Arbejdstageres mobilitet: Bedre muligheder for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder
Formålet med dette forslag er at reducere de hindringer, der står i vejen for den frie bevægelighed mellem medlemsstaterne og for den faglige mobilitet inden for den enkelte medlemsstat ved at optimere betingelserne for at optjene supplere pensionsrettigheder og harmonisere reglerne for bevarelse af hvilende pensionsrettigheder og overførsel af optjente rettigheder. Dette direktivforslag skal desuden sikre arbejdstagerne bedre oplysning om, hvilke konsekvenser mobilitet har for supplerende pensionsrettigheder.
FORSLAG
Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en styrkelse af retten til at overføre supplerende pensionsrettigheder.
RESUMÉ
Dette forslag til direktiv omfatter fire hovedforanstaltninger til beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder * for arbejdstagere, der flytter inden for EU.
Hvis direktivet vedtages, finder det ikke anvendelse på:
- supplerende pensionsordninger, som på tidspunktet for dette direktivs ikrafttrædelse ikke længere accepterer nye medlemmer;
- supplerende pensionsordninger, som er underlagt foranstaltninger, der har til formål at bevare eller genoprette deres finansielle situation;
- garantiordninger for insolvens, kompensationsordninger og nationale reservefonde.
Betingelser for optjening af pensionsrettigheder
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre følgende:
- hvis aktivt medlemskab af en supplerende pensionsordning er betinget af en beskæftigelsesperiode, må denne periode ikke overstige et år;
- hvis der kræves en minimumsalder for, hvornår et aktivt medlem af ordningen kan optjene pensionsrettigheder, må denne alder ikke overstige 21 år;
- hvis der kræves en karenstid, må dette tidsrum under ingen omstændigheder overstige et år for aktive medlemmer over 25 år, og for aktive medlemmer under 25 år, må denne karenstid ikke overstige fem år;
- hvis en fratrædende arbejdstager ikke har optjent pensionsrettigheder, når ansættelsesforholdet ophører, skal den supplerende pensionsordning * tilbagebetale de bidrag, som er blevet indbetalt af den fratrædende arbejdstager eller på arbejdstagerens vegne i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive overenskomstaftaler eller kontrakter.
Bevarelse af hvilende pensionsrettigheder
Medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at:
- en fratrædende arbejdstagere kan lade sine optjente pensionsrettigheder stå i den supplerende pensionsordning, hvor rettighederne er optjent;
- de hvilende pensionsrettigheder * eller værdien heraf behandles på linje med værdien af de aktive medlemmers rettigheder.
Informationspligt
Dette forslag supplerer direktiv 2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (![]()
![]()
![]()
). Det skal sikre, at arbejdstagere, der gør eller påtænker at gøre brug af deres ret til fri bevægelighed, i tilstrækkeligt omfang informeres om, hvilke konsekvenser et ansættelsesophør har for deres supplerende pensionsrettigheder.
Aktive medlemmer kan modtage information om:
- betingelserne for optjening af supplerende pensionsrettigheder;
- konsekvenserne af anvendelsen af disse betingelser ved ansættelsesophør;
- værdien af deres optjente rettigheder eller en vurdering af de optjente pensionsrettigheder, der er foretaget højest 12 måneder forud for anmodningen;
- betingelserne for den fremtidige behandling.
En pensionsmodtager, der har opsat sin pension, og som anmoder herom, kan modtage information om
- værdien af de hvilende rettigheder * eller en vurdering af de hvilende rettigheder, der er foretaget højest 12 måneder forud for anmodningen;
- betingelserne for den fremtidige behandling af hvilende pensionsrettigheder.
Mindstekrav
Dette forslag fastsætter princippet om garanti mod forringelse.
Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde gunstigere bestemmelser, der er gunstigere end bestemmelserne i dette direktiv.
Gennemførelsen af dette direktiv berettiger under ingen omstændigheder til at forringe retten til at optjene og bevare overføre supplerende pensionsrettigheder.
Gennemførelse
Medlemsstaterne vedtager de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv eller sikre sig, at arbejdsmarkedets parter har indført de nødvendige bestemmelser ved aftale, senest 2 år efter direktivets vedtagelse.
I betragtning af de store forskelle mellem de supplerende pensionsordninger kan medlemsstaterne om nødvendigt anvende en yderligere frist på 5 år (ud over den oprindelige frist på 2 år efter direktivets vedtagelse) til at gennemføre visse bestemmelser (overgangsperiode), som eventuelt er for restriktive på kort sigt.
Rapportering
Hvert femte år og første gang året efter perioden på 2 år efter direktivets vedtagelse udarbejder Kommissionen en rapport på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.
Kontekst
I den reviderede Lissabon-strategi og i den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden (2006-2010) bliver det understreget, at mobilitet er vigtig for at forbedre arbejdskraftens og erhvervslivets omstillingsevne og for at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkederne.På grund af befolkningens aldring lægger medlemsstaterne større og større vægt på de supplerende pensionsordninger, når det gælder alderdomsforsikringen.Det er derfor vigtigt at sikre, at disse supplerende pensionsordninger ikke lægger hindringer i vejen for arbejdskraftens mobilitet.
Et første skridt på vejen blev taget med direktivet om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder fra 1998 (![]()
![]()
![]()
). Dette direktiv skulle bl.a. sikre retten til ligebehandling for personer, der flytter til udlandet.
Dette forslag til direktiv tager sigte på at supplere teksten fra 1998. Arbejdsmarkedets parter er blevet hørt to gange, og pensionsforummet har ligeledes været direkte involveret i disse høringer.
REFERENCER OG PROCEDURER
| Forslag | Den Europæiske Unions Tidende | Procedure |
|---|---|---|
| KOM(2005) 507 | - | Fælles beslutningstagning COD/2005/0214 |



