RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Programmet for gensidig læring på beskæftigelsesområdet

Programmet for gensidig læring skal opfordre medlemsstaterne til at udveksle erfaringer og god praksis inden for beskæftigelsespolitikken.

Programmet sigter mod at forbedre og udvikle samarbejdet mellem medlemsstaterne både på nationalt, regionalt og lokalt plan. Samarbejdsaktionerne gennemføres på nøgleområderne for den europæiske beskæftigelsesstrategi, der er et led i Europa 2020-strategien.

Dermed bidrager programmet til indfrielse af Den Europæiske Unions (EU) Europa 2020-mål på områderne beskæftigelse og social integration

  • 75 % af de 20-64-årige skal være i beskæftigelse
  • antallet af elever, der forlader skolen for tidligt, skal ned under 10 % og mindst 40 % af de 30-34–årige skal have en videregående uddannelse
  • mindst 20 millioner færre mennesker skal være eller risikere at blive fattige eller socialt udstødte.

Ligeledes bidrager programmet til gensidig læring til gennemførelse af den åbne koordinationsmetode (ÅKM) til samordning af beskæftigelsespolitikken.

Gennemførelse af programmet

Programmet omfatter tre typer aktioner

  • tematiske seminarer om de politiske prioriteringer på beskæftigelsesområdet, hvor de politiske beslutningstagere, arbejdsmarkedets parter og andre interesserede parter diskuterer gennemførelsen af Europa-2020-strategien
  • Peer review-møder med deltagelse af repræsentanter for de nationale regeringer og uafhængige eksperter omhandlende konkrete politiske emner med henblik på at fremme overførsel af god praksis mellem medlemsstaterne
  • opfølgning og formidling af aktionernes resultater over for en større gruppe aktører på nationalt plan.

Programmet er åbent for deltagelse for EU-landene, kandidatlandene og landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

Finansiering

Progressprogrammet for beskæftigelse og social solidaritet finansierer aktiviteterne under programmet for gensidig læring. Programmet støtter navnlig samarbejdet mellem EU-landene vedrørende nyskabende politikker og metoder på beskæftigelsesområdet.

Kontekst

Programmet til gensidig læring blev lanceret i 2004 på anbefaling af Den Europæiske Beskæftigelsestaskforce (DE) (EN) (ES) (FR), der understreger vigtigheden af udveksling af god praksis på beskæftigelsesområdet.

Seneste ajourføring: 30.06.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top