaltning af radioaktivt affald. Gennemførelsen af det andet program til forbedring af den nukleare sikkerhed 1997-2005 er i gang. Den nukleare sikkerhed er særlig vigtig, hvilket EU har understreget flere gange, og Det Europæiske Ministerråd vedtog i juni 2001 en rapport om nuklear sikkerhed i forbindelse med udvidelsen. Rapporten indeholder generelle anbefalinger til alle kandidatlandene, bl.a. vedrørende videreudvikling af deres programmer for sikker forvaltning af deres forskningsreaktorer og affald. Der er også specifikke anbefalinger til de forskellige lande, og for Litauens vedkommende anbefalede Ministerrådet 12 specifikke foranstaltning, som skal garantere en sikker udnyttelse af Ignalina-værket frem til den endelige lukning, samt den sikre udnyttelse af andre nukleare anlæg. Det må også sikres, at de regeludstedende myndigheder har tilstrækkelige midler til rådighed. For så vidt angår anvendelsen af loven om behandling af radioaktivt affald, er der etableret et agentur til forvaltning af radioaktivt affald i maj 2001. Der må nu lægges vægt på at indføre Euratom-sikkerhedsforanstaltninger. Litauen har indgået en aftale og tiltrådt en yderligere protokol om fuldstændig kontrol med Det Internationale Atomenergiagentur (AIEA).
Litauen har forpligtet sig til nedlukning af Ignalina-kraftværket. De særlige foranstaltninger for at forhindre ulykker i driftsperioden bør dog forbedres.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

 
Seneste ajourføring: 20.02.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top