RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Letland

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2005 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(98) 704 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(1999) 506 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(2000) 706 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1749 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1405 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1203 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

Europa-Kommissionen forventede i sin udtalelse af juli 1997 ikke større problemer for Letland med på mellemlang sigt at efterkomme gældende fællesskabsret, såfremt den nuværende indsats styrkes. Den vurderede desuden, at foranstaltninger vedrørende en tilpasning af monopoler, herunder på import og eksport, netadgang, energiprissætning, opbyggelsen af obligatoriske olielagre, energieffektivitet og miljøstandarder vil være særlig vigtige i førtiltrædelsesperioden. Den forventede derimod ingen større vanskeligheder med overholdelsen af Euratom-bestemmelserne, men opfordrede dog Letland til hurtigt at tiltræde visse internationale ordninger på det nukleare område.

I rapporten af november 1998 anførtes det, at der var gjort gode fremskridt med de lovgivningsmæssige og regulerende strukturer. Som det blev bemærket i udtalelsen, var det nødvendigt med en yderligere indsats i forberedelserne til det indre energimarked, herunder tilpasning af monopoler, energipriser, adgang til net, opbygning af olielagre, energieffektivitet og miljøstandarder.

Kommissionen konstaterede i rapporten af 1999, at der var gjort yderligere fremskridt siden sidste periodiske rapport. Der skulle vies større opmærksomhed til forberedelserne til det indre energimarked (el- og gasdirektiverne), herunder tilpasning af monopoler, adgang til netværker, fastsættelse af energipriser og nedsættelse af et tidssvarende og effektivt reguleringsorgan, kriseberedskab, herunder opbygning af de obligatoriske olielagre, omstruktureringsprogrammer og forbedring af energieffektiviteten. Den lovgivning, der for nylig var vedtaget, udgjorde et solidt grundlag for at videreføre denne indsats. Der blev ikke forudset nogen større vanskeligheder med hensyn til overensstemmelse med Euratoms bestemmelser.

I rapporten af november 2000 skønnede Kommissionen, at der var sket fremskridt inden for overtagelsen af regelværket siden sidste rapport. Letland havde vedtaget en energilovgivning, navnlig inden for områderne elektricitet, olie og energiudnyttelse. De administrative strukturer var ikke ændret nævneværdigt i det forløbne år. Ikke desto mindre skulle der sættes ind inden for visse områder af regelværket som f.eks. olielagre og det indre energimarked.

I sin rapport af november 2001, vurderede Kommissionen, at Letland havde gjort fremskridt, men at der stadig skulle gøres væsentlige fremskridt, bl. a. inden for etablering af det indre marked for energi og øgning af oliereserverne. På det administrative plan var der etableret en række nye organer. Blandt de foranstaltninger, Letland havde iværksat siden sidste rapport, var en gradvis åbning af det indre marked for elektricitet, og regeringen havde godkendt en national strategi for energieffektivitet.

Rapporten fra oktober 2002 viser, at Letland har tilpasset sin lovgivning til EU-retten på energiområdet. Der var sket visse fremskridt, navnlig hvad angår forsyningssikkerheden og etableringen af det indre marked for energi. Der er iværksat foranstaltninger for at udbygge den administrative kapacitet og styrke retsgrundlaget for de aktiviteter, som udføres af kommissionen for offentlige ydelser og den lettiske energistyrelse.

I rapporten fra 2003 understreges, at Letland stort set opfylder de forpligtelser og krav, der udspringer af forhandlingerne, vedrørende forsyningssikkerhed, energieffektivitet og vedvarende energi samt nuklear energi og nuklear sikkerhed.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Den gældende EU-ret på energiområdet består af bestemmelserne i Traktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber (EF-Traktaten) og afledt ret vedrørende konkurrence og statsstøtte, det indre energimarked (herunder direktiver om elektricitet, prisgennemskuelighed, transitordninger for gas og el, fossile brændstoffer, licenser, beredskab, inklusive forpligtelser om sikkerhedslagre (castellano deutsch english français)m.v.), samt kernekraft, energieffektivitet og miljø.

EU-retten på det nukleare område består i dag af en række juridiske og politiske instrumenter, herunder internationale aftaler. EU-retten vedrører bl.a. sundhed og sikkerhed (herunder strålingsbeskyttelse), sikkerheden i atomkraftanlæg, håndtering af radioaktivt affald, investeringer, fremme af forskning, et nukleart fællesmarked, forsyninger, sikkerhedsforanstaltninger samt endelig internationale relationer.

I hvidbogen om de associerede central- og østeuropæiske landes integration i EU's indre marked fremhæves i den del, der vedrører energi, behovet for, at de vigtigste direktiver om det indre marked gennemføres i fuldt omfang sammen med fællesskabskonkurrenceretten. På kerneenergiområdet omtaler hvidbogen problemer med forsyninger, kontrolforanstaltninger samt transport af radioaktivt affald.

EVALUERING

Letlands regering vedtog i september 1997 det nationale energiprogram frem til år 2020 samt en række politikker for energi- og opvarmningssektoren. Den lettiske energilov trådte i kraft i oktober 1998. Den tager sigte på at forøge konkurrencen i energisektoren og indeholder bestemmelser om fastlæggelse af priser og tariffer, adgang for tredjeparter, planlægning af nødberedskab samt bevaring og beskyttelse af miljøet. I marts 1999 blev forordningerne om udbud og anvendelse af el-energi, gas og varme ændret. I november 1999 fastlagde myndighederne en overordnet energipolitik, som navnlig behandler elektricitet og opvarmning samt forudser en diversificering af energikilderne.

For så vidt angår forsyningssikkerhed og navnlig olielagre, er den lettiske lovgivning og reserverne endnu ikke i overensstemmelse med EU-retten. Regeringen vedtog i februar 2000 et strategipapir om etableringen af olielagrene, hvori det i 2000 anslås, at det vil tage 10 til 25 år at opbygge de reserver på 90 dage, som er i overensstemmelse med regelværket. Strategipapiret blev revideret i august 2001, og regeringen vedtog et program, som forudser en detaljeret plan og finansielle engagementer med henblik på at etablere de krævede olielagre. Den private sektor forventes at deltage. Der er vedtaget en forordning, som skal sikre overensstemmelsen med EU-retten for så vidt angår oliereserver. Med hensyn til foranstaltninger i forbindelse med forvaltning af kriser med olieknaphed er der i 2002 sket fremskridt, idet der er vedtaget gennemførelsesbestemmelser, som fastsætter begrænsninger for energiforbruget.

Letland bør gøre en særlig indsats inden for konkurrenceevne og det indre energimarked. Økonomiministeren godkendte i november 2000 omstruktureringsprogrammet for det statsejede energiproduktionsselskab Latvenergo og tidsplanen for forberedelse af de vigtigste beslutninger. Denne proces skal fremmes, da den aktuelle situation udgør en hindring for gennemførelse af det indre marked. For så vidt angår åbning af el- og gasmarkederne, har Letland gjort fremskridt ved forberedelserne til åbning af el-markedet, og en arbejdsgruppe undersøger problemerne i forbindelse med det indre marked for gas. Der er dog mange åbne spørgsmål i forbindelse med etablering af et indre marked for energi, f.eks. vedrørende omstrukturerings- og privatiseringsprogrammer, åbning af markedet og regulering af netadgang. Man er langt fra en tilpasning til de to direktiver om etablering af indre markeder for el og gas. I 2002 blev der vedtaget et energipolitisk strategipapir for elektricitetssektoren, som skal sikre en pålidelig elektricitetsforsyning af høj kvalitet og et konkurrencepræget elektricitetsmarked.
De fortsatte prisforvridninger på markedet for gas og elektricitet må fjernes hurtigst muligt, og de nyligt vedtagne direktiver på gasområdet skal overtages.

Letland undertegnede Kyoto-protokollen i 1998 og ratificerede energicharterprotokollen om energieffektivitet og de hermed forbundne miljøaspekter i oktober 1998. I marts 1999 blev loven om beskyttelse af forbrugernes rettigheder med bl.a. bestemmelser om mærkning, vedtaget. Der er dog kun delvis overensstemmelse med EU-retten inden for energieffektivitet. Regeringen godkendte i november 2000 en national strategi for energieffektivitet samt i januar 2001 en pakke lovforanstaltninger vedrørende gennemførelse af strategien. I 2002 blev der vedtaget lovgivning, som fremmer anvendelsen af vedvarende energikilder og den nationale produktion af kraft-varme i kombinerede kraft-varmeværker.

Den nødvendige institutionelle struktur er oprettet til at sikre forvaltning og regulering af sektoren. I rapporten fra 2000 blev det slået fast, at det var nødvendigt med yderligere styrkelse og uafhængighed. Den nye reguleringsmyndighed, kommissionen til regulering af offentlige tjenester, påbegyndte sit arbejde i september 2001. Kommissionen erstatter det gamle reguleringsråd for energi, og den nye metode sigter mod at adskille udarbejdelse og opfølgning af energipolitikken fra reguleringsfunktionerne. Der er fortsat behov for at styrke de nuværende administrative strukturer.

Hvad angår atomkraft, så har Letland én eneste atomforskningsreaktor i Salaspils, som blev nedlagt i juni 1998, og nedlukningen er stadig i gang. Letland har etableret et center for strålingsbeskyttelse i juli 2001, som har ansvaret for overvågning og kontrol inden for områderne strålingsbeskyttelse og nuklear sikkerhed. Letland blev i 1997 medlem af Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale. Det Europæiske Ministerråd vedtog i juni 2001 en rapport om nuklear sikkerhed i forbindelse med udvidelsen. Rapporten indeholder anbefalinger til alle kandidatlande om at videreudvikle deres programmer vedrørende sikker forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald samt sikkerheden i forbindelse med deres forskningsreaktorer. Letland har indgået en aftale og tiltrådt et yderligere protokol om fuldstændig kontrol med Det Internationale Atomenergiagentur (AIEA). I denne forbindelse har Letland gjort fremskridt med at finde en løsning vedrørende forvaltningen af brugte brændselselementer fra forskningsreaktoren og radioaktivt affald. I 2003 fremsendte Letland yderligere oplysninger om nylige fremskridt inden for nuklear sikkerhed, herunder lovgivning, centret for strålingssikkerhed, agenturet for forvaltning af radioaktivt affald (RAPA), den administrative kapacitet, den nye strategi for radioaktivt affald og planerne for nedlukningen af Salaspils-reaktoren.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

 
Seneste ajourføring: 26.01.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top