RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Grænseoverskridende sundhedsydelser - patientrettigheder

Friheden til at gøre brug af sundhedsydelser i hele Den Europæiske Union (EU) skal ledsages af garanti for kvalitet og sikkerhed. For at kunne træffe et velunderbygget valg skal patienterne kunne få adgang til alle oplysninger, som de måtte ønske, om vilkårene for at modtage sundhedsydelser i et andet EU-land samt for godtgørelse heraf efter hjemkomst.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

RESUMÉ

Dette direktiv omhandler etablering af rammevilkår, der skal

  • fastlægge patienters rettigheder vedrørende adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser * samt godtgørelse heraf
  • garantere kvalitet og sikkerhed i forbindelse med sundhedsydelser modtaget i et andet EU-land
  • fremme samarbejdet mellem EU-landene vedrørende sundhedsydelser.

Nærværende direktiv omhandler ikke

  • langtidsplejeydelser
  • offentlige vaccinationsprogrammer.

EU-landenes ansvar

Hvert enkelt EU-land udpeger et eller flere nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser. Kontaktpunkterne varetager kontakten til patientforeninger, leverandører af sundhedsydelser samt udbydere af sundhedsforsikring. De har til opgave at informere patienterne om deres rettigheder, når de beslutter sig for at benytte grænseoverskridende sundhedsydelser, samt kontaktoplysninger til andre kontaktpunkter i de øvrige EU-lande.

Behandlingsmedlemsstaten * er ansvarlig for organisationen og leveringen af sundhedsydelser. Den skal fastsætte kvalitets- og sikkerhedsstandarder for de ydede sundhedsydelser, særligt i form af kontrolmekanismer. Den skal ligeledes sikre beskyttelse af personoplysninger og ligebehandling af patienter fra andre medlemsstater. Det nationale kontaktpunkt i behandlingsmedlemsstaten formidler de nødvendige oplysninger til patienterne.

Efter levering af sundhedsydelsen er det forsikringsmedlemsstaten *, som skal sikre godtgørelse over for den forsikrede person, forudsat at den pågældende behandling er omfattet af de sundhedsydelser, der godtgøres ifølge dennes nationale lovgivning.

Vilkår for godtgørelse af grænseoverskridende sundhedsydelser

Forsikringsmedlemsstaten skal sikre, at omkostninger afholdt af en forsikret person, der modtager grænseoverskridende sundhedsydelser, godtgøres, forudsat at vedkommende har ret til sådanne sundhedsydelser. Godtgørelsesbeløbet svarer til godtgørelsen ydet af den lovpligtige socialsikringsordning, hvis sundhedsydelsen var blevet leveret i personens eget land. Beløbet må ikke overstige den modtagne sundhedsydelses faktiske omkostning.

Forsikringsmedlemsstaten har mulighed for at godtgøre tillægsomkostninger, navnlig rejse- og opholdsomkostninger.

En forsikret person kan ligeledes opnå godtgørelse for serviceydelser via telemedicin.

Forsikringsmedlemsstaten kan indføre en ordning med forhåndstilladelse i forbindelse med varetagelse af visse sundhedsydelser * i en anden medlemsstat for at undgå planlægningsmæssige og/eller finansielle problemer i landets sundhedssystem. Denne tilladelse skal systematisk ydes, hvis patienten har ret til de pågældende sundhedsydelser, og hvis disse ikke kan ydes i patientens eget land inden for en medicinsk forsvarlig tidsfrist. Dog kan forsikringsmedlemsstaten afslå at give forhåndstilladelse til patienten i visse nærmere oplistede tilfælde *.

Hvis en patient anmoder om forhåndstilladelse, og betingelserne er opfyldt, skal den gives ifølge bestemmelserne i forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger, med mindre patienten anmoder om, at tilladelsen behandles inden for rammerne af nærværende direktiv.

De administrative procedurer i forbindelse med levering af sundhedsydelser skal være nødvendige og stå i forhold til ydelsen. De fastlægges efter en gennemsigtig procedure og med fastsatte tidsfrister ud fra objektive og upartiske kriterier. Ved administrativ behandling af en forespørgsel om grænseoverskridende sundhedsydelser skal medlemsstaterne primært tage højde for patientens specifikke patologiske situation, samt om behandlingen haster, eller der foreligger særlige omstændigheder.

Samarbejde på sundhedsområdet

Medlemsstaterne samarbejder om gennemførelsen af direktivet. De skal særligt fremme etableringen af europæiske netværk af referencecentre for sundhedstjenesteydere med det formål at fremme ekspertisens mobilitet i Europa og dermed adgangen til højt specialiserede sundhedsydelser, der kræver en særlig koncentration af ressourcer eller ekspertise.

Medlemsstaterne anerkender gyldigheden af recepter udskrevet i andre medlemsstater, for så vidt angår medicin godkendt i det pågældende land. Der skal træffes foranstaltninger for at lette gensidig anerkendelse og kontrol af recepters ægthed foretaget af sundhedsprofessionelle.

Medlemsstaterne tilskyndes ligeledes til at samarbejde om behandling af sjældne sygdomme gennem udvikling af diagnosticerings- og behandlingsmetoder. Webportalen Orphanet og de europæiske netværk kan anvendes i den sammenhæng.

E-sundhed ssystemer eller ydelser sikrer også levering af grænseoverskridende sundhedsydelser. Nærværende direktiv omhandler etableringen af et netværk af nationale myndigheder med ansvar for ”E-sundhed” med henblik på at sikre kontinuitet i sundhedsydelserne og garantere adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet.

Endelig skal etableringen af et netværk af myndigheder eller organer med ansvar for evaluering af sundhedsteknologi fremme samarbejdet mellem de nationale myndigheder med ansvar for området.

Baggrund

Nærværende direktiv er i overensstemmelse med Domstolens praksis siden Kohll og Dencker-dommene afsagt den 28. april 1998, som fastslår patienters ret til godtgørelse for behandling i en anden medlemsstat end deres egen. Forslaget er ikke i modstrid med principperne i forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger, særligt princippet om ligestilling af herboende eller ikke-herboende patienter i en medlemsstat, samt princippet om det europæiske sygesikringskort.

Retsaktens nøglebegreber
  • Grænseoverskridende sundhedsydelser: sundhedsydelser, der leveres eller ordineres i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten.
  • Forsikringsmedlemsstat: Den medlemsstat, hvor patienten er forsikret.
  • Behandlingsmedlemsstat: Den medlemsstat, på hvis område de grænseoverskridende sundhedsydelser faktisk udføres.
  • Sundhedsydelser, der kan være betinget af forhåndstilladelse: 1. Sundhedsydelser, der kræver planlægning og indebærer: (a) enten hospitalsindlæggelse med minimum én overnatning, eller udnyttelse af højt specialiseret eller kostbar infrastruktur eller medicinsk udstyr, 2. Sundhedsydelser, der indebærer behandling, der udsætter patienten eller befolkningen for en særlig risiko, 3. Sundhedsydelser, der leveres af en sundhedsydelsesleverandør, der giver årsag til konkrete og alvorlige betænkeligheder i forbindelse med kvaliteten eller sikkerheden i ydelsen.
  • Begrundelse for afslag på tilladelse: 1. I tilfælde af risiko for patientens sikkerhed, 2. I tilfælde af risiko for den generelle befolknings sikkerhed, 3. I tilfælde af konkrete og alvorlige betænkeligheder vedrørende leverandørens overholdelse af kvalitetsstandarder for sundhedsydelser og patientsikkerhed, og endelig 4. Hvis sundhedsydelserne kan leveres i patientens eget land inden for en medicinsk forsvarlig tidsfrist.

REFERENCE

DokumentIkrafttrædelsesdatoGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2011/24/EU

24.4.2011

25.10.2013

EUT L 88, 4.4.2011

Seneste ajourføring: 04.05.2011

Se endvidere

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top