RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Det europæiske handicapår 2003

Arkiv

Hovedmålet med det europæiske handicapår er at fremme det politiske program for fuld integrering af handicappede, som blev fastlagt i 2001 i Kommissionens meddelelse med titlen "På vej mod et Europa uden barrierer for handicappede".

DOKUMENT

Rådets afgørelse 2001/903/EF af 3. december 2001 om det europæiske handicapår 2003.

RESUMÉ

Mål og planlagte foranstaltninger

1. Målene for det europæiske handicapår er:

  • at skabe forståelse i befolkningen for handicappedes rettigheder og ret til beskyttelse mod forskelsbehandling i henhold til bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
  • at tilskynde til overvejelser og debat om, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at fremme lige muligheder for handicappede i Europa
  • at fremme udveksling af erfaringer om god praksis og effektive strategier, som er udformet på lokalt, nationalt og europæisk plan
  • at styrke samarbejdet mellem alle aktører - offentlige myndigheder på alle niveauer, den private sektor, foreninger, arbejdsmarkedets parter, forskere, grupper af frivillige, handicappede og deres familier
  • at forbedre kommunikationen vedrørende handicap og fremme en positiv fremstilling af mennesker med handicap
  • at skabe forståelse for, at handicappede er en heterogen gruppe, og at der findes mange forskellige former for handicap
  • at lægge særlig vægt på at øge forståelsen for handicappede børns og unges ret til ligestilling på undervisningsområdet.

Foranstaltningerne til opfyldelse af disse mål omfatter bl.a.:

  • afholdelse af møder og arrangementer, herunder arrangementer for at markere det europæiske handicapårs indledning og afslutning
  • lancering af oplysnings- og pr-kampagner
  • samarbejde med medierne
  • gennemførelse af undersøgelser og udarbejdelse af rapporter
  • iværksættelse af oplysningskampagner, specielt med henblik på formidling af eksempler på god praksis
  • tildeling af økonomisk støtte til finansiering af initiativer på tværnationalt, nationalt, regionalt eller lokalt plan med henblik på at medvirke til opfyldelsen af det europæiske handicapårs mål.

Disse forskellige foranstaltninger er nærmere beskrevet i bilaget til forslaget.

Finansiering, budget og organisation

Det europæiske handicapår har fået tildelt et budget på 12 mio. EUR for 2002 (forberedende foranstaltninger) og 2003.
Som det fremgår af bilaget til forslaget, støttes foranstaltninger på europæisk plan med op til 80 % via det europæiske handicapårs budget, mens nationale foranstaltninger støttes med op til 50 %. Kommissionen yder globaltilskud til de enkelte medlemsstater, som viderefordeler midlerne til de nationale koordineringsorganer, der har til opgave at støtte de forskellige foranstaltninger på lokalt, regionalt og nationalt plan. Der er fastsat særlige bestemmelser vedrørende ansøgningsprocedure og samfinansiering af foranstaltningerne.

Kommissionen har til opgave at varetage styringen af foranstaltningerne inden for rammerne af det europæiske handicapår i samarbejde med et rådgivende udvalg, der er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne. Den sikrer desuden, at der udveksles synspunkter med handicapsamfundet og de ngo'er, der repræsenterer dette, vedrørende afholdelsen af forskellige arrangementer.

Kommissionen skal senest den 31. december 2004 fremlægge en evalueringsrapport for Parlamentet om det europæiske handicapårs virkning og de erfaringer, der kan udledes for fremtiden.

REFERENCER

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Afgørelse 2001/903/EØF

19.12.2001

-

EFT L 335 af 19.2.2001

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens meddelelse af 13. oktober 2005 om gennemførelse, resultater og samlet evaluering af det europæiske handicapår 2003 [KOM(2005) 486 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Vigtigste aktioner på europæisk plan

  • Der blev iværksat en oplysnings- og pr-kampagne under sloganet "Stig på!" for at understrege opfordringen til at tage aktivt del i handicapårets aktiviteter.
  • En kampagnebus kørte rundt til 181 byer i 2003, understøttede 211 arrangementer.
  • Der blev udformet et logo og et interaktivt og let tilgængeligt websted.
  • Der blev iværksat indkaldelser af forslag til informationskampagner, der skulle være til støtte for handicapårets hovedkampagne, og som var rettet mod bestemte grupper eller drejede sig om tværnationale projekter.
  • Der blev udarbejdet et program for virksomhedsdeltagelse for at få større virksomheder med i kampagnen for handicapåret.
  • Handicapåret blev inddraget som et centralt punkt i mange andre store europæiske arrangementer og konferencer: Den europæiske mobilitetsuge, konferencen om e-adgang, en konference om handicappolitikkens regionale aspekter osv.

Vigtigste aktioner på nationalt plan

  • Deltagerlandene oprettede et nationalt koordineringsorgan, hvor der skulle være repræsentanter for de handicappede.
  • Disse nationale organer fik støtte fra regionale og lokale grupper, der var blevet oprettet specielt for at deltage i handicapåret.
  • Der blev oprettet særlige nationale netsteder.
  • Der var kampagnemedarbejdere i de enkelte lande, som havde det overordnede ansvar for bus og busrute, så længe bussen opholdt sig på deres område.

Handicapårets vigtigste resultater

  • I september 2003 gennemførtes en opinionsundersøgelse, der viste, at en tredjedel af befolkningen i EU havde hørt om handicapåret og dets formål.
  • Det fremgik, at kampagnebussens rundtur var et central element, der fremhævede kampagnens europæiske dimension og skabte stor medieinteresse, samtidig med at den kom ud til en række mindre byer.
  • Mediedækningen af arrangementet var massiv, og der var mange besøgende på netstedet (500 000 besøg i 2003).
  • Programmet for virksomhedsdeltagelse kan også ses som et positivt resultat af handicapåret.
  • På nationalt plan kan engagementet i den decentrale model med udformning af nationale prioriteringer for handicapåret og inddragelse af handicappede under hele kampagnen ses både som et hovedresultat af kampagnen og som en af de væsentligste årsager til succesen. Den decentrale finansieringspolitik, som Kommissionen og deltagerlandene i fællesskab lagde sig fast på, har tydeligt vist sig at have haft en ganske betragtelig løftestangseffekt for kampagnen.

Rådets resolution af 6. maj 2003 om handicappedes adgang til kulturinfrastrukturer og kulturaktiviteter [Den Europæiske Unions Tidende C 134 af 7.6.2003].
Rådet opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til inden for rammerne af deres respektive kompetencer at træffe nye konkrete foranstaltninger med henblik på at forbedre handicappedes adgang til kulturinfrastrukturer og kulturaktiviteter.

Rådets resolution af 5. maj 2003 om lige uddannelsesmuligheder for handicappede elever og studerende [Den Europæiske Unions Tidende C 134 af 7.6.2003].
Rådet opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til inden for rammerne af deres respektive kompetencer at træffe nye konkrete foranstaltninger med henblik på at sikre, at handicappede får bedre adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse set ud fra et livslang læringsperspektiv.

Rådets resolution af 6. februar 2003 om "e-adgang" - forbedring af handicappedes adgang til videnssamfundet [Den Europæiske Unions Tidende C 39 af 18.2.2003].
Rådet opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udnytte informationssamfundets potentiale til gavn for handicappede og navnlig søge at fjerne tekniske, juridiske og andre hindringer for deres faktiske deltagelse i videnssamfundet.

Seneste ajourføring: 31.01.2006
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top