RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Strategisk plan for energiteknologi (SET-planen)

Arkiv

Kommissionen fremlægger en strategisk plan for at fremskynde udviklingen og indførelsen af billigere teknologier med lavt kulstofindhold. Planen omfatter foranstaltninger vedrørende planlægning og gennemførelse af samt ressourcer til internationalt samarbejde om energiteknologi.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 22. november 2007: "En strategisk energiteknologiplan for EU (SET-plan) "Mod en fremtid med lavere kulstofemissioner" [KOM(2007) 723 endelig - Ikke offentliggjort i EUT].

RESUMÉ

Energiteknologi er af afgørende betydning for opfyldelsen af de europæiske målsætninger for 2020 og 2050 vedrørende bekæmpelse af klimaændringer, garanti for energiforsyningssikkerhed og de europæiske virksomheders konkurrenceevne.

Der findes imidlertid visse begrænsninger for udviklingen og formidlingen af energiteknologier, såsom kronisk utilstrækkelige investeringer i denne sektor siden 1980'erne, store forsinkelser med afsætningen af nye produkter, de ekstraomkostninger, de indebærer uden nødvendigvis at sikre et bedre energiudbytte, juridiske og administrative hindringer samt problemer med accept i befolkningen.

I lyset af konkurrencen fra andre industrilande og nye økonomier skal EU's medlemsstater indføre en effektiv fælles strategi i henseende til energiteknologi. Tiden er desuden en afgørende faktor i vedtagelsen af denne strategi, hvis de europæiske målsætninger skal nås.

Den strategiske plan for energiteknologi (SET-planen), som Kommissionen har fremlagt, sigter mod at gøre det muligt at nå de europæiske mål og håndtere de udfordringer, som sektoren står over for:

  • På kort sigt ved at styrke forskningen for at mindske omkostningerne og forbedre resultaterne for de eksisterende teknologier og fremme den kommercielle indførelse af disse teknologier. Aktiviteterne på dette niveau bør navnlig vedrøre andengenerations biobrændstoffer, opsamling, transport og oplagring af kulstof, integration af vedvarende energi i elsystemet samt energieffektivitet i byggeri, transport og industri.
  • På længere sigt ved at støtte udviklingen af en ny generation af teknologi med lav kulstofintensitet. Foranstaltningerne bør bl.a. koncentreres om de nye teknologiers konkurrenceevne i henseende til vedvarende energi, lagring af energi, fissionsenergis bæredygtighed, fusionsenergi samt udvikling af transeuropæiske energisystemer.

Gennemførelsen af SET-planen forudsætter en fælles indsats og foranstaltninger i den private sektor, medlemsstaterne og EU samt på verdensplan.

SET-planen er først og fremmest et forslag til en ny forvaltningsmetode for energiteknologier, der er baseret på en fælles strategiplanlægning.

Med dette mål for øje nedsatte Kommissionen i 2008 en pilotgruppe bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, som skal styrke sammenhængen mellem de fælles foranstaltninger ved at stille de rette ressourcer til rådighed og evaluere fremskridt. Der vil i 2009 blive afholdt et europæisk topmøde om energiteknologi. Desuden vil Kommissionen indføre et europæisk informationssystem, som skal omfatte en kortlægning af teknologier og af kapacitet.

SET-planen omfatter ligeledes en effektivisering af gennemførelsen af de foranstaltninger, der fastlægges i fællesskab, således at man fuldt ud kan udnytte mulighederne i det europæiske forskningsområde og det indre marked.

Kommissionen vil således etapevis iværksætte europæiske industriinitiativer - i sektorerne for vindenergi, solenergi, bioenergi, opsamling, transport og lagring af CO2, elsystemet og nuklear fission - i form af offentligt-private partnerskaber eller fællesprogrammer for medlemsstaterne. Desuden ønsker Kommissionen at etablere en europæisk forskningsalliance på energiområdet for at sikre en bedre koordination af arbejdet i forskningscentre og universiteter for så vidt angår programmering. En fremadrettet strategi vil også blive vedtaget for at forberede den kommende evaluering af nettene og transeuropæiske energisystemer.

Et andet vigtigt element i SET-planen er øgede ressourcer, både økonomiske og menneskelige. Investeringerne i forskning og innovation skal øges på EU-plan, bl.a. i form af rammeprogrammet for forskning, programmet for intelligent energi til Europa" og Den Europæiske Investeringsbank samt i medlemsstaterne, så det på tre år kan lykkes at fordoble EU's samlede indsats. Kommissionen vil udarbejde en meddelelse i 2008 om finansiering af teknologier med lav kulstofintensitet. Desuden vil der blive lagt vægt på uddannelse af forskere på energiområdet, og der vil blive skabt nye muligheder for studier og uddannelse for at øge antallet og kvaliteten af ingeniører og forskere.

Endelig omfatter SET-planen en styrket strategi for internationalt samarbejde for at fremme udvikling, markedsføring, indførelse og tilgængelighed af teknologier med lav kulstofintensitet på verdensplan. EU skal i højere grad tale med én stemme i denne sammenhæng. Samarbejdet mellem de udviklede lande vil navnlig blive rettet mod forskning i almenhedens interesse og langsigtet forsøgsforskning. Samarbejdet med udviklingslande og nye økonomier vil gøre det muligt at sikre en bæredygtig udvikling og samtidig skabe muligheder for europæiske virksomheder. Samarbejdet skal f.eks. tage form af etablering af netværk af forskningscentre, demonstrationsprojekter i stor skala og øget udnyttelse af mekanismerne i Kyoto-protokollen.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen af 10. januar 2007: "Mod en strategisk energiteknologiplan for EU" [KOM(2006) 847 endelig (castellanodeutschenglishfrançais)- Ikke-offentliggjort i EUT].

 
Seneste ajourføring: 13.12.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top