EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Sikkerhed og sundhed på arbejdsstedet for midlertidige arbejdstagere

 

RESUMÉ AF:

Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for løs arbejdskraft

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det har til hensigt at sikre, at EU-landene gennemfører lovgivning med henblik på at forbedre beskyttelsen af sikkerheden og sundheden for arbejdstagere, der har en vikaransættelse* eller tidsbegrænset ansættelse*, så de er på linje med den beskyttelse, som andre arbejdstagere er sikret.

HOVEDPUNKTER

Rådets direktiv 89/391/EØF om sikkerhed og sundhed for arbejdstagere finder ligeledes anvendelse på midlertidige arbejdstagere*. Det nuværende direktiv supplerer dette med følgende:

Underretning og oplæring

  • Forud for arbejdets begyndelse skal midlertidige arbejdstagere underrettes om eventuelle risici ved arbejdet, og især om der kræves særlige faglige kvalifikationer, færdigheder eller specielt lægetilsyn.
  • Hver arbejdstager skal modtage tilstrækkelig og passende oplæring svarende til arbejdets særlige kendetegn under hensyntagen til deres kvalifikationer og erfaring.

Særligt lægetilsyn

Hvis arbejdet er særligt farligt for midlertidige arbejdstageres sikkerhed og sundhed, eller hvis det kræver specielt lægetilsyn, har EU-landene mulighed for at forbyde brugen af sådanne arbejdstagere. Hvis midlertidige arbejdstagere sættes til at udføre sådant arbejde, skal arbejdsgiverne sikre passende særligt lægetilsyn, som om nødvendigt kan fortsætte, efter at ansættelsesforholdet er ophørt.

Sundheds- og sikkerhedsafdelinger

Sundheds- og sikkerhedsafdelingen i en virksomhed skal underrettes om enhver anvendelse af midlertidige arbejdstagere.

Vikarbureauer

  • Hvis midlertidige arbejdstagere stilles til rådighed af et vikarbureau eller lignende, skal bureauet underrettes om det krævede faglige niveau og om det pågældende arbejdes særlige kendetegn, og disse oplysninger skal videregives til de berørte arbejdstagere. Oplysningerne kan indarbejdes i kontrakten om tilrådighedsstillelse.
  • Den virksomhed, der ansætter den midlertidige arbejdstager, bærer dog ansvaret for arbejdsforholdene for så vidt angår sikkerhed, hygiejne og sundhed.

EU-landenes ansvar

EU-landene skal forelægge Europa-Kommissionen en rapport hvert 5. år om gennemførelsen, inklusive anførelse af arbejdstageres og arbejdsgiveres synspunkter.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 15. juli 1991. EU-landene skulle indarbejde det i national lovgivning inden den 31. december 1992.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

* VIGTIGE BEGREBER

Vikaransættelse: En ansættelseskontrakt mellem et vikarbureau eller lignende og en arbejdstager om at udføre en opgave i en virksomhed under dennes tilsyn.

Tidsbegrænset ansættelse: En ansættelseskontrakt direkte mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager for en afgrænset periode eller til udførelse af en bestemt opgave.

Midlertidig arbejdstager: Et udtryk, der i dette resumé anvendes af hensyn til overskueligheden, og som dækker over en person, der er ansat i et af de 2 midlertidige ansættelsesforhold, der er defineret ovenfor.

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold (EFT L 206 af 29.7.1991, s. 19-21)

Efterfølgende ændringer til direktiv 91/383/EØF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1-8)

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 01.12.2016

Top