RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Fælles rapport om social integration

Gennemførelse af omfattende og effektive politikker for social integration prioriteres højt i EU som led i Lissabon-målsætningen, hvis mål er at udrydde fattigdom senest i 2010. Medlemsstaterne er nemlig overbevist om, at man sideløbende med modernisering af økonomien bør fremme social samhørighed, navnlig ved anvendelse af en åben koordinationsmetode med henblik på at forebygge og udrydde fattigdom og social udstødelse. I den forbindelse har den nye generation af nationale handlingsplaner for social integration til formål at analysere og styrke de politikker og strategier, der er blevet iværksat på nationalt plan for at fremme bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 12. december 2003 om den fælles rapport om social integration med resumé af resultaterne af gennemgangen af de nationale handlingsplaner for social integration (2003-2005) [KOM(2003)773 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

I denne rapport kortlægges hovedtendenserne og de største udfordringer i forbindelse med politikkerne til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse i EU med henblik på at fremme udarbejdelsen af mere omfattende og effektive strategier for social integration. Den belyser ligeledes, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af en åben koordinationsmetode medlemsstaterne imellem, og fastlægger højtprioriterede indsatsområder. Denne rapport har dannet grundlag for den fælles rapport fra Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget i marts 2004.

SOCIAL INTEGRATION - SITUATIONEN I EU

Samlet overblik

Analysen af EU's indsats til fordel for social integration skal foretages i lyset af den generelt forværrede økonomi i Europa de seneste år. Denne tendens, der skal sammenholdes med den stagnerende vækst i beskæftigelsen og den voksende arbejdsløshed, har bremset EU's fremskridt i retning af at gennemføre Lissabon- og Stockholm-målsætningerne for beskæftigelsen, uden dog helt at standse det.

De år, der gik umiddelbart forud for gennemførelsen af den nye strategi for social integration, var præget af en forholdsmæssigt dalende fattigdomsprocent, der gik fra 17 i 1995 til 15 i 2001. I alle lande er fattigdomstærsklens værdi blevet øget med mere end inflationen, hvilket medfører en vækst i det generelle velstandsniveau. Man kan også konstatere et generelt fald i fattigdomsrisikoen mellem 1998 og 2001.

I denne rapport understreges imidlertid, at der i 2001 stadig var 55 mio. mennesker, som levede med en fattigdomsrisiko, svarende til 15 % af den europæiske befolkning. De mest udsatte grupper er arbejdsløse, enlige forældre, ældre enlige og børnerige familier.

Denne fattigdomsrisiko varierer i høj grad fra land til land, fra 10 % i Sverige til 21 % i Irland. I de sydlige lande og i Det Forenede Kongerige og Irland nyder udsatte personer generelt mindre godt af velstanden og er ligeledes i højere grad ofre for mere varige former for fattigdom og nød.

I øvrigt er langtidsledighed, der er nært forbundet med social udstødelse, endnu langt fra udryddet. I 2002 var omkring 3 % af den erhvervsaktive befolkning (svarende til 39 % af de arbejdsløse) berørt af den. Med nogle få undtagelser (Finland, Irland, Sverige og Det Forenede Kongerige) rammer den i højere grad kvinder end mænd. Langtidsledigheden er dog trods alt gradvis dalet siden 1995, hvor den toppede med 4,9 %.

Disse foruroligende oplysninger til trods kan man konstatere betydelige fremskridt på arbejdsmarkedet. I 2002 gik den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens i EU fra 63,4 % til 64,3 %. Det kan navnlig mærkes på kvindernes beskæftigelsesfrekvens, der er blevet øget med over 1 % mellem 2001 og 2003 (fra 54,1 % til 55,6 %). I øvrigt er beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere vokset betydeligt i hele EU med undtagelse af i Østrig, Tyskland og Italien.

De seks højtprioriterede indsatsområder i forbindelse med Lissabon-målsætningen

I tråd med Lissabon-målsætningen skal man sørge for, at mennesker, der risikerer at blive udsat for fattigdom og social udstødelse, ikke kommer til at lide uforholdsmæssigt meget under virkningerne af den økonomiske afmatning og de deraf følgende budgetmæssige restriktioner. Derfor opfordres medlemsstaterne til at tillægge følgende seks politiske indsatsområder den største betydning:

  • at investere i foranstaltninger, der fremmer et aktivt arbejdsmarked, og at sørge for, at de tilpasses, så de opfylder behovet hos de mennesker, som har vanskeligst ved at komme i beskæftigelse
  • at sikre sig, at de sociale sikringsordninger tilpasses og er tilgængelige for alle, og at de virkelig indeholder et incitament for dem, der er i stand til at arbejde, til at søge job
  • at skaffe personer med stor risiko for social udstødelse adgang til boliger og sundhedspleje af høj kvalitet og til uddannelse og livslang læring
  • med alle midler at bekæmpe, at unge forlader skolen for tidligt, og at opfordre til en blid overgang mellem skolen og arbejdsmarkedet
  • at lægge vægt på udryddelse af børnefattigdom
  • at udarbejde en dynamisk politik til nedbringelse af fattigdom og social udstødelse blandt immigranter og etniske minoriteter.

De nationale handlingsplaner for social integration 2003

Anden generation af nationale handlingsplaner for social integration bygger på et mindre optimistisk syn på konjunkturerne end de første.Den nuværende økonomiske afmatning risikerer at medføre, at flere mennesker udsættes for fattigdom og social udstødelse.Endvidere kan de mennesker, der allerede er berørt, kun komme til at lide under, at langtidsledigheden generelt stiger, og at det bliver vanskeligere at finde et job.

For at koordinere bekæmpelsen af fattigdom og gøre den effektiv må medlemsstaterne fuldt ud samordne deres politikker på det økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige område.

I lyset heraf er de otte hovedudfordringer fra den første fælles rapport stadig aktuelle:

  • at skabe et rummeligt arbejdsmarked og sikre, at beskæftigelse er en rettighed og mulighed for alle
  • at garantere en passende indkomst og tilstrækkelige ressourcer til at leve en menneskeværdig tilværelse
  • at bekæmpe uddannelsesmæssig forfordeling ved at forebygge og skabe mulighed for livslang læring
  • at fastholde familiesolidariteten og fremme ligestilling samt sikre familiemedlemmers rettigheder, navnlig børns
  • at sikre alle en god bolig
  • at sikre lige adgang til sociale ydelser af høj kvalitet
  • at forbedre de offentlige ydelser, så de svarer til de lokale og individuelle behov
  • at revitalisere områder med mange problemer.

Den enkelte handlingsplan for integration bygger på meget forskelligartede betragtninger alt efter tilgang og prioriteter i den medlemsstat, som udarbejder den. Uanset hvilket land der udarbejder handlingsplanen, skal den dog opfylde tre hovedkriterier:

  • Udtømmende og flerdimensional metode
    De nationale handlingsplaner for integration skal så vidt muligt omfatte inddragelse af tiltag og politikker på de forskellige områder, der vedrører borgerne. Denne flerdimensionale tilgang er bl.a. til stede i den belgiske, franske, irske, britiske, portugisiske og græske handlingsplan for integration.
  • Sammenhængende og fastlagt metode
    Handlingsplanerne for integration skal bygge på en indgående analyse af situationen og fastlægge klare og specifikke målsætninger. Planerne for 2003 er som helhed mere sammenhængende end de foregående. Nogle få medlemsstater skiller sig ud på grund af deres strategiske og metodiske synspunkter, navnlig Nederlandene og de skandinaviske lande.
  • Fastlæggelse af mål
    I planerne skal man sætte sig præcise mål, der gør det muligt at nå målsætningen om udryddelse af fattigdom og social udstødelse senest i 2010. Der tegner sig tre hovedtendenser i de planer, der er blevet udarbejdet af medlemsstaterne:

- målsætninger om direkte resultater: de sigter direkte imod at nedbringe fattigdommen og den sociale udstødelse inden for et bestemt politisk område
- målsætninger om foreløbige resultater: de bidrager indirekte til nedbringelse af fattigdom og social udstødelse
- målsætninger om at bidrage: de forbedrer den politiske indsats på et bestemt område.

Grækenland, Spanien, Irland og Portugal er blandt de få medlemsstater, der faktisk har opstillet klare, globale mål. Generelt går medlemsstaterne mindre systematisk til værks og koncentrerer sig om problemer i forbindelse med beskæftigelse og arbejdsløshed. Det er i øvrigt kun få medlemsstater, der tager hensyn til kønsaspektet.

SOCIAL INTEGRATION - SITUATIONEN I MEDLEMSSTATERNE

Belgien

  • Situation og hovedtendenser:

- positive punkter:

- vedtagelse af aktive foranstaltninger til fordel for arbejdsmarkedet

- forbedret social sikring og fornyelser for så vidt angår ydelse af sundhedspleje

- tiltag til bekæmpelse af diskrimination

- negative punkter:

- voksende langtidsledighed og ungdomsledighed

- det afgørende resultater for så vidt angår boliger, uddannelse og livslang læring.

  • Strategisk tilgang med udgangspunkt i:

- en aktiv velfærdsstat
- atypiske familiers adgang til retsvæsen, kultur og rettigheder
- kønsaspektet
- indvandringsspørgsmål
- bekæmpelse af fattige befolkningsgruppers overdrevne gældsætning.

Danmark

  • Situation og hovedtendenser:

- positive punkter:

- et af de EU-lande, der har den laveste risiko for pengerelateret fattigdom
- en mere ligelig indkomstfordeling end i de fleste medlemsstater
- indførelse af fleks- og skånejobordninger og af en arbejdsevnemetode
- gennemførelse af en førtidspensionsordning og af et fastlagt integrationsprogram med henblik på at øge beskæftigelsen

- negativt punkt:

- Stigningen i den forventede levetid er lavere end i de andre medlemsstater.

  • Strategisk tilgang med udgangspunkt i:

- forvaltningerne, de lokale myndigheder og koordinationsudvalg
- inddragelse af brugerne, især de dårligst stillede og marginaliserede grupper
- individuelle behov
- frivilligt arbejde.

Tyskland

  • Situation og hovedtendenser:

- positive punkter:

- lavere fattigdomsrisiko end i de fleste medlemsstater
- målet om at mindske ledigheden blandt handicappede med 25 % er næsten nået
- indførelse af et grundlæggende socialt sikringssystem med det formål at mindske fattigdommen blandt ældre og personer, der har mistet arbejdsevnen
- gennemførelse af programmet "Den Sociale By" til fordel for dårligt stillede kvarterer

- negativt punkt:

- forskel imellem Vest med en fattigdomsprocent på 10 og Øst, hvor procenten er helt oppe på 16.

  • Strategisk tilgang med udgangspunkt i:

- et program med målsætninger
- lokal og regional socialpolitik.

Grækenland

  • Situation og hovedtendenser:

- positive punkter:

- stadig forbedring af den makroøkonomiske konjunktur
- væksten i BNP ligger over gennemsnittet i EU
- stigende vækst i beskæftigelsen og fald i arbejdsløsheden
- forbedring af det sociale sikringssystem og forøgelse af de sociale udgifter, især til gavn for udsatte grupper

- negativt punkt:

-fattigdomsprocenten ligger over gennemsnittet i EU.

  • Strategisk tilgang med udgangspunkt i:

- et konvergenscharter vedtaget i 2003 og ti nationale målsætninger, der skal opfyldes senest i 2010
- generelle politikker bl.a. for økonomisk vækst og strukturændringer
- specifikke foranstaltninger med det formål at løse problemer i forbindelse med fattigdom og social udstødelse
- fire indsatsområder: landdistrikterne, de ældre, fremme af adgangen til beskæftigelse og kvaliteten af forvaltningspraksis.

Spanien

  • Situation og hovedtendenser:

- positive punkter:

- væksten i BNP ligger over gennemsnittet i EU
- langtidsledigheden og den vedholdende langtidsledighed er dalende
- udvidet bekæmpelse af social udstødelse regionalt og lokalt
- øget samarbejde mellem de sociale tjenester og arbejdsformidlingerne
- mobilisering af ressourcer til fordel for udsatte grupper, især i form af økonomisk bistand til ofre for vold i hjemmet

- negativt punkt:

- arbejdsløsheden blandt kvinder er stadig meget høj i forhold til arbejdsløsheden blandt mænd og ligeledes andelen af midlertidige job.

  • Strategisk tilgang med udgangspunkt i:

- beskæftigelsen
- adgang for grupper, der er udsat for fattigdom eller fattigdomsrisiko, til sundhedsydelser, uddannelser og boliger
- en målsætning om at nedbringe antallet af personer under fattigdomstærsklen med 2 %
- flere lavtuddannede kvinder på arbejdsmarkedet.

Frankrig

  • Situation og hovedtendenser:

- positivt punkt:

- markante fremskridt for så vidt angår adgang til rettigheder, navnlig inden for sundheds- og retsvæsen

- negative punkter:

- en meget lille vækst, der medfører faldende jobskabelse og voksende arbejdsløshed (9,6 % i 2003)
- øget antal personer, der modtager minimumsindslusningsydelse (revenu minimum d'insertion, RMI)
- utilstrækkelige politikker på boligområdet i forhold til behovet.

  • Strategisk tilgang med udgangspunkt i:

- adgang til rettigheder og til beskæftigelse
- en decentralisering i retning af lokale enheder og den private sektor
- konkrete målsætninger, der dækker hovedafsnittene i den nationale handlingsplan.

Irland

  • Situation og hovedtendenser:

- positive punkter:

- dalende vedvarende fattigdom og frafald i skolerne
- iværksættelse af samspil med de arbejdsløse og voksenundervisning
- investering i infrastrukturer over middel i EU

- negative punkter:

- dalende økonomisk vækst, der medfører en let stigende arbejdsløshed
- øget fattigdomsrisiko
- den forventede levetid er lavere end i de andre medlemsstater
- boligpriser og hjemløshed er stadig foruroligende.

  • Strategisk tilgang med udgangspunkt i:

- adgang til arbejde og uddannelse
- de mest udsatte grupper
- belysning af en række sociale problemer.

Italien

  • Situation og hovedtendenser:

- positive punkter:

- væsentlig reduceret fattigdomsrisiko og fattigdomsprocent
- godkendelse i de fleste regioner af en regional, social plan, der giver dem bedre mulighed for at inddrage strategier til bekæmpelse af social udstødelse

- negative punkter:

- stor forskel imellem nord og syd, hvor fattigdomsprocenten i syd er fire gange så høj som i nord.

  • Strategisk tilgang med udgangspunkt i:

- hvidbogen fra 2003 om socialpolitikken i Italien
- en social dagsorden for en periode på tre år
- decentralisering i retning af regioner og lokale myndigheder.

Luxembourg

  • Situation og hovedtendenser:

- positivt punkt:

- beskæftigelsen har været stadigt voksende.

- negative punkter:

- væsentlig dalende vækst i BNP og øget arbejdsløshed
- vedtagelse af foranstaltninger for så vidt angår børnepasning, boligstøtte og ressourcer til handicappede og unge.

  • Strategisk tilgang med udgangspunkt i:

- arbejdsmarkedsdeltagelse
- forening af familieliv og arbejde
- adgang til boliger
- social integration af unge
- udsatte menneskers adgang til ressourcer, rettigheder og tjenester.

Nederlandene

  • Situation og hovedtendenser:

- positive punkter:

- en af de laveste fattigdomsprocenter i EU
- beskæftigelsesfrekvens, samlet set og for kvinder, der ligger væsentlig over Lissabon-målene
- øget arbejdsmarkedsdeltagelse blandt etniske minoriteter, ældre arbejdstagere og personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet

- negative punkter:

- arbejdsløsheden er vokset med 4 % på et år
- antallet af unge, der forlader skolesystemet uden uddannelse, er fortsat højt blandt visse etniske minoriteter
- ventelisterne til sundhedsydelser er foruroligende
- manglende børnepasningsordninger.

  • Strategisk tilgang med udgangspunkt i:

- en nyskabende model til identifikation af risikoen for overførsel af fattigdom fra den ene generation til den næste
- et nyt bonussystem med udgangspunkt i kommunerne.

Østrig

  • Situation og hovedtendenser:

- positive punkter:

- væsentlig reduceret samlet fattigdomsrisiko
- lettere forøgede udgifter til social sikring
- laveste frafald i skolerne i EU
- stadig voksende beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder
- vedtagelse af foranstaltninger til fordel for ældre, ledige med de laveste ydelser, handicappede og indvandrere

- negative punkter:

- gradvis øget ungdomsledighed
- andelen af personer med videregående uddannelse er en af de laveste i Europa

  • Strategisk tilgang med udgangspunkt i:

- en mindskning af det tidlige frafald i skolerne
- en sikret mindsteløn på 1000 EUR og skattefritagelse op til dette beløb
- forhøjelse af minimumspensionerne
- fortsat integration af indvandrere.

Portugal

  • Situation og hovedtendenser:

- positivt punkt:

- indførelse af en mindsteløn og gennemførelse af tiltag til fremme af beskæftigelsen

- negative punkter:

- den nuværende økonomiske afmatnings negative indvirkning, bl.a. på arbejdsløsheden og den samlede produktivitet
- fattigdomsprocenten er fortsat en af de højeste i EU.

  • Strategisk tilgang med udgangspunkt i:

- meget generelle og globale mål og principper uden udtrykkelig angivelse af finansieringskilder og budgetter
- et socialt netværk
- almen uddannelse og erhvervsuddannelse
- forhøjelse af minimumspensionerne
- visse udsatte grupper (børn, unge, hjemløse, indvandrere)
- borgernes adgang til oplysninger om deres sociale rettigheder.

Finland

  • Situation og hovedtendenser:

- positivt punkt:

- det finske sociale system bygger på universalprincippet, hvis mål er at forsyne hele befolkningen med sociale ydelser og sundhedsydelser ud fra et indkomstsikringssynspunkt

- negative punkter:

- den stagnerende væksts indvirkning på efterspørgslen efter arbejdskraft
- stigende arbejdsløshed og faldende beskæftigelse.

  • Strategisk tilgang med udgangspunkt i:

- det eksisterende sociale sikringssystem på grundlag af decentraliseringsprincippet
- en tidsplan for opfølgning af gennemførelsen af alle foranstaltningerne
- fire centrale politikker: at fremme sundhed og en aktiv livsførelse, at gøre det mere attraktivt at arbejde, at forebygge og bekæmpe social udstødelse og at sikre effektive ydelser.

Sverige

  • Situation og hovedtendenser:

- positive punkter:

- højeste andel af BNP afsat til udgifter til social sikring
- laveste fattigdomsprocent i EU
- forholdsvis ligelig indkomstfordeling
- øget høj beskæftigelse og meget lav arbejdsløshed
- øget indsats til fordel for social integration og nedbringelse af andelen af socialbistandsmodtagere

- negativt punkt:

- målet om at nedbringe afhængigheden af socialbistand til det halve og øge beskæftigelsen til 80 % inden 2004 er svært at nå.

  • Strategisk tilgang med udgangspunkt i:

- en høj beskæftigelsesfrekvens via en række foranstaltninger, hvorved den enkelte har mulighed for at finde et job og få opfyldt sine behov
- en konsekvent nedbringelse af antallet af personer, der er udsat for fattigdomsrisiko, senest i 2010
- integrering af kønsaspektet.

Det Forenede Kongerige

  • Situation og hovedtendenser:

- positive punkter:

- høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed
- stabilisering af betydelige ressourcer til udsatte grupper

- negative punkter:

- højere fattigdomsprocent end gennemsnittet i EU

- fortsat væsentlige sociale forskelle.

  • Strategisk tilgang med udgangspunkt i:

- en strategi til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse med inddragelse af et stort antal aktører
- kvalitet i de offentlige tjenesteydelser
- særligt udsatte grupper
- udryddelse af børnefattigdom inden 2020
- øget adgang til arbejdsmarkedet og til faglært arbejde
- et højt og stabilt beskæftigelsesniveau.

BAGGRUND

På Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000 blev medlemsstaterne og Kommissionen bedt om at gøre en storstilet og effektiv indsats for at få udryddet fattigdommen senest i 2010. De blev ligeledes opfordret til at koordinere deres politikker til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse med henblik på at samordne deres målsætninger, deres indikatorer og deres nationale handlingsplaner.

I december 2000 besluttede Det Europæiske Råd i Nice at lancere en ny metode til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse på grundlag af fire målsætninger:

  • at fremme deltagelse i beskæftigelse og adgang for alle til ressourcer, rettigheder, varer og tjenesteydelser
  • at forebygge risiko for udstødelse
  • at iværksætte tiltag til fordel for de mest udsatte
  • at mobilisere samtlige aktører.

I den forbindelse havde de nationale handlingsplaner for social integration (DE) (EN) (FR), der blev forelagt i juni 2001, til formål at udmønte de fælles målsætninger i de nationale politikker, samtidig med at der blev taget hensyn til situationen i den enkelte medlemsstat og til de forskellige nationale sociale sikringssystemer.

Kommissionen og medlemsstaterne har foretaget en grundig gennemgang af disse nationale handlingsplaner i den fælles rapport om social integration (DE) (EN) (FR), som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Laeken i december 2001.

I december 2002 bad Det Europæiske Råd medlemsstaterne om at udarbejde en anden generation af handlingsplaner for integration, som skal ligge klar i juli 2003.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen af 10. oktober 2001 - Udkast til fælles rapport om social integration (2000-2002) [KOM(2001) 565 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Kommissionens arbejdsdokument. Social integration i de nye medlemsstater - Resumé af de fælles notater om social integration [SEK(2004) 848].

På Det Europæiske Råds møde i Göteborg blev de nye medlemsstater opfordret til at gennemføre EU's sociale, miljømæssige og økonomiske målsætninger i deres nationale politikker.

I den sammenhæng viser de fælles notater om social integration de nye medlemsstaters politiske vilje til i højere grad at lægge vægt på bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

I størstedelen af de nye medlemsstater er social udstødelse et vanskeligt problem, der i høj grad er en følge af, at de er gået over til markedsøkonomi. Denne radikale ændring har medført et voldsomt fald i deres produktion og en betydeligt voksende arbejdsløshed, især i de baltiske lande, Polen og Slovakiet.

Samlet set er fattigdomsrisikoen i de nye medlemsstater sammenlignelig med den, man ser i de gamle medlemslande. Lønniveauet er imidlertid langt lavere, og de personer, der lever under fattigdomsrisikotærsklen, står over for levevilkår, som er væsentlig vanskeligere end dem i de andre EU-lande.

De foruroligende fattigdomsniveauer, der kommer frem i de fælles notater om social integration, viser, at det er påtrængende at handle. I den forbindelse er der blevet opstillet seks hovedudfordringer:

  • at udbygge arbejdsmarkedspolitikkerne med henblik på øget integration af de mest udsatte kategorier
  • at sørge for, at de sociale sikringssystemer garanterer en passende mindsteløn, der sikrer alle en menneskeværdig tilværelse
  • at øge tilbuddene om uddannelse og livslang læring, især for de kategorier, der er udsat for fattigdom og social udstødelse
  • at forbedre kvaliteten af de offentlige tjenesteydelser
  • at intensivere bekæmpelsen af meget høje niveauer af udstødelse og diskrimination blandt visse etniske grupper, bl.a. romaer og andre meget udsatte grupper
  • at styrke politikkerne til støtte for familien og socialhjælpsnetværkene og til beskyttelse af børns rettigheder.
Seneste ajourføring: 26.03.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top