RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Den fremtidige ældreomsorg og sundhedspleje - sikring af adgangen, kvaliteten og den økonomiske holdbarhed

De nationale sundhedsplejeordninger står over for tre store fælles udfordringer, idet den europæiske befolkning aldres. Udviklingen af nye behandlingsformer er udgiftskrævende og patienterne, som er blevet egentlige brugere af behandlingsformer, er mere krævende. Over for disse tre udfordringer foreslår Kommissionen tre langsigtede målsætninger, nemlig adgang til pleje og omsorg for alle, en høj kvalitet i udbuddet af pleje og omsorg samt sikring af de nationale sundhedsplejeordningers økonomiske holdbarhed.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 5. december 2001 - Den fremtidige ældreomsorg og sundhedspleje - sikring af adgangen, kvaliteten og den økonomiske holdbarhed [KOM(2001) 723 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

I Den Europæiske Union er den generelle sundhedstilstand og pleje- og omsorgsordningerne uden sidestykke i verden. Den generelle sikring mod risici ved sygdom og invaliditet er en væsentlig årsag hertil sammen med andre faktorer, såsom en højere levestandard, bedre levevilkår og levevis eller bedre sundhedsundervisning.
De samlede sundhedsudgifter er steget fra ca. 5 % af BNP i 1970 til mere end 8 % i 1998. De offentlige sundhedsudgifter har fulgt samme tendens, idet de i mange lande er steget hurtigere end BNP.

FÆLLES UDFORDRINGER FOR SUNDHEDSPLEJEORDNINGERNE I DEN EUROPÆISKE UNION

Indvirkningen af befolkningens aldring på sundhedsordninger og -udgifter

Den europæiske befolknings aldring indeholder to aspekter:

  • En stigning i middellevetiden på 5,5 år for kvinder og næsten 5 år for mænd. Denne stigning betyder også, at der er flere, der har en forventet levetid med "et sundt helbred" eller uden handicap.
  • En stigning i antallet af ældre i befolkningen. Ældre over 65 vil opleve, at deres andel af den europæiske befolkning stiger, nemlig fra 16,1 % i 2000 til 27,5 % i 2050. Den del af befolkningen, der er over 80 år, og som i 2000 udgjorde 3,6 %, når formodentlig op på 10 % i 2050.

Hvis Eurostats beregninger over befolkningsudviklingen holder stik, vil de offentlige udgifter til sundhedspleje i perioden 2000-2050 stige med mellem 0,7 % og 2,3 % af BNP.
Derfor medfører den voldsomme stigning i tallene for disse aldersgrupper en øget efterspørgsel efter langvarig pleje og omsorg.
Denne form for behov forudsætter, at plejestrukturerne, finansieringsbetingelserne og tilrettelæggelsen af udbudet ligeledes udvikles. Især skal der tages højde for behovet for kvalificeret arbejdskraft, da antallet af reducerede og mere ustabile familiestrukturer kan underminere de familiemæssige solidariske netværk.

Udviklingen af nye teknologier og behandlingsformer

Udviklingen af medicinsk teknologi (genterapi, dyrkning af erstatningsorganer nye lægemidler mv.) medfører visse fordele for patienterne såsom formindskelse af risici for alvorlige lidelser gennem forebyggende behandlinger. Disse nyskabelser er dog omkostningskrævende og rejser spørgsmålet om finansieringen heraf. I forbindelse med udgiftskontrol er det vigtigt at udvikle klare, gennemskuelige og effektive evalueringsmekanismer, der alene kan garantere adgangen til nye produkter og behandlingsformer til flest mulige patienter.

Udviklingen i patienternes forventninger

Man kan således iagttage, at efterspørgslen på sundhedspleje i de sidste 50 år har haft tendens til at stige mere end proportionalt med indtægten pr. person. Efterspørgslen efter sundhedspleje afhænger stærkt af levestandarden og uddannelsesniveauet. Dette fænomen har tre konsekvenser:

  • Patienterne, der er bedre uddannet, kan føre en sundere levevis og foretage forebyggende foranstaltninger, der gør det muligt på sigt at undgå omkostningstung pleje og omsorg. Sundhedsplejeordningerne er derfor nødt til at øge deres uddannelses- og forebyggelses-aktiviteter.
  • Patienterne forventer en stadig større kvalitet og effektivitet af pleje- og omsorgsordningerne. Udviklingen af ny informationsteknologi betyder, at patienterne er bedre informeret om pleje- og omsorgstilbud i Europa og de kan dermed foretage et mere bevidst valg.
  • Patienterne udtrykker i højere grad ønske om selv fuldt ud at blive betragtet som partnere og deltagere i sundhedsplejeordningerne af de ansatte inden for sundhedssektoren og de offentlige myndigheder. Desuden forventer patienterne mere åbenhed med hensyn til ydeevnen og kvaliteten af pleje- og omsorgsydelserne.

TRE LANGSIGTEDE MÅLSÆTNINGER: ADGANG, KVALITET, HOLDBARHED

Tilrettelæggelsen af pleje- og omsorgsordningerne, betingelserne for finansiering (andel af offentlig og privat finansiering) og planlægning af pleje- og omsorgsudbuddet i forhold til befolkningernes behov hører ind under medlemsstaternes kompetenceområde. Imidlertid udøves denne kompetence i stigende omfang i en sammenhæng, der berører en lang række fællesskabspolitikker (forskning, folkesundhedspolitik, fri bevægelighed for personer og tjenester, de offentlige finansers holdbarhed).
Denne udvikling berettiger til, at der udvikles et europæisk samarbejde i den forbindelse.

I meddelelsen fastlægges tre langsigtede målsætninger for de nationale ordninger, som der bør arbejdes på sideløbende.

Adgang

Adgang til sundhedspleje er en rettighed, som er indarbejdet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det ses dog ofte, at denne rettighed er knyttet til den enkeltes sociale situation. Derfor skal de dårligst stillede grupper sikres adgang til pleje og omsorg.
Den fælles rapport om evaluering af de nationale handlingsplaner med henblik på social integration beskriver tre hovedkategorier af foranstaltninger:

  • Udvikling af forebyggelse og sundhedsuddannelse (beskyttelse af mor og barn, skolelægeordninger og arbejdsmedicin).
  • Bedre adgang til pleje og omsorg, der endog kan omfatte gratis behandling for lavindkomstgrupper.
  • Iværksættelse af foranstaltninger over for de dårligst stillede grupper, såsom personer med psykiske lidelser, vandrende arbejdstagere, hjemløse, alkohol- og stofmisbrugere mv.

Kvalitet

Kravet om kvalitetspræget sundhedsbehandling forudsætter, at medlemsstaternes regeringer opnår det bedst mulige forhold mellem sundhedsfordele og produkt- eller behandlingsomkostninger. En sådan strategi med hensyn til kvalitet gøres særlig kompleks på grund af følgende faktorer:

  • Forskellene i udbudsstrukturen og -niveauet spiller en afgørende rolle for efterspørgslen efter pleje og omsorg og dermed for udgiftsniveauet.
  • De forskellige terapeutiske metoders overensstemmelse.

En sammenlignende analyse med henblik på at indkredse "god praksis" med hensyn til pleje- og omsorgsordningerne samt behandlingsmetoderne er derfor særlig interessant for at kunne forbedre kvaliteten af de forskellige sundhedssystemer.

Økonomisk holdbarhed

Det kræver et vist finansieringsniveau at have kvalitetspræget pleje og omsorg, som er tilgængeligt for befolkningen. Det stigende pres, der udøves på omkostningerne ved pleje og omsorg og på efterspørgslen efter sundhed kan mærkes, uanset hvordan medlemsstaterne tilrettelægger deres pleje- og omsorgsordninger. Medlemsstaterne har gennemført talrige reformer siden begyndelsen af 90'erne og har i den forbindelse typisk anvendt to reguleringsmetoder:

  • Regulering af efterspørgslen, der kan finde sted gennem højere bidrag eller ved at forbrugeren i sidste ende skal betale en større del af omkostningerne.
  • Regulering af udbuddet, der kan finde sted gennem fastsættelse af budgetter eller af de midler, der er øremærket til udbydere af tjenesteydelser inden for pleje og omsorg, eller gennem etablering af kontraktforhold mellem "købere" og "udbydere" af omsorg og pleje.

Det er dog ofte vanskeligt at skelne mellem den konjunkturbestemte og strukturelle indvirkning af disse reformer, der reelt gør det muligt at holde udgiftsstigningerne på et bæredygtigt niveau. Med denne meddelelse anbefales det at højere grad at udveksle erfaringer, hvorigennem der kan gøres status over de politikker, der har været iværksat, hvilket i den forbindelse vil være nyttige værktøjer til at foretage sammenligninger og til at måle fremskridtet.

For at opfylde disse målsætninger er det et grundlæggende krav, at alle de berørte parter (de offentlige myndigheder, de ansatte i sundhedssektoren, sociale beskyttelsesorganer, organisationer, der tilbyder tillægsforsikringer, brugerne og deres repræsentanter) samarbejder gennem solide partnerskaber.

Kontekst

Denne meddelelse er en opfølgning af Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet i Lissabon (marts 2000), som understreger behovet for en reform af sociale sikringsordninger for at kunne tilbyde kvalitetspræget pleje og omsorg. Med denne meddelelse besvares opfordringen fra Det Europæiske Råds forårsmøde i Göteborg (juni 2001) om at udarbejde en rapport til Det Europæiske Råds forårsmøde 2002 med forslag til principper for omsorg og sundhedsmæssig hjælp til ældre.

Dokumentets nøgletal
  • Middellevetiden i 2000: 74,7 for mænd og 81,1 for kvinder
  • Middellevetiden i 2050 (Eurostats beregninger): 79,7 for mænd og 85,1 for kvinder
  • Antal ældre over 65 år i den europæiske befolkning i 2000: 16,1 %
  • Antal ældre over 65 år i den europæiske befolkning i 2050: 27,5 %
  • Antal ældre over 80 år i den europæiske befolkning i 2000: 3,6 %
  • Antal ældre over 80 år i den europæiske befolkning i 2050: 10 %

TILHØRENDE RETSAKTER

Meddelelse fra Kommissionen af 20. april 2004 - Modernisering af socialsikringen med henblik på at udvikle en tilgængelig og varig sundhedspleje og langvarig pleje af høj kvalitet - understøttelse af de nationale strategier via den åbne koordinationsmetode [KOM(2004) 304 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
I meddelelsen foreslås det at udvide "den åbne koordinationsmetode" til også at omfatte sundhedssektoren og den langvarige pleje. Dermed kunne der skabes en ramme til fremme af udveksling af erfaringer og bedste praksis til støtte for medlemsstaternes reformbestræbelser på områderne varig sundhedspleje og langvarig pleje.

Kommissionens og Rådets fælles beretning af 13. marts 2003 om sundhedspleje og ældrepleje: understøttelse af nationale strategier til sikring af et højt niveau af social beskyttelse (DE ) (EN ) (FR ).
Det Europæiske Råd opfordrede på topmødet i Barcelona (2002) Kommissionen og Rådet til at uddybe spørgsmålene om adgang, kvalitet og økonomisk holdbarhed. Der blev udsendt et spørgeskema til medlemsstaterne med henblik på at indsamle oplysninger om deres tilgang til disse tre målsætninger. Den fælles beretning er baseret på de besvarelser, som medlemsstaterne fremsendte i 2002.
Den fælles beretning blev vedtaget af Rådet "beskæftigelse, sociale og arbejdsmarkedsmæssige anliggender, sundhed og forbrugerspørgsmål) den 6. marts og af Rådet (økonomi og finans) den 7. marts som bidrag til Det Europæiske Råds møde i marts 2003.

Seneste ajourføring: 14.10.2005
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top