EUROPA

RESUMÉ

Energiprodukter og elektricitet beskattes kun, når de anvendes som motorbrændstof eller til opvarmning, og ikke når de anvendes som råstof, til kemisk reduktion eller til elektrolyse og metallurgiske processer.

Ud fra dette princip fastsætter direktivet minimumsafgiftssatser for motorbrændstof, motorbrændstof til industriel eller kommerciel anvendelse og brændsel til opvarmning og elektricitet. "Afgiftssatserne" *, som medlemsstaterne i Den Europæiske Union (EU) fastsætter, må ikke være lavere end de minimumssatser, der er fastsat i dette direktiv.

Minimumsafgiftssatserne for motorbrændstoffer er:

-	Nuværende minimumsafgiftssatser
Benzin (EUR/1 000 l)	421
Blyfri benzin (EUR/1 000 l)	359
Diesel (EUR/1 000 l)	330
Petroleum (EUR/1 000 l)	330
LPG (EUR/1 000 l)	125
Naturgas (EUR/gigajoule)	2,6

(Mængderne er målt ved en temperatur på 15 °C).

Senest den 1. januar 2012 skal Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og på grundlag af en rapport og et forslag fra Kommissionen træffe afgørelse om minimumsafgiftssatserne for dieselolie for en yderligere periode fra den 1. januar 2013.

Medlemsstaterne kan indføre differentierede afgiftssatser for erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie anvendt i motorkøretøjer, forudsat at EU-minimumsafgiftssatserne overholdes, og at afgiftssatsen for dieselolie anvendt i motorkøretøjer * ikke kommer under den nationale afgiftssats, der var gældende pr. 1. januar 2003, uanset eventuelle undtagelser for denne brug, der måtte være fastsat i dette direktiv.

Med denne skelnen kan EU-landene reducere forskellen mellem punktafgiftsniveauet for ikke-kommerciel dieselolie til biler og for benzin, da den nuværende lavere minimumssats for dieselolie til biler ikke har nogen hverken miljømæssig eller anden berettigelse.

Minimumsafgiftssatserne for brændstoffer til industriel eller kommerciel anvendelse er:

-	Nuværende minimumsafgiftssatser
Diesel (EUR/1 000 l)	21
Petroleum (EUR/1 000 l)	21
LPG (EUR/1 000 kg)	41
Naturgas (EUR/gigajoule)	0,3

(Mængderne er målt ved en temperatur på 15 °C).

Direktivet definerer industriel og kommerciel anvendelse som følger:

• landbrug, havebrug, fiskeopdræt og skovbrug
• stationære motorer
• udstyr og maskiner, der anvendes inden for byggeri, ingeniørarbejder og offentlige arbejder
• køretøjer beregnet til brug uden for offentlig vej.

Minimumsafgiftssatserne for brændsel til opvarmning og elektricitet er:

-	Nuværende minimumsafgiftssatser (erhvervsmæssigt forbrug)	Nuværende minimumsafgiftssatser (ikke-erhvervsmæssigt forbrug)
Diesel (EUR/1 000 l)	21	21
Svær brændselsolie (EUR/1 000 kg)	15	15
Petroleum (EUR/1 000 l)	0	0
LPG (EUR/1 000 kg)	0	0
Naturgas (EUR/gigajoule)	0,15	0,3
Kul og koks (EUR/gigajoule)	0,15	0,3
Elektricitet (EUR/MWh)	0,5	1,0

(Mængderne er målt ved en temperatur på 15 °C).

Differentierede afgiftssatser

EU-landene kan i følgende tilfælde, under afgiftsmyndighedernes kontrol, anvende differentierede afgiftssatser, når blot de overholder de minimumsafgiftssatser, der er fastsat i dette direktiv, og er forenelige med EU-retten:

• når de differentierede satser hænger direkte sammen med produktkvalitet
• når de differentierede satser afhænger af kvantitative forbrugsniveauer for elektricitet og energiprodukter, der anvendes til opvarmningsformål
• til anvendelse i forbindelse med: lokal offentlig passagerbefordring (herunder taxier), affaldsindsamling, de væbnede styrker og den offentlige forvaltning, handicappede samt ambulancer
• mellem erhvervsmæssigt og ikke-erhvervsmæssigt forbrug for de ovenfor omhandlede energiprodukter og elektricitet.

Afgiftsfritagelse eller -lempelse

Følgende er fritaget for afgift:

• Energiprodukter og elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet, og elektricitet, der anvendes til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet. Medlemsstaterne kan imidlertid af miljøpolitiske hensyn beskatte disse produkter.
• Energiprodukter, der leveres til anvendelse som flybrændstof, medmindre der er tale om ikke-erhvervsmæssig privatflyvning.
• Energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads i EF-farvande (herunder fiskeri), bortset fra sejlads med fritidsfartøjer, og elektricitet, der produceres om bord på et fartøj.

EU-landene kan begrænse anvendelsesområdet for de to sidstnævnte fritagelser til international transport og transport inden for EU. Derfor kan EU-landene, for al luft- eller søtransport inden for et EU-land eller mellem to EU-lande, der har indgået en bilateral aftale herom, anvende en afgiftssats, der er lavere en dette direktivs minimumssatser.

EU-landene kan indrømme hel eller delvis afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse for blandt andet:

• energiprodukter, der anvendes under afgiftsmyndighedernes kontrol i forbindelse med pilotprojekter vedrørende teknologisk udvikling af mindre forurenende produkter eller vedrørende brændsel fra vedvarende energikilder
• biobrændstoffer
• energiformer fra solenergi, vindenergi, bølgeenergi, tidevandsenergi eller elektricitet af geotermisk oprindelse eller fra biomasse * eller affald
• energiprodukter og elektricitet, der anvendes til personbefordring og godstransport med jernbane, metro, sporvogn og trolleybus
• energiprodukter, der leveres til anvendelse som brændstoffer ved sejlads ad de indre vandveje (herunder fiskeri), bortset fra sejlads med fritidsfartøjer, og elektricitet, der produceres om bord på et fartøj
• naturgas og LPG anvendt som brændstof.

Direktivet tilgodeser virksomhedernes konkurrenceevne ved at give mulighed for at lempe beskatningen på energiintensive virksomheder og/eller virksomheder *, der tilstræber opfyldelse af miljøbeskyttelsesmål eller forbedret energieffektivitet.

EU-landene har også mulighed for at helt eller delvist at refundere afgifter indbetalt af virksomheder, der har investeret i rationalisering af energiforbruget. Refusion kan være op til 100 % for energiintensive virksomheder og op til 50 % for andre virksomheder.

Overgangsperioder

For visse EU-lande fastsætter direktivet overgangsperioder, hvor landene gradvis skal formindske forskellene mellem deres satser og de nye minimumsafgiftssatser. Når forskellen mellem den nationale afgiftssats og minimumsafgiftssatsen ikke overstiger 3 % af minimumsafgiftssatsen, kan det pågældende EU-land dog vente til udgangen af perioden med at justere sin nationale afgiftssats.