RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Estland

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2006 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(98) 705 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(1999) 504 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(2000) 704 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1747 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1403 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1201 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

Europa-Kommissionen gav i sin udtalelse af juli 1997 udtryk for den opfattelse, at Estland ikke burde få store problemer med på mellemlang sigt at tilnærme sig EU-retten på energiområdet, såfremt den nuværende indsats styrkes. Den påpegede, at en tilpasning af monopoler, herunder på import og eksport, netadgang, energiprissætning, statsstøtte og omstrukturering af olieskiferindustrien, beredskab, herunder opbyggelsen af de obligatoriske lagre, energieffektivitet og miljøstandarder er særligt vigtige. Kommissionen gav ligeledes udtryk for, at der ikke ventedes at blive problemer med overholdelse af Euratom-bestemmelserne.

I rapporten af november 1998 blev det konkluderet, at Estland havde gjort nogle fremskridt med hensyn til at tilpasse sig lovgivningen for det indre energimarked, men at der som allerede påpeget i udtalelsen måtte gøres en yderligere indsats med hensyn til regler for monopoler, adgang til net, energipriser, statsindgreb samt omstrukturering af olieskifersektoren, nødberedskab, herunder opbygning af obligatoriske olielagre, energieffektivitet og miljønormer.

I rapporten af oktober 1999 blev det derimod understreget, at der ikke var gjort fremskridt med at bringe Estlands lovgivning på linje med regelværket. Der var dermed behov for en fornyet indsats for at Estland kan deltage i det indre marked for energi. Der var sket fremskridt i liberaliseringen af energisektoren, selv om det var nødvendigt, at der blev udarbejdet en omfattende plan for omstrukturering af olieskifersektoren. Der forudsås ingen større problemer med hensyn til opfyldelse af Euratom-bestemmelserne.

I rapporten fra november 2000 konstateredes det, at der kun var sket begrænsede fremskridt på dette område. Der var dog gjort fremskridt med hensyn til omstruktureringen af olieskiftersektoren. Den første del af salget er afsluttet. 49% af de kraftværker, hvor der anvendes olieskifer var blevet solgt til en strategisk vigtig privat investor. Der skal dog gøres en betydelig indsats inden for mange områder, herunder forsyningssikkerhed, energiudnyttelse osv., for at kunne gennemføre EU-retten for energiområdet.

I rapporten af november 2001 bekræftede Kommissionen, at Estland havde gjort visse fremskridt for så vidt angår tilpasningen til EU-retten på energiområdet. Regeringen havde vedtaget en lang række lovgivningsforanstaltninger inden for områderne forsyningssikkerhed, indre marked for energi, herunder navnlig for el, og energieffektivitet. Olieskifersektoren er af stor energimæssig betydning for Estland, og omstruktureringsplanen for sektoren, som længe havde været ventet, var endelig blevet forelagt. Der var ikke desto mindre behov for at styrke indsatsen med henblik på at sikre gennemførelsen og at lægge særlig vægt på visse områder, navnlig olieskifersektoren.

Rapporten fra oktober 2002 understreger, at Estland har gjort fremskridt med overtagelsen af EU-retten inden for energiområdet. Det gælder navnlig for så vidt angår afskaffelse af takstuligheder og åbning af gasmarkedet. Tilnærmelsen af en del af lovgivningen er sket, nemlig for så vidt angår det indre marked for elektricitet og gas, energieffektivitet og olielagre.

I rapporten fra 2003 konstateres, at Estland overholder sine tilsagn og opfylder kravene i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne for så vidt angår energiområdet. Estland burde derfor være i stand til at iværksætte EU-retten inden for disse områder i tiltrædelsesøjeblikket. Estland skal fortsætte med den gradvise udbygning af olielagrene samt åbning af el-markedet og gasmarkedet i henhold til den tidsplan, der er aftalt under forhandlingerne.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Den gældende EU-ret på energiområdet består af bestemmelserne i Traktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber (EF-Traktaten) og afledt ret vedrørende konkurrence og statsstøtte, det indre energimarked (herunder direktiver om elektricitet, prisgennemskuelighed, transitordninger for gas og el, fossile brændstoffer, licenser, beredskab, inklusive forpligtelser om sikkerhedslagre (castellano deutsch english français)m.v.), samt kernekraft, energieffektivitet og miljø.

EU-retten på det nukleare område består i dag af en række juridiske og politiske instrumenter, herunder internationale aftaler. EU-retten vedrører bl.a. sundhed og sikkerhed (herunder strålingsbeskyttelse), sikkerheden i atomkraftanlæg, håndtering af radioaktivt affald, investeringer, fremme af forskning, et nukleart fællesmarked, forsyninger, sikkerhedsforanstaltninger samt endelig internationale relationer.

I hvidbogen om de associerede central- og østeuropæiske landes integration i EU's indre marked fremhæves i den del, der vedrører energi, behovet for, at de vigtigste direktiver om det indre marked gennemføres i fuldt omfang sammen med fællesskabskonkurrenceretten. På kerneenergiområdet omtaler hvidbogen problemer med forsyninger, kontrolforanstaltninger samt transport af radioaktivt affald.

EVALUERING

Estland har gjort fremskridt inden for vedtagelse af lovgivning om tilpasning til EU-retten. Kommissionen skønner dog, at der er brug for en betydelig indsats for at realisere gennemførelsen af EU-retten.

Til trods for indsatsen inden for energisektoren er Estland fortsat stærkt afhængig af sit vigtigste lokale brændstof, olieskifer. Spørgsmålet om olieskifer er tæt forbundet med forsyningssikkerheden. Siden den foregående rapport har den estiske regering vedtaget en lov om minimumslagre af brændstof i marts 2001. Denne lov fastlægger krav til etablering af olielagre, som krævet i EU-retten, og en tidsplan, som sigter mod at nå minimumsniveauet i 2010. Estland bør forstærke indsatsen for at etablere de oliereserver, der kræves i EU-retten, for at dække 90 dages forbrug.

For så vidt angår det indre marked for energi, fortsættes omstruktureringen af olieskifersektoren, men privatiseringen af den sektor inden for el-produktion, som anvender olieskifer som brændstof, kan, når den er gennemført, give anledning til problemer i forbindelse EU-retten for åbning af markedet. Privatiseringen af de andre aspekter inden for el-sektoren er afsluttet. Inden for gassektoren er overtagelsen af EU-direktiverne om fælles regler for det indre marked for naturgas blevet fortsat. Den høje andel af illegale brændstoffer på markedet for flydende brændstof frembyder også et problem.
Ændringen af energilovgivningen for så vidt de angår reguleringsprocedurer, som skal iværksættes af overvågningsmyndigheden for energimarkedet, trådte i kraft i 2002. Der er behov for yderligere ændring af energilovgivningen med henblik på at gennemføre bestemmelserne vedrørende det indre marked for gas og elektricitet fuldt ud.

Der er aftalt en overgangsperiode frem til udgangen af 2008 for gennemførelse af bestemmelserne vedrørende åbning af det marked, der er omfattet af direktivet om elektricitet. Den estiske energistyrelse skal styrkes, navnlig for så vidt angår organets uafhængighed, på baggrund af den interessekonflikt, der kan opstå, fordi staten ejer Eesti Energy, og fordi energistyrelsen er underlagt økonomiministeriet. Estland skal overtage direktiverne om gas og elektricitet, som for nylig blev vedtaget, i henhold til den tidsplan, der er fastsat i EU-retten.

Estland, Letland og Litauen besluttede i februar 2000 at oprette et fælles baltisk el-marked og at etablere el-transmissionslinjer mellem de tre lande, hvilket er et vigtigt led i forberedelserne til det indre energimarked. Den estiske og den lettiske regering indgik i maj 2000 en samarbejdsaftale mellem Eesti Energia og Latvenergo.

Estland skal fortsat gøre en indsats for at styrke og oprette administrativ kapacitet. Tilsynsmyndigheden for energimarkedet er blevet styrket siden den seneste rapport, men det er endnu ikke tilstrækkeligt.

I december 1998 undertegnede Estland , Kyoto-protokollen som skulle føre til større energieffektivitet i relevante sektorer af den nationale økonomi. Den estiske regering vedtog et nationalt energispareprogram i januar 2000, og i rapporteringsperioden er der vedtaget adskillige lovgivningsmæssige foranstaltninger på området, som f.eks. loven om energieffektivitet for el-apparater og loven om mærkning. Estland deltager stadig ikke i EU's SAVE II (castellano deutsch english français)- eller THERMIE-programmer, skønt deltagelse i de relevante EU-energiprogrammer kunne være nyttigt med henblik på at forbedre energieffektiviteten og desuden fremme den vedvarende energi.

Selv om Estland ikke producerer elektricitet med atomkraft, giver landets nukleare anlæg anledning til bekymring fra et radiologisk synspunkt. Estland har også to oplagringsanlæg til radioaktivt affald. Det ene anlæg er nedlagt og det andet er lukket. Der findes planer for en overførsel af affaldet til Paldiski. Af denne årsag er Estland stadig berørt af foranstaltninger vedrørende nuklear sikkerhed og bør tage hensyn til de relevante anbefalinger i Rådets rapport af juni 2001 om nuklear sikkerhed i forbindelse med udvidelsen. Estland har indgået en generel garantiaftale med Det Internationale Atomenergiagentur (AIEA). Estland bør sikre fuld overensstemmelse med Euratoms krav og procedurer. I denne forbindelse bør der lægges den nødvendige vægt på indførelsen af Euratom-sikkerhedskontroller. Estland skal fortsætte udbygningen af kapaciteten på centret for strålingsbeskyttelse.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

 
Seneste ajourføring: 14.01.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top