RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Letland

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(1997)2005 endelig udg. - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(1998) 704 endelig udg. - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(1999) 506 endelig udg. - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2000) 706 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001)1749 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002)1405 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003)1203 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse af juli 1997 vurderede Europa-Kommissionen, at de sociale reformer burde videreføres, og at det offentlige sundhedssystem skulle forbedres betydeligt. Desuden burde den sociale dialog styrkes. Kommissionen bekræftede ligeledes, at Letland skulle gøre en indsats for at sikre, at dets lovgivning justeres til EF-kravene på områder som sundhed og sikkerhed, arbejdsret og lige muligheder, og fortsat skulle udvikle sine strukturer for at sikre en effektiv gennemførelse af lovgivningen. Kommissionen konkluderede, at hvis Letland viderefører sine bestræbelser, skulle det kunne påtage sig forpligtelserne i forbindelse med EU-medlemskab på mellemlang sigt.

I rapporten af november 1998 bekræftedes denne første vurdering, og Letland opfordredes til at videreføre de sociale reformer og fortsat forbedre det offentlige sundhedssystem. Der var ikke sket store fremskridt inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og det var derfor nødvendigt at styrke indsatsen. På det institutionelle plan skulle Letland fortsætte med at styrke arbejdsformidlingerne og arbejdstilsynet.

I rapporten af oktober 1999 blev det taget til efterretning, at Letland havde gjort fremskridt med hensyn til overholdelsen af EF-kravene. På områder som sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, lige muligheder for mænd og kvinder og tosidede kollektive forhandlinger opfyldes kriterierne dog langtfra endnu.

I rapporterne fra hhv. november 2001 og oktober 2002 gøres der rede for betydelige fremskridt, især mht. arbejdsretten og lovgivningen om ligestilling mellem mænd og kvinder, to områder, hvor der er gjort bemærkelsesværdige fremskridt.

I rapporten fra 2003 fastslås, at med hensyn til arbejdsret, ligestilling mellem mænd og kvinder, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, den sociale dialog, beskæftigelsespolitik, bekæmpelse af social udelukkelse samt social sikring overholder Letland de vigtigste forpligtelser og krav i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne, og at landet efter tiltrædelsen burde være i stand til at gennemføre den pågældende EU-ret. Endvidere opfylder Letland til dels kravene i forbindelse med tiltrædelsen inden for områderne folkesundhed, Den Europæiske Socialfond og bekæmpelse af forskelsbehandling, men landet bør her gøre en ekstra indsats.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

EU's socialpolitik omfatter foruden de forskellige specifikke handlingsprogrammer, bl.a. vedrørende folkesundhed, og Den Europæiske Socialfonds bestemmelser om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, områderne arbejdsret og arbejdsvilkår, lige muligheder for mænd og kvinder, koordinering af socialsikring for vandrende arbejdstagere samt tobaksvarer.

Der har i sociallovgivningen i Unionen på alle områder været fastlagt minimumsnormer med beskyttelsesklausuler for de medlemsstater, der er længst fremme.

Desuden er konsultationen af og dialogen med arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau nedfældet i traktatens artikel 138 og 139 (tidligere artikel 118A og 118B).

EVALUERING

Arbejdsløsheden i Letland faldt fra 14,2% i 2000 til 13,1% i 2001. Ifølge rapporten fra oktober 2003 bidrog den stærke vækst til et fald i arbejdsløsheden, som faldt fra 12,8 % i december 2001 til 11,6 % i december 2002.

I april 1999 blev der gennemført forskellige foranstaltninger som opfølgning af et strategisk beskæftigelsestiltag, bl.a. gennemførelsen af en national beskæftigelsesplan i februar 2000. Endvidere blev der oprettet et net af 27 regionale kontorer for at øge den administrative kapacitet i de nationale arbejdsformidlingskontorer.
Letland og Kommissionen startede i 2001 en undersøgelse af ordningen for de fælles beskæftigelsespolitiske prioriteringer.
I rapporten fra 2003 opfordres Letland til at føre konklusionerne fra den fælles evaluering af de prioriterede områder inden for beskæftigelsespolitikken ud i livet, bl.a. med hensyn til uddannelsessystemerne, den erhvervsfaglige uddannelse og livslang læring. Letland bør også i vid udstrækning sørge for, at skattesystemerne og de sociale sikringsordninger udformes, så de fremmer oprettelse af arbejdspladser og virker fremmende på beskæftigelsen og på integrationen af etniske minoriteter.

Den lovgivningsmæssige ramme for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, som Letland etablerede i 1993, tager hensyn til EU's rammedirektiv. Systemet med arbejdstilsyn opfylder ILO's (Den Internationale Arbejdsorganisation, FN) uafhængighedskrav. I december 1998 blev der vedtaget regler for undersøgelse og registrering af arbejdsulykker. Bestemmelser vedrørende sikkerhedsskiltning trådte endvidere i kraft i januar det følgende år. I rapporten af november 2000 bemærkede Kommissionen, at tilpasningen på dette område fortsætter.
I januar 2002 trådte loven om beskyttelse af arbejdstagerne i kraft, og dermed er rammedirektivet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen de facto omsat i national lovgivning. En måned tidligere blev den nye lov om arbejdstilsyn vedtaget.
I rapporten fra 2003 påpeger man, at med hensyn til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er størstedelen af lovgivningen gennemført på nær området kemiske agenser på arbejdspladsen. Letland har fået tre overgangsordninger vedrørende anvendelse af arbejdsudstyr (indtil udgangen af juni 2004), arbejdsstedet samt skærmterminaler (indtil udgangen af december 2004). Endvidere bør det statslige arbejdstilsyn styrkes med hensyn til ansatte, lønninger, uddannelse og teknisk udstyr.

For så vidt angår folkesundhed har ændringerne af den lettiske lovgivning betydet, at denne nu er i overensstemmelse med kravene i EU-retten vedrørende største tjæreindhold i cigaretter og mærkning af tobaksvarer. I 2001 blev det vedtaget at iværksætte strategien vedrørende folkesundhed. Den lettiske befolknings sundhedstilstand ligger stadig under det gennemsnitlige sundhedsniveau i EU. Det bemærkedes i rapporten fra 2002, at udgifterne til folkesundhed bør øges betragteligt.
I rapporten fra 2003 gentages disse to sidstnævnte bemærkninger, og det indskærpes, at man afslutter gennemførelsen af EU-retten med hensyn til tobaksrygning og overførbare sygdomme.

Med hensyn til lige muligheder for mænd og kvinder har Letland fra oktober 2001 forsøgt at fremme iværksættelsen af en plan om ligestilling mellem kønnene. I marts 2002 blev der vedtaget en handlingsplan. Letland har gennemført en stor del af EU-retten på ligestillingsområdet. Der mangler stadig nogle juridiske tilpasninger inden tiltrædelsen, som f.eks. ophævelsen af enhver overbeskyttelse af kvinder mod natarbejde.

I rapporten fra 2002 beklagede man, at Letland, hvad angår den sociale dialog, stadig hovedsagelig anvender trepartsmodellen. I sin rapport fra 2003 fastholdt Kommissionen, at det er vigtigt at fremme topartsdialogen, og at det skal gøres lettere at indgå kollektive aftaler.

I rapporten fra 2003 har man bemærket, at gennemførelsen af EU-retten inden for området arbejdsret er afsluttet. Der er fortsat nogle små mangler i gennemførelsen af lovgivningen vedrørende kollektive afskedigelser, tilrettelæggelse af arbejdstiden, unge i arbejde og søfolks arbejdstid. Gennemførelsen af den nyeste EU-ret vedrørende medarbejderindflydelse i det europæiske selskab og information og høring af arbejdstagerne forventes gennemført efter tiltrædelsen.

I løbet af 2004 bør Kommissionen og Letland gøre det fælles memorandum færdigt om social integration med en beskrivelse af de vigtigste udfordringer i forbindelse med fremme af socialintegration, og eventuelle politiske retningslinjer inden for dette område. Der bør udarbejdes en samlet strategi og en handlingsplan for den sociale integration på nationalt niveau på grundlag heraf.

Hvad angår Den Europæiske Socialfond (ESF), blev den nationale ordning med fastlæggelse af ansvarsområder og opgaver og med visse funktioner uddelegeret til forskellige institutioner vedtaget i september 2003. I rapporten fra 2003 gøres der også opmærksom på, at Letland skal fremskynde det forberedende arbejde med henblik på deltagelse i tværnationale aktiviteter i forbindelse med Equal-initiativet.

I rapporten fra 2003 gøres der opmærksom på, at Letland har medtaget bekæmpelse af forskelsbehandling i sin nye arbejdslovgivning, men at der fortsat er store huller. Der skal fortsat gøres en indsats for at fremme integrationen af det russiske mindretal og sikre, at princippet om almenvellet og rimelighed overholdes ved anvendelsen af sproglovgivningen .

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet.

Seneste ajourføring: 09.01.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top