RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Bekæmpelse af den kønsbestemte lønforskel

Den kønsbestemte lønforskel er stadig en realitet i Den Europæiske Union. En betydelig del af forskellen kan ikke tilskrives objektive kriterier. I et Europa, som stræber efter at være en moderne og konkurrencedygtig økonomi og står over for demografiske ændringer (hvilket er synonymt med en forventet nedgang i den erhvervsaktive befolkning), er bekæmpelsen af den kønsbestemte lønforskel ikke blot et symbol men en stor udfordring. I det perspektiv og efter at have analyseret årsagerne fremlægger Kommissionen her en række løsningsforslag, som gør det muligt at udrydde denne lønforskel, og opfordrer til en aktiv mobilisering af alle berørte parter.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 18. juli 2007 - Bekæmpelse af den kønsbestemte lønforskel - [KOM(2007) 424 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Rom-traktaten har siden 1957 indeholdt princippet om lige løn til mænd og kvinder. EF-traktatens artikel 157 fastlægger, at medlemsstaterne gennemfører princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Nedbringelsen af lønforskellen indgår desuden i målsætningerne for den europæiske strategi for vækst og beskæftigelse.

Situationen er dog i praksis stadig problematisk. I Køreplanen for ligestilling mellem kvinder og mænd understreges det, at lønforskellen mellem mænd og kvinder ikke er blevet mindsket i de seneste ti år på trods af de tiltag, der er truffet, og de midler, der er iværksat for at bekæmpe den. Ifølge de officielle tal tjente kvinderne i EU i 2005 gennemsnitligt 15 % mindre end mændene, hvilket er en forbedring på kun 2 procentpoint i forhold til 1995. En ubetydelig udvikling set i forhold til den betydelige stigning i kvindernes erhvervsfrekvens.

Størstedelen af årsagerne til denne forskel kan ikke tilskrives objektive faktorer. Kvindernes beståelsesprocent i skolesammenhæng ligger over mændenes i alle medlemsstater, og der er flere kvinder end mænd, der gennemfører videregående uddannelser. Det er derfor uforklarligt, at kvinderne ikke har bedre forhold på arbejdsmarkedet og at deres produktive potentiale ikke udnyttes bedre end det er tilfældet i dag.

Bestræbelserne på at nedbringe lønforskellen mellem mænd og kvinder går langt ud over Europa-Kommissionens indsats. Derfor er det nødvendigt med en aktiv mobilisering af alle berørte parter, især medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter, som er de vigtigste beslutningstagere og aktører.

Et komplekst og vedvarende fænomen

Lønforskellene kan tilskrives objektive faktorer:

  • individuelle karakteristika (alder, uddannelsesniveau, erfaring)
  • beskæftigelsesrelaterede elementer (erhverv, kontrakttype eller arbejdsbetingelser)
  • aspekter, der vedrører virksomheden (aktivitetssektor eller størrelse).

Der kan også være eksempler på udtalt forskelsbehandling, hvor en kvinde får mindre løn end sin mandlige kollega for samme arbejde.

Imidlertid er forskelsbehandlingen og de objektive kriterier ikke tilstrækkelige til at forklare, at der fortsat findes en lønforskel.

Desuden er lønforskellen forbundet med uligheder på arbejdsmarkedet. Disse uligheder påvirker især kvinderne. Blandt ulighederne findes bl.a.:

  • horisontal opdeling af arbejdsmarkedet: kvinderne koncentrerer sig i langt færre sektorer og på langt færre erhverv end mænd, og disse sektorer og erhverv er generelt mindre værdsat og mindre godt aflønnede
  • vertikal opdeling af arbejdsmarkedet: kvinderne er hovedsageligt ansat i mindre godt aflønnede stillinger og støder på flere hindringer for deres karriere (kun en tredjedel af det overordnede personale i EU-virksomheder er kvinder)
  • traditioner og stereotyper: de påvirker især valg af undervisningsforløb, evaluering og klassificering af erhverv, men også beskæftigelsesgrad
  • problemer med at forene arbejds- og familieliv, hvilket for kvinderne ofte fører til deltidsarbejde og gentagne afbrydelser i karrieren, som ikke er uden konsekvenser for deres karriereforløb.

Statistikkerne viser, at lønforskellen øges med alderen, uddannelses- og kvalifikationsniveauet: Lønforskellene er på over 30 % i aldersgruppen 50 til 59 år (7 % i gruppen under 30 år), forskellene er på over 30 % for personer med en videregående uddannelse og 13 % for arbejdstagere med afgangseksamen fra skolernes overbygning. Endelig kan forskellene nå op på 32 % for arbejdstagere med over 30 års erfaring i en virksomhed, mens lønforskellen begrænses til 22 % for arbejdstagere med 5 års erfaring.

Bekæmpelse af de kønsbestemte lønforskelle

For at bidrage effektivt til bekæmpelsen af lønforskellene mellem mænd og kvinder fremhæver Kommissionen følgende indsatsområder:

  • bedre gennemførelse af den gældende lovgivning ledsaget af oplysningskampagner
  • fuld udnyttelse af den europæiske strategi for vækst og beskæftigelse især med alle former for finansiel støtte fra Fællesskabet (strukturfondene)
  • fremme af arbejdsgivernes engagement for lige løn og i den forbindelse skal der især appelleres til virksomhedernes sociale ansvar
  • støtte udvekslingen af god praksis på EU-plan i samarbejde med arbejdsmarkedsparterne.

Kontekst

Afskaffelsen af den kønsbestemte lønforskel er et af de centrale elementer i den europæiske ligestillingspolitik. Politikken optræder i de fleste instrumenter, der gennemføres på EU-niveau:

  • køreplanen for ligestilling mellem mænd og kvinder (2006-2010)
  • strategien for vækst og beskæftigelse
  • den europæiske ligestillingspagt mellem mænd og kvinder
  • strukturfondene
  • Kommissionens årsrapporter, som offentliggøres siden 2004.
Dokumentets nøglebegreber
  • Lønforskel: Lønforskellen udgør den relative kønsbestemte forskel i den gennemsnitlige bruttotimeløn for hele samfundet. Det er én af strukturindikatorerne i forbindelse med opfølgning af den europæiske strategi for vækst og beskæftigelse.
Seneste ajourføring: 23.05.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top