RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Modernisering af de offentlige arbejdsformidlinger

1) MÅL

Inden for rammerne af et mere vidtgående mandat, rettet mod arbejdsformidlingernes rolle i gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi, har Kommissionen opfordret til en samordnet aktion i Den Europæiske Union med henblik på at fremme tilpasningen af de offentlige arbejdsformidlinger, således at de kan opfylde de nye mål, de står overfor efter vedtagelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen ()i 1998.

2) FÆLLESSKABSFORANSTALTNING

Meddelelse fra Kommissionen af 13. november 1998: Modernisering af de offentlige arbejdsformidlinger til støtte for den europæiske beskæftigelsesstrategi.

3) INDHOLD

De offentlige arbejdsformidlinger (DE) (EN) (FR) spiller en vigtig rolle på lokalt plan i gennemførelsen af beskæftigelsespolitikken. Med næsten 5.000 lokale kontorer i hele Unionen og næsten 160.000 ansatte er de offentlige arbejdsformidlinger i direkte kontakt med arbejdsgivere og arbejdssøgende.

Som følge af den seneste udvikling på arbejdsmarkedet er det bydende nødvendigt at omdefinere de offentlige arbejdsformidlingers rolle samt deres prioriteter og måde at arbejde på. Fællesrapporten om beskæftigelse fra 1997 () refererede allerede til en reformering af visse offentlige arbejdsformidlinger for at forbedre deres resultater.

Selv om de institutionelle rammer for de offentlige arbejdsformidlinger i al væsentlighed fastlægges af hver enkelt medlemsstat, har de ansvarlige for disse formidlinger besluttet at udvikle en europæisk dimension ved at styrke deres samarbejde, udveksle knowhow og dele erfaringer, med støtte fra Europa-Kommissionen.

De offentlige arbejdsformidlinger har traditionelt tre funktioner i Europa:

  • At levere informationer om arbejdsmarkedet: indsamling af data om jobtilbud og potentielle ansøgere, levering af informationer om muligheder for efteruddannelse og omskoling.
  • Formidling: hovedaktiviteten, der består i at sikre, at tilbud om ledige stillinger offentliggøres, og at udbud og efterspørgsel hurtigt forenes (arbejdsformidlingerne i medlemsstaterne medvirker formentlig ved 10-30% af alle ansættelser).
  • Tilpasning af markedet: de offentlige arbejdsformidlinger er med til at gennemføre arbejdsmarkedspolitikkerne og giver dermed mulighed for at tilpasse udbud af og efterspørgsel efter arbejde. Således blev der i 1995 brugt omtrent 185 mia. euro til indtægtsstøtte til arbejdsløse og aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger (hjælp til vejledning, støttet beskæftigelse), hvoraf en tredjedel blev brugt til at finansiere aktive foranstaltninger, der i vid udstrækning blev administreret af de offentlige arbejdsformidlinger.

De offentlige arbejdsformidlingers væsentlige betydning er fremhævet i retningslinjerne for beskæftigelse fra 1998 i forbindelse med de fire prioriterede indsatsområder:

  • Beskæftigelsesegnethed: de offentlige arbejdsformidlinger spiller en vigtig rolle på dette område i kraft af deres aktiviteter i forbindelse med rådgivning om jobsøgningsteknikker og adgang til erhvervsuddannelse samt ved deres ekstra bistand til særlige grupper (handicappede, etniske minoriteter). I retningslinjerne har Kommissionen understreget, at det er nødvendigt at styrke uddannelsen af unge, for at de lettere kan få adgang til arbejdsmarkedet. Arbejdsformidlingerne medvirker ved at sikre driften af lærlingeuddannelsessystemer, ved at tilvejebringe uddannelsesstillinger eller ved at være bindeled mellem disse stillinger og unge arbejdstagere.
  • Iværksætterånd: et af arbejdsformidlingernes mål er at fremme selvstændig beskæftigelse til arbejdsløse eller afskedigelsestruede arbejdstagere. Endvidere udvikler de offentlige arbejdsformidlinger partnerskaber med andre offentlige eller private organisationer med henblik på at iværksætte lokale jobskabelsesstrategier, der kan opfylde nye behov.
  • Tilpasningsevne: selv om hovedparten af arbejdsformidlingernes aktioner, på grund af arbejdsløshedsproblemets omfang, er rettet mod arbejdsløse, spiller de alligevel fortsat en ikke ubetydelig rolle, når det drejer sig om at styre udviklingen i virksomhedernes strukturer (arbejdsformidlingerne er tilknyttet forskellige uddannelses-, efteruddannelses- og omskolingsprogrammer for arbejdstagere, der risikerer at miste deres arbejde på grund af strukturelle forandringer).
  • Lige muligheder: de offentlige arbejdsformidlinger bidrager til at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, som det er fremgået af de nationale handlingsplaner fra flere medlemsstater (Frankrig, Tyskland, Østrig, Sverige, Danmark, Det Forenede Kongerige, Irland og Portugal). Arbejdsformidlingernes indsats består helt konkret i at bistå mænd og kvinder, der ønsker at vende tilbage til et erhvervsaktivt liv efter en periodes fravær samt i at iværksætte ligestillingspolitikker på beskæftigelsesområdet til fordel for visse grupper af arbejdstagere (handicappede, etniske minoriteter).

I lyset af den hurtige udvikling på arbejdsmarkedet både for arbejdstagere (højere uddannelsesniveau, deltagelse af flere kvinder, aldrende arbejdskraft osv.) og for arbejdsgivere (behov for en arbejdskraft, der er i stand til at tilpasse sig markedets konstante udvikling, nye måder at organisere arbejdet på) er arbejdsformidlingerne nødt til at tilpasse sig for at være effektive.

De offentlige arbejdsformidlinger står over for en række nye udfordringer, idet de skal:

  • Styrke deres position i forhold til sektorer med et højt beskæftigelsespotentiale, navnlig servicesektoren.
  • Styrke brugen af nye informations- og kommunikationsteknologier.
  • Forene arbejdsgiveres og arbejdssøgendes undertiden divergerende krav (den personlige, systematiske sagsbehandling fremmer kampen mod langtidsledighed, men kan skade den service, der ydes arbejdsgiverne).
  • Etablere kontakter med andre serviceudbydere: der findes allerede kommercielle arbejdsformidlinger, men de henvender sig især til visse typer arbejdssøgende (rekruttering af ledere og overordnede funktionærer). Det er afgørende at omdefinere de offentlige arbejdsformidlingers rolle og opgaver i forhold til de øvrige kommercielle eller ikke-kommercielle serviceudbydere: for eksempel muligheden for at frigøre de offentlige arbejdsformidlinger for opgaver, der bedre kan løses af andre arbejdsformidlinger, muligheden for at udlicitere visse opgaver (hvilket man allerede gør, for så vidt angår uddannelse).
  • Anvise arbejde til arbejdssøgende og administrere understøttelse. Der er i de fleste medlemsstater en udbredt vilje til at etablere et understøttelsessystem, der i højere grad bidrager til beskæftigelsen. For at det skal lykkes, er det nødvendigt at styrke forbindelsen mellem administration af understøttelsesordninger og levering af arbejdsformidlingstjenester, (imidlertid kan der opstå vanskeligheder, fordi det eventuelt er uforeneligt at administrere understøttelse og anvise arbejde til arbejdssøgende).
  • Gennemføre den offentlige politik og levere en serviceydelse. Selv om de offentlige arbejdsformidlinger administreres og fungerer næsten på samme måde som virksomheder, kan det føre til for mange administrative og bureaukratiske opgaver at skulle gennemføre en offentlig politik. Arbejdsformidlingerne er nødt til at gennemføre de nationale politikker, og der indgås regelmæssigt aftaler mellem arbejdsformidlinger og ministerier med henblik på, at dette kan ske, samtidig med at formidlingernes uafhængighed sikres.
  • Indføre et passende delegationsniveau for regionale og lokale offentlige myndigheder, der bliver stadigt mere engageret i arbejdsløshedsbekæmpelse. Samtidig med denne udvikling skal man imidlertid bevare en samlet national politik for spørgsmål om for eksempel ligebehandling eller standardisering af arbejdsløshedsforsikring.
  • Levere en national serviceydelse i en europæisk kontekst. Udviklingen af arbejdskraftens internationale bevægelighed gør det nødvendigt at administrere arbejdsmarkederne i et europæisk perspektiv. Arbejdsgiverne søger særlige medarbejdere, der er højt kvalificerede, flersprogede og i stand til at tilpasse sig nye kulturer og nye arbejdsformer. Arbejdsformidlingerne skal derfor kunne opfylde disse nye behov i samarbejde med Eures-nettet.

De fleste offentlige arbejdsformidlinger har indledt en modernisering af deres organisation. Dette har hovedsagelig givet sig udslag i decentralisering og en udvidet manøvremargin for de offentlige arbejdsformidlinger, som kan koncentrere deres ressourcer om det lokale arbejdsmarked. Decentraliseringsprocessen er i gang i Tyskland, Østrig, Irland, Belgien og Frankrig. Den er allerede i vid udstrækning gennemført i flere medlemsstater (Sverige, Finland, Danmark og Nederlandene). I Italien og Spanien vil regionaliseringen af arbejdsformidlingerne give mulighed for at styrke moderniseringsprocessen.

De fleste medlemsstater har ophævet de offentlige arbejdsformidlingers monopolstilling, og man er begyndt at etablere forbindelser med private formidlinger.

Den nye europæiske beskæftigelsesstrategi har givet mulighed for at styrke moderniseringsprocessen. De offentlige arbejdsformidlinger er nemlig et vigtigt instrument, når retningslinjerne skal gennemføres, og ifølge de nationale handlingsplaner er de offentlige arbejdsformidlinger helt klart kernen i de nationale systemer, der leverer tjenesteydelser i forbindelse med beskæftigelse.

For at styrke de offentlige arbejdsformidlingers effektivitet anbefaler den europæiske strategi en samordnet indsats, der giver mulighed for at opfylde følgende betingelser:

  • at fremme adgangen til jobtilbud ved hjælp af forskellige teknikker for formidling og bistand til jobsøgning. Dette indebærer, at der indføres og udvikles gode relationer til arbejdsgiverne, og at de offentlige arbejdsformidlinger gradvist omdannes til egentlige servicevirksomheder (modernisering af serviceudbuddet, oprettelse af særlige virksomheds- eller branchespecifikke kontorer, forbedring af omdømmet i befolkningen, anvendelse af informationsteknologier, osv.);
  • at sikre en systematisk sagsbehandling for de arbejdsledige, hvilket forudsætter, at den enkeltes behov analyseres grundigt, og at der sker en tæt opfølgning af de arbejdssøgende i den tid, de er tilmeldt arbejdsformidlingen (regelmæssige samtaler, udarbejdelse af personlige planer);
  • at bidrage til at koordinere samtlige serviceydelser til arbejdssøgende, det vil sige at indføre en snæver koordination mellem rådgivning, formidling, information og indkomststøtte;
  • at udnytte synergieffekten mellem de offentlige arbejdsformidlinger og de øvrige berørte aktører ved at oprette netværk med regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, erhvervsuddannelsesinstitutioner eller organisationer, der yder støtte til arbejdsledige;
  • at bruge de offentlige arbejdsformidlinger for at fremme arbejdskraftens internationale bevægelighed og mindske hindringerne for arbejdstagernes frie bevægelighed inden for Den Europæiske Union.

Hvis det skal lykkes at modernisere de offentlige arbejdsformidlinger, er det nødvendigt at gøre en samordnet indsats på alle niveauer:

  • De offentlige arbejdsformidlinger skal iværksætte mere effektive procedurer og arbejdsmetoder og udnytte de forskellige muligheder i det europæiske samarbejde fuldt ud.
  • Ved at gennemføre deres beskæftigelsesstrategi skal medlemsstaterne støtte modernisering og udvikling af de offentlige arbejdsformidlinger (medarbejdernes kvalifikationer, global omstrukturering af udgiftene, decentralisering osv.).
  • Arbejdsmarkedets parter har allerede i flere år deltaget (i forskellig grad) i administrationen af arbejdsformidlingerne i de fleste medlemsstater, og de spiller en væsentlig rolle, når det gælder om at forbedre virksomhedernes og de ansattes tilpasningsevne.
  • Den Europæiske Union har etableret en række instrumenter og programmer, der supplerer de enkelte landes indsats (Eures, Den Europæiske Socialfond, Kommissionens støtte til arbejdsformidlingernes samarbejde i Europa).

Kommissionen har til hensigt at tage højde for den beskæftigelsespolitiske udvikling og herunder navnlig de offentlige arbejdsformidlingers rolle i forbindelse med partnerskaberne med landene i Central- og Østeuropa og andre ansøgerlande.

4) FRIST FOR MEDLEMSSTATERNES GENNEMFØRELSE AF BESTEMMELSERNE

Finder ikke anvendelse

5) IKRAFTTRÆDELSESDATO (hvis forskellig fra punkt 4)

Finder ikke anvendelse

6) REFERENCER

Meddelelse fra Kommissionen KOM(98) 641 endelig udg.
Ikke offentliggjort i EFT

7) VIDEREFØRELSE AF ARBEJDET

8) KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

 
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top