EU-energipolitikken
Lissabontraktaten giver energi en central placering i EU. Den giver faktisk et nyt juridisk grundlag, som manglede i de foregående traktater (artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)).
Politikken bygger på markedsbaserede instrumenter (fortrinsvis skatter og afgifter, støtteordninger og en ordning for handel med CO2-emissioner), udvikling af energiteknologier (navnlig energieffektive teknologier og teknologier til vedvarende energi eller energi med lavt kulstofindhold), og finansielle fællesskabsinstrumenter, som understøtter gennemførelsen af de politiske mål. I december 2008 har EU desuden vedtaget en samling foranstaltninger, hvis formål det er at reducere dens bidrag til den globale opvarmning og garantere energiforsyningssikkerheden.
-
EN ENERGIPOLITIK
- En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed
- Energiprogram under den europæiske genopretningsplan
- EU-handlingsplan for energiforsyningssikkerhed og energisolidaritet
- En energipolitik for Europa
- Grønbog - En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhedArkiv
-
Elementer i energipolitikken
- Drivhusgasser: nedbringe emissionerne med 20 % eller mere inden 2020
- Information om investeringsprojekter i energiinfrastruktur
- Grønne køretøjer: en europæisk strategi
- Reduktion af drivhusgasemissioner frem til 2020
- Udnyttelse af IKT til at lette overgangen til en energieffektiv, kulstoffattig økonomi
- Klimastrategi til bekæmpelse af klimaændringer frem til 2020 og derefter
- En strategi for bæredygtig udviklingArkiv
- INTEGRATION AF MILJØPOLITIKKEN: EnergiArkiv
- Det europæiske Energi- og Transportforum
- MARKEDSBASEREDE INSTRUMENTER
- FORSKNING OG INNOVATION
- FINANSIELLE INSTRUMENTER