RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Udstationering af arbejdstagere i forbindelse med levering af tjenesteydelser

EU har til hensigt at fjerne usikkerhedsmomenter og mulige hindringer for den frie udveksling af tjenesteydelser ved at øge retssikkerheden og ved at klarlægge, hvilke arbejdsbetingelser i værtsmedlemsstaten udstationerede arbejdstagere er underlagt.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Dette direktiv finder anvendelse på virksomheder, som i forbindelse med levering af tjenesteydelser over grænserne udstationerer en arbejdstager på en medlemsstats område, såfremt der er et ansættelsesforhold mellem den udstationerende virksomhed og arbejdstageren i udstationeringsperioden:

  • for egen regning og under egen ledelse i henhold til en aftale mellem den udstationerende virksomhed og modtageren af tjenesteydelsen
  • på et forretningssted eller i en virksomhed, der tilhører koncernen
  • eller i sin egenskab af vikarbureau udstationerer en arbejdstager i en brugervirksomhed.

Med henblik på anvendelsen af dette direktiv forstås ved en udstationeret arbejdstager enhver arbejdstager, der i en bestemt periode udfører arbejde på en anden medlemsstats område end den, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde. Begrebet arbejdstager fortolkes som i lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er udstationeret.

Arbejdsvilkår

Medlemsstaterne påser, at virksomhederne sikrer de udstationerede arbejdstagere de vigtigste ufravigelige beskyttelsesregler, som er fastsat i den medlemsstat, på hvis område arbejdet udføres:

  • ved lov eller administrative bestemmelser og/eller
  • ved kollektive aftaler eller voldgiftkendelser *, der finder generel anvendelse for så vidt som de vedrører aktiviteterne beskrevet i direktivets bilag.

Følgende arbejds- og ansættelsesvilkår skal sikres:

  • maksimal arbejdstid og minimal hviletid
  • mindste antal betalte feriedage pr. år
  • mindsteløn, herunder overtidsbetaling
  • betingelser for at stille arbejdstagere til rådighed, især via vikarbureauer
  • sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen
  • beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til arbejdsvilkår for gravide kvinder og kvinder, der lige har født, samt for børn og unge
  • ligebehandling af mænd og kvinder samt andre bestemmelser vedrørende ikke-forskelsbehandling.

Undtagelser

Medlemsstaterne kan gøre en undtagelse fra den umiddelbare anvendelse af reglerne på området:

  • mindsteløn, når der er tale om arbejder af en varighed på højst en måned og under forudsætning af, at disse arbejder ikke udføres af virksomheder, der stiller arbejdstagere til rådighed
  • mindsteløn og betalte feriedage, når der er tale om arbejder af "mindre omfang", og under forudsætning af, at disse arbejder ikke udføres af virksomheder, der stiller arbejdstagere til rådighed
  • mindsteløn og betalte feriedage, når der er tale om monteringsarbejder og/eller første installation af et gode, og når varigheden af udstationeringen ikke overskrider 8 dage. Denne bestemmelse anvendes ikke på bygge- og anlægsvirksomhed.

Beregning af lønnen

Ydelser, der specifikt vedrører udstationeringen, betragtes som en del af mindstelønnen, hvis de ikke udbetales som godtgørelse af udgifter, der reelt er afholdt i forbindelse med udstationeringen.

Ligebehandling

Medlemsstaterne kan bestemme, at virksomhederne sikrer de arbejdstagere, der er udstationerede som vikarer, de samme vilkår som dem, der gælder for vikarer i den medlemsstat, på hvis område arbejdet udføres.

Samarbejde om information og oplysningspligt

Medlemsstaterne udpeger et eller flere forbindelseskontorer eller en eller flere nationale kompetente instanser og meddeler disse til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.

Medlemsstaterne sørger for samarbejde mellem de offentlige myndigheder, som i henhold til den nationale lovgivning har kompetence til at overvåge arbejds- og ansættelsesvilkår. Denne administrative bistand er gratis.

Hver medlemsstat træffer passende foranstaltninger til, at oplysninger om arbejds- og ansættelsesvilkår generelt er alment tilgængelige, og at arbejdstagerne og deres repræsentanter råder over egnede procedurer med henblik på gennemførelsen af dette direktiv.

Medlemsstaterne træffer ligeledes passende foranstaltninger for det tilfælde, at lovgivningen om arbejds- og ansættelsesvilkår ikke overholdes.

Klagemuligheder

For at gøre retten til de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er fastsat i direktivet, gældende, kan der anlægges retssag i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er eller har været udstationeret.

Kontekst

EU ønsker at fjerne usikkerhed og restriktioner, der kan hindre den frie udveksling af tjenesteydelser, der er fastsat i EF-traktatens artikel 49, ved at styrke beskyttelsen af udstationerede arbejdstagere.

I forbindelse med de to sidste udvidelser af EU i 2004 og 2007 blev der i tiltrædelsesretsakterne fastsat overgangsordninger for Tyskland og Østrig. De giver landene mulighed for at imødegå risikoen for markedsforstyrrelser i visse følsomme sektorer samt at begrænse udstationering af arbejdstagere i forbindelse med levering af tjenesteydelser, så længe de anvender begrænsningerne af arbejdstagernes frie bevægelighed og efter at have underrettet Kommissionen herom. De nye medlemsstater kan for deres vedkommende træffe gensidige foranstaltninger, når Tyskland og Østrig fraviger EF-traktatens artikel 49.

Overgangsordninger, som tillader medlemsstaterne at begrænse adgangen til deres arbejdsmarked for statsborgere fra de nye medlemsstater med undtagelse af Cypern og Malta,giver ikke medlemsstaterne mulighed for at gøre undtagelse fra artikel 49 i EF-traktaten og dermed begrænse arbejdstagernes frie bevægelighed.

Dokumentets nøglebegreber
  • Kollektive aftaler eller voldgiftkendelser, der finder generel anvendelse: De skal overholdes af alle virksomheder eller erhverv i de pågældende sektorer, der er omfattet af deres territoriale anvendelsesområde.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Direktiv 96/71/EF [vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure COD/1991/346]

10.2.1997

16.12.1999

EFT L 18 af 21.1.1997

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i
medlemsstaterne
Den Europæiske Unions Tidende
Bilag V , VI , VIII , IX , X , XII , XIII og XIV : de lister, der er nævnt i artikel 24 i akterne om Estlands, Letlands, Litauens, Polens, Tjekkiets, Slovakiets, Ungarns og Sloveniens tiltrædelse af Den Europæiske Union.

1.5.2004

-

EUT L 236 af 23.9.2003

Akt om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af de traktater, som Den Europæiske Union bygger på [EUT L 157 af 21.6.2005]

1.1.2007

-

EUT L 157 af 21.6.2005

Ændringer og berigtigelser til direktiv 96/71/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave (FR ) har kun dokumentationsværdi.

TILHØRENDE DOKUMENTER

GENNEMFØRELSE AF DIREKTIVET / OPFØLGNING

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser – Maksimering af fordele og potentiale og sikring af arbejdstageres beskyttelse [KOM(2007) 304 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Direktiv 96/71/CE sikrer en høj retssikkerhed for tjenesteydere, modtagere af tjenesteydelser og arbejdstagere, der er udstationeret for at levere tjenesteydelser. Denne meddelelse gør status på gennemførelsen i medlemsstaterne.

Kommission understreger vigtigheden af adgang til information og det administrative samarbejde mellem oprindelseslandet og værtslandet. De fremskridt, der er nået på disse områder, skal muliggøre fjernelse af forhindringerne for den frie udveksling af tjenesteydelser. Der er dog ikke sket tilstrækkelige fremskridt, og arbejdstagerne er ikke tilstrækkeligt informeret om deres rettigheder.

Der foreligger ligeledes stadig hindringer med hensyn til udstationerede arbejdstagere fra tredjelande, der kan pålægges krav om visum eller opholdstilladelse. I tilfælde, hvor tjenesteyderen er etableret i en medlemsstat, bør der ikke pålægges krav om administrative eller supplerende betingelser.

Visse foranstaltninger kan dog være nødvendige for at garantere udstationerede medarbejderes sikkerhed samt tilgodese de generelle interesser under forudsætning af, at de er berettigede og af rimeligt omfang. Det drejer sig særligt om visse kontrolforanstaltninger, der indføres på nationalt plan, og som er i overensstemmelse med artikel 49 i EF-traktaten om fri bevægelighed for tjenesteydelser.

Kommissionens meddelelse af 4. april 2006 - Retningslinjer for udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser [KOM(2006) 159 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Kommissionens meddelelse af 25. juli 2003 om gennemførelse af direktiv 96/71/EF i medlemsstaterne [KOM(2003) 458 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 09.10.2009
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top