RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Tilrettelæggelse af arbejdstiden: grunddirektiv

I direktivet fastsættes en række minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Desuden omhandler direktivet de daglige hvileperioder, pauser, ugentlig hviletid, maksimal ugentlig arbejdstid, årlig ferie samt aspekter i forbindelse med natarbejde og skifteholdsarbejde. Der gælder særlige sektorbestemmelser for landevejstransport, aktiviteter på havet og civil luftfart.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.

RESUMÉ

For at gøre EU-lovgivningen klar og gennemsigtig foretages der med dette direktiv en kodificering af bestemmelserne i Rådets tidligere grunddirektiv 93/104/EF af 23. november 1993, samt en kodificering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000. Formålet med kodificeringen er at skabe balance mellem det overordnede mål om forbedring af arbejdstagernes sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige vilkår og den moderne europæiske økonomis behov.

Tilrettelæggelse af arbejdstiden

Arbejdstiden * svarer til det tidsrum, hvori arbejdstageren er på arbejde og står til arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sin beskæftigelse eller sine opgaver i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får:

  • en minimumshvileperiode * på 11 sammenhængende timer inden for hver 24-timersperiodeen pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger seks timer
  • en sammenhængende minimumshvileperiode på 24 timer for hver syvdagesperiode, hvortil lægges de elleve timers daglig hviletiden arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode på maksimalt 48 timer, inklusive overarbejde
  • en årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed.

Med henblik på beregningen af den ugentlige arbejdstid kan medlemsstaterne fastsætte følgende referenceperioder:

  • for den ugentlige hviletid på ikke over 14 dage
  • for den maksimale ugentlige arbejdstid på ikke over fire måneder
  • for natarbejdets varighed efter høring af arbejdsmarkedets parter eller ved nationale eller regionale kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

Natarbejde * er et særtilfælde, da varigheden heraf ikke må overstige otte timer i løbet af en periode på 24 timer. Risikobetonet natarbejde, der indebærer en betydelig fysisk eller psykisk belastning, defineres i den nationale lovgivning og/eller praksis eller ved kollektive overenskomster eller i aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

For natarbejdere * (og skifteholdsarbejdere) gælder et beskyttelsesniveau for sikkerhed og sundhed, som svarer til arten af det arbejde, de udfører. Der tilbydes natarbejdere gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse ved natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum. Natarbejdere, der vurderes uegnede, overføres, når det er muligt, til dagarbejde. Arbejdsgivere, der agter at tilrettelægge arbejdet efter en bestemt rytme, skal tage hensyn til det generelle princip om, at arbejdet skal tilpasses mennesket, navnlig med henblik på at afbøde virkningen af monotont arbejde og arbejde i en fast rytme. Arbejdsgivere, som regelmæssigt beskæftiger natarbejdere, informerer på anmodning de kompetente myndigheder på sundheds- og sikkerhedsområdet herom.

Undtagelser for ovennævnte principper kan fastsættes ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Undtagelserne kan forekomme:

  • under overholdelse af de generelle principper for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, når arbejdstidens længde ikke måles og/eller fastsættes på forhånd af arbejdstagerne selv
  • for visse aktiviteter, der er kendetegnet ved afstand mellem arbejdstagerens arbejdssted og bopæl som blandt andet offshore-arbejde *
  • for vagt- og overvågningsaktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at beskytte goder og personer for aktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at sikre kontinuerlige ydelser såsom hospitaler, landbrug eller presse- og informationstjenester i tilfælde af forudsigeligt ekstraarbejde, f.eks. inden for landbrug, turisterhverv, postvæsenet og for arbejdstagere i jernbanetransportsektoren
  • forudsat at der ydes de pågældende arbejdstagere tilsvarende kompenserende hvileperioder:
    • i overensstemmelse med direktivets kriterier, f.eks. for aktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion
    • gennem kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

Undtagelser for referenceperioderne til beregning af den ugentlige arbejdstid må ikke overstige seks måneder eller ved kollektiv overenskomst tolv måneder.

En medlemsstat kan tillade en arbejdsgiver at afvige fra reglen om 48 timers ugentligt arbejde, forudsat at arbejdstageren giver sit samtykke. Det må under ingen omstændigheder lægges arbejdstageren til last, at vedkommende ikke er indstillet på at give sit samtykke. Arbejdsgiveren fører registre, som stilles til rådighed for de kompetente myndigheder, over de arbejdstagere, der indvilliger i at overskride arbejdstiden. Dette skal ske under overholdelse af de generelle principper for sikkerhed og sundhed.

Der gælder særlige bestemmelser for visse erhverv:

  • Mobile arbejdstagere *og "offshore-arbejde": bestemmelserne om daglig hviletid, pauser, ugentlig hviletid og natarbejde finder ikke anvendelse på mobile arbejdstagere, men medlemsstaterne skal sikre arbejdstageren tilstrækkelig hvile * i henhold til direktivets retningslinjer. Referenceperioderne for offshore-arbejdere kan øges til tolv måneder med henblik på beregningen af den maksimale ugentlige hviletid;
  • arbejdstagere, der arbejder om bord på havgående fiskerfartøjer: bestemmelserne om daglig hviletid, maksimal ugentlig arbejdstid og natarbejde finder ikke anvendelse på arbejdstagere, der arbejder om bord på havgående fiskerfartøjer, som sejler under en medlemsstats flag, men den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må ikke overstige 48 timer inden for en referenceperiode på 12 måneder. Det maksimale antal arbejdstimer er 14 timer inden for en periode på 24 timer og 72 timer pr. uge. Det minimale antal hviletimer må ikke være under 17 timer pr. dag og 77 timer pr. uge. Det maksimale antal arbejdstimer eller det minimale antal hviletimer fastsættes ved lov eller administrative bestemmelser eller i kollektive aftaler eller i aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Senest i 2009 vurderer Kommissionen, hvordan bestemmelserne fungerer i denne sektor;
  • læger under uddannelse: Der er fastlagt en overgangsperiode på fem år fra den 1. august 2004 for læger under uddannelse. Det gennemsnitlige antal ugentlige arbejdstimer må ikke overstige 58 timer i de første tre år af overgangsperioden og gennemsnitligt 56 timer i de følgende to år. Visse medlemsstater kan råde over en overgangsperiode på endnu et år. I så tilfælde må arbejdstiden ikke overstige gennemsnitligt 52 timer pr. uge. Ved udløbet af denne overgangsperiode fastsættes det ugentlige antal arbejdstimer til 48 timer.

Hvert femte år udarbejder Kommissionen og medlemsstaterne en rapport om den praktiske gennemførelse af direktivet.

Dokumentets nøglebegreber
  • Arbejdstid: det tidsrum, hvori arbejdstageren er på arbejde og står til arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sin beskæftigelse eller sine opgaver i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.
  • Hvileperiode: det tidsrum, der ikke er arbejdstid.
  • Natperiode: et tidsrum på mindst syv timer, der er fastsat ved national lovgivning, og som under alle omstændigheder omfatter tidsrummet mellem kl. 00.00 og kl. 05.00.
  • Natarbejder: dels en arbejdstager, der normalt udfører mindst tre timer af sin daglige arbejdstid i natperioden, og dels en arbejdstager, der forventes at udføre en vis del af sin årlige arbejdstid i natperioden, idet denne del efter den pågældende medlemsstats valg fastsættes:
    • ved national lovgivning efter høring af arbejdsmarkedets parter, eller
    • ved nationale eller regionale kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.
  • Mobil arbejdstager: en arbejdstager, der er en del af rejsende eller flyvende personale, som er ansat af en virksomhed, der udfører passager- eller godstransport ad vej, ad luftvej eller ad indre vandveje.
  • Offshore-arbejde: arbejde, der hovedsageligt udføres på eller fra offshore-anlæg (herunder boreplatforme), og som direkte eller indirekte har forbindelse med udforskning, udvinding eller udnyttelse af mineralforekomster, herunder kulbrinter, samt dykning i forbindelse med sådanne aktiviteter, uanset om dykningen udføres fra et offshore-anlæg eller fra et fartøj.
  • Tilstrækkelig hvile: det forhold, at arbejdstagerne har regelmæssige, uafbrudte hvileperioder, udtrykt i tidsenheder, der er tilstrækkeligt lange til at sikre, at de på grund af træthed eller andre uregelmæssige arbejdsrytmer ikke forårsager skader på sig selv, kolleger eller andre, og at de hverken på kort eller lang sigt skader deres helbred.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2003/88/EF [vedtagelse: fælles beslutningsprocedure COD/2002/0131]

2.8.2004

-

EUT L 299/9 af 18.11.2003

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 24. marts 2010 - Revision af arbejdstidsdirektivet (første fase i høringen af arbejdsmarkedets parter på EU-plan i henhold til artikel 154 i TEUF) [KOM(2010) 106 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Arbejdstidsdirektivet skal revideres for at tage højde for udviklingen i arbejdsvilkårene i EU. Lovgivningen skal danne grundlag for en større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, særligt med hensyn til:

  • fastlæggelse af arbejdstiden. Kommissionen bemærker, at selvom den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er faldende i Europa, er der store forskelle mellem sektorer og på medarbejderniveau med hensyn til, i hvilket omfang der er for at forhandle en konkret arbejdstid med en arbejdsgiver. Fastlæggelse af arbejdstiden skal tilgodese både arbejdstagernes interesser og virksomhedernes konkurrenceevne.
  • tilrettelæggelse af rådighedsvagter. Ved rådighedsvagt forstås tidsrum, hvor en medarbejder er til rådighed på arbejdsstedet uden at arbejde. Rådighedsvagter anvendes navnlig inden for sundhedstjenester og beredskabstjenester (politi, brandmænd, etc.).
  • valg af referenceperiode til beregning af maksimal ugentlig arbejdstid. En udvidelse af perioden kan særligt tage højde for sæsonudsving i produktionen i visse virksomhedstyper.
  • tilrettelæggelse af daglige og ugentlige minimumshvileperioder, samt eventuel udsættelse heraf.

Kommissionen iværksætter en høring af arbejdsmarkedets parter på EU-plan med henblik på at undersøge, hvordan revisionen af direktivet bør gennemføres.

Beretning fra Kommissionen af 7. juli 2006 om gennemførelsen af bestemmelserne i direktiv 2003/88/EF (tilrettelæggelse af arbejdstiden for arbejdstagere, der er beskæftiget med rutebefordring af passagerer i byer) [KOM(2006) 371 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Beretning fra Kommissionen om anvendelse af bestemmelserne i direktiv 2003/88/EF på arbejdstagere på offshore-anlæg [KOM(2006) 853 endelig – Ikke-offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Seneste ajourføring: 07.07.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top