RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


EU-strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2002-2006)

Arkiv

Denne strategi har til formål at lette anvendelsen af den eksisterende lovgivning inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og give nye impulser i den pågældende periode. Den bygger på en status, som Kommissionen har fulgt op med en påmindelse om de tre krav, der skal opfyldes for at opnå et sikkert og sundt arbejdsmiljø, nemlig styrkelsen af forebyggelseskulturen, bedre anvendelse af gældende ret og en samlet tilgang til velvære på arbejdspladsen. Med henblik på at opfylde disse betingelser er der i EU-strategien indbygget tre hovedlinjer: tilpasning af den retlige ramme, fremme af forbedringsforanstaltninger (bedste praksis, social dialog og virksomhedernes sociale ansvar) og endelig fremme af integreringen af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i de øvrige EU-politikker.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 11. marts 2002 om EU's strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2002-2006) [KOM(2002) 118 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

1. Det Europæiske Råd i Lissabon understregede, at Europa er ved at overgå til en videnøkonomi kendetegnet ved dybe forandringer, der påvirker sammensætningen af den erhvervsaktive befolkning, beskæftigelsesformerne og risiciene på arbejdspladsen. En analyse af disse ændringer gør det muligt at indkredse de problemer, som strategien for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen skal rumme løsningerne på.

TAGE HØJDE FOR ÆNDRINGERNE I ARBEJDSLIVET

Udviklingen i den erhvervsaktive befolkning går i retning af feminisering og aldring

2. Udviklingen i den erhvervsaktive befolkning kræver en samlet tilgang til jobkvalitet under hensyntagen til den specifikke situationen i de enkelte aldersgrupper og til kønsaspektet.

3. Det stadig stigende antal erhvervsaktive kvinder stiller således nye krav, idet kvinderne er modtagelige over for andre typer erhvervsbetingede sygdomme end mænd og bliver ofre for andre typer arbejdsulykker. De kønsspecifikke forhold skal inddrages bedre i lovgivningen. Der skal derfor gøres en indsats med hensyn til ergonomi på arbejdspladsen og tages hensyn til de fysiske og psykiske forskelle, når arbejdet tilrettelægges.

4. Ligeledes er ældre arbejdstagere (over 50 år) udsat for mere alvorlige arbejdsulykker med højere dødelighed, da de ofte er overrepræsenteret i de mere risikobetonede manuelle industrierhverv.

Ændringer i beskæftigelsesformerne

5. Stigningen i midlertidige ansættelsesforhold og atypiske arbejdstider (skifteholds- eller natarbejde) er faktorer, som øger risikoen for arbejdstagerne. Der er nemlig ofte tale om dårligt uddannede medarbejdere, der eventuelt mangler motivation som følge af usikre ansættelsesforhold, og som lider af psykosomatiske forandringer på grund af skiftende arbejdstider. Endelig afføder nye beskæftigelsesformer såsom distancearbejde nye problemstillinger at tage hensyn til.

Ændringer i risikomønstret

6. Ændringerne i arbejdets tilrettelæggelse (resultatforpligtelse og øget fleksibilitet) har en gennemgribende indvirkning på sundheden på arbejdspladsen og på medarbejdernes velvære i det hele taget. Man kan iagttage, at sygdomme som stress, depression, vold, mobning og chikane på arbejdspladsen er i stærk vækst og allerede i 1999 udgjorde 18 % af alle arbejdspladsrelaterede helbredsproblemer. Strategierne for forebyggelse af disse nye sociale risici bør også omfatte indvirkningen af misbrug på ulykkesfrekvensen, navnlig alkohol- og medicinmisbrug.

TRE UOMGÆNGELIGE KRAV TIL ET ARBEJDSMILJØ AF HØJ KVALITET

En samlet tilgang til velvære på arbejdspladsen

7. EU's arbejdsmiljøpolitik skal fremme et reelt fysisk, psykisk og socialt velvære på arbejdspladsen, som ikke kun måles på fraværet af arbejdsulykker eller erhvervsbetingede sygdomme. For at opfylde den målsætning skal der iværksættes følgende komplementære foranstaltninger:

  • vedvarende reduktion af antallet af arbejdsulykker og erhvervsbetingede sygdomme (castellanodeutschenglishfrançais) (der bør fastsættes kvantificerede mål på både EU- og medlemsstatsplan),
  • forebyggelse af sociale risici (stress, mobning på arbejdspladsen, depression, angst og misbrug),
  • styrket forebyggelse af erhvervssygdomme, navnlig asbestrelaterede sygdomme (castellanodeutschenglishfrançais), høreskader og muskel- og knoglelidelser,
  • øget hensyntagen til den demografiske udvikling i forbindelse med risici, arbejdsulykker og erhvervsbetingede sygdomme (aldrende arbejdstagere og beskyttelse af unge på arbejdspladsen (castellanodeutschenglishfrançais)),
  • integrering af kønsaspektet i risikoevaluering, forebyggelsesforanstaltninger og erstatningsordninger,
  • øget hensyntagen til ændringer i beskæftigelsesformerne og arbejdets tilrettelæggelse (arbejdsforhold af midlertidig (castellanodeutschenglishfrançais) eller atypisk karakter),
  • integrering af de særlige problemstillinger for små og mellemstore virksomheder, mikrovirksomheder og selvstændige erhvervsdrivende.

En ægte forebyggelseskultur

8. Udbredelsen af kendskabet til risici skal ske gennem:

  • almen og erhvervsfaglig uddannelse (bevidstgørelseskampagner i skolen, undervisning på arbejdspladsen og efter- og videreuddannelsesforløb),
  • bevidstgørelse af arbejdsgiverne om værdien af at opbygge et velkontrolleret arbejdsmiljø,
  • foregribelse af nye og kommende risici, hvad enten de er knyttet til ny teknologi eller samfundsmæssige ændringer (oprettelse af et observatorium for risikoovervågning under Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur).

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur skal være drivkraft for bevidstgørelses- og foregribelsesindsatsen.

En bedre anvendelse af gældende ret

9. En effektiv anvendelse af EU-retten er en nødvendig forudsætning for at forbedre arbejdsmiljøets kvalitet. For at fremme denne anvendelse vil Kommissionen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter udarbejde vejledninger i direktivernes anvendelse under hensyntagen til erhvervssektorernes og virksomhedernes forskelligartethed. Endvidere vil Kommissionen udvikle aktioner med henblik på gennem et nært samarbejde mellem de nationale myndigheder at fremme en korrekt og ensartet gennemførelse af direktiverne. Der bør således tilskyndes til fastlæggelse af fælles inspektionsmålsætninger og udarbejdelse af fælles metoder til vurdering af de nationale inspektionssystemer. I øvrigt bør den kontrol, der udøves af arbejdstilsynet i medlemsstaterne, give sig udslag i ensartede sanktioner, som skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

EN SAMLET TILGANG, SOM KOMBINERER RETLIGE INSTRUMENTER OG PARTNERSKABER

10. Det kræver en samlet tilgang med udnyttelse af alle til rådighed stående instrumenter at fremme et arbejdsmiljø af høj kvalitet og i den forbindelse opfylde de tre førnævnte krav.

Tilpasning af den retlige og institutionelle ramme

  • Tilpasning af de gældende direktiver til udviklingen inden for videnskaben og de teknologiske fremskridt.
  • Analyse af de nationale rapporter om anvendelsen af direktiverne i praksis med henblik på at kortlægge de vanskeligheder, som de forskellige aktører støder på i forbindelse med iværksættelsen af lovgivningen.
  • Nye lovbestemmelser, som udvider anvendelsesområdet for direktivet om kræftfremkaldende agenser (castellanodeutschenglishfrançais), en rammelovgivning for arbejdspladsens ergonomi, en meddelelse om muskel- og knoglelidelser og ny lovgivning om risici, der er under udvikling (bl.a. mobning og vold på arbejdspladsen).
  • Rationalisering af den retlige ramme i form af kodificering af de gældende direktiver og udarbejdelse af en fælles gennemførelsesrapport i stedet for de specifikke rapporter, som er foreskrevet i de forskellige direktiver.
  • Sammenlægning af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen ( (DE) (EN) (ES) (FR) (DE) (EN) (ES) (FR) (DE) (EN) (ES) (FR) (DE) (EN) (ES) (FR)) og Det Stående Udvalg for Bedriftssikkerhed og Sundhedsbeskyttelse i Kulminer og anden Udvindingsindustri.

Fremme af forbedringsforanstaltninger

  • Benchmarking og kortlægning af bedste praksis skulle gøre det muligt:

- at fremme konvergensen i udviklingen i medlemsstaterne gennem fastsættelse af nationale mål for nedbringelse af antallet af arbejdsulykker og erhvervsbetingede sygdomme og tabte arbejdsdage som følge heraf,

- mere præcist at afdække fænomener under udvikling som stressbetingede lidelser og sygdomme og muskel- og knoglelidelser,

- at uddybe kendskabet og styrke opfølgningen af de økonomiske og sociale omkostninger som følge af arbejdsulykker og erhvervsbetingede sygdomme.

  • Frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

Den sociale dialog og arbejdsmarkeds- og brancheorganisationernes indsats er velegnede som instrumenter hertil, idet de gør det muligt at tage fat på erhvervs- og branchespecifikke risici og problemer. De fører ofte til udarbejdelse af god praksis, adfærdskodekser eller endog rammeaftaler.

  • Virksomhedernes sociale ansvar og konkurrenceevne.

Mange virksomheder lægger vægt på overholdelsen af et sikkert og sundt arbejdsmiljø, når de skal vælge underleverandør og markedsføre deres produkter. Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen inddrages stadig hyppigere i frivillige certificerings- og mærkningsinitiativer. Et sundt arbejdsmiljø afhænger af en samlet tilgang til kvalitetsstyring, som kan bidrage til resultaterne og konkurrenceevnen. Forbindelsen mellem sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og konkurrenceevnen består af mere end blot omkostningerne ved at overholde reglerne. En manglende arbejdsmiljøpolitik giver sig udslag i tab af produktionskapacitet, som er meget mere skadelig i omkostningsmæssig henseende.

  • De økonomiske incitamenter.

Fastsættelsen af forsikringspræmier på virksomhedsplan afhængig af ulykkesfrekvensen er et reelt økonomisk incitament. Denne gode praksis burde være mere udbredt.

Integreringen af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i de øvrige EU-politikker

11. Arbejdsmiljøpolitikken alene kan ikke sikre fremme af velværet på arbejdspladsen, idet velværet ikke blot er stærkt knyttet til andre strategier på EU-plan såsom den europæiske beskæftigelsesstrategi, folkesundheden og markedsføring af arbejdsudstyr og kemikalier, men også til andre politikker, som tager sigte på beskyttelse gennem forebyggende foranstaltninger (transport, fiskeri og miljø).

ARBEJDSMILJØPOLITIKKENS INTERNATIONALE DIMENSION

Forberedelse af udvidelsen

12. For at sikre en reel anvendelse af regelværket bør der gennemføres en række foranstaltninger, nemlig:

  • styrkelse af de tekniske bistandsprogrammer og erfaringsudvekslingen gennem partnerskabs- og bilaterale samarbejdsordninger,
  • styrkelse af den sociale dialog,
  • fremme af indsamling og analyse af data vedrørende arbejdsulykker og erhvervsbetingede sygdomme.

Udbygning af det internationale samarbejde

13. Kommissionens indsats skal nødvendigvis harmonere med de aktiviteter, som gennemføres af de internationale organisationer (Verdenssundhedsorganisationen og Den Internationale Arbejdsorganisation), navnlig på områder som bekæmpelse af børnearbejde og virkningen af medicin- og alkoholmisbrug på sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen.
I forbindelse med Rådets arbejde har denne samordning gjort det muligt på de internationale arbejdskonferencer at vedtage en konvention og en henstilling om arbejdstagernes sundhed og sikkerhed inden for minedrift og landbrug, en protokol og en henstilling om registrering og anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervsbetingede sygdomme, herunder revision af listen over erhvervssygdomme, og endelig at vedtage en resolution om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.
Samarbejdet med tredjelande, navnlig Middelhavslandene, ASEAN (Sammenslutning af Stater i Sydøstasien), NAFTA (Den Nordamerikanske Frihandelsaftale) og Mercosur (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay), har stor betydning, når det gælder om at sikre, at minimumsbestemmelser overholdes.
Endelig bør det samarbejde og den erfaringsudveksling på arbejdsmiljøområdet, der er indledt med USA inden for rammerne af den transatlantiske pagt, uddybes.

BAGGRUND

14. Denne strategi skal ses i forlængelse af den meddelelse, som Kommissionen offentliggjorde i 1995 om et fællesskabsprogram for sikkerhed, hygiejne og sundhed på arbejdspladsen (1996-2000) ( (DE) (EN) (ES) (FR) (DE) (EN) (ES) (FR) (DE) (EN) (ES) (FR) (DE) (EN) (ES) (FR)).
Dengang blev der lagt vægt på følgende hovedpunkter:

  • idriftsættelse af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bilbao,
  • korrekt gennemførelse og anvendelse i praksis af de forskellige direktiver (evalueringsrapporter og arbejdstilsynets kontrol),
  • skabelse af en sikkerhedskultur i virksomhederne,
  • udbygning af sammenhængen med beskæftigelsesevnen (for arbejdstagerne er jobkvaliteten i høj grad afhængig af deres arbejdsforhold).

Retsaktens nøgletal

  • I 1998 døde 5 500 arbejdstagere som følge af en arbejdsulykke, og 4,8 mio. arbejdsulykker medførte uarbejdsdygtighed i over tre dage. I forhold til situationen i 1994 faldt arbejdsulykkesfrekvensen med næsten 10 %.
  • I gennemsnit har fiskeri, landbrug, byggeri og social- og sundhedsvæsen en ulykkesfrekvens på over 30 %.
  • Udvindingsindustrien, fremstillingsindustrien, transportsektoren og hotel- og restaurationsbranchen ligger på over 15 % i gennemsnit.
Seneste ajourføring: 08.03.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top