RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 23 sprog
Nye sprog:  BG - CS - ET - GA - LV - LT - HU - MT - PL - RO - SK - SL

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

Direktivet fastlægger almindelige rammebestemmelser for at sikre overholdelse af princippet om ligebehandling af alle i Den Europæiske Union uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på områderne adgang til beskæftigelse og erhverv, forfremmelse, erhvervsuddannelse og ansættelses- og arbejdsvilkår samt medlemskab af visse organer.

DOKUMENT

Direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

RESUMÉ

Bekæmpelsen af forskelsbehandling er en stor og vigtig udfordring for Den Europæiske Union. Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. Derfor bør EU træffe alle nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe enhver forskelsbehandling, især vedrørende beskæftigelse og erhverv.

Beskæftigelse og erhverv er væsentlige elementer til at sikre lige muligheder for alle og bidrager i stort omfang til borgernes fulde deltagelse i det økonomiske, sociale og kulturelle liv. Men der kan konstateres mange tilfælde af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Artikel 13 i EF-traktaten, som er indført med Amsterdam-traktaten, giver Fællesskabet specifikke beføjelser til at bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Medlemsstaterne forbyder forskelsbehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Der er dog forskel på rækkevidden af dette forbud, dets indhold og eksekutionskraft. Dette direktiv tager således sigte på at fastsætte generelle mindstekrav på dette område.

Anvendelsesområde

Direktivet vedrører følgende områder:

  • ligebehandling med hensyn til adgang til lønnet beskæftigelse eller selvstændig beskæftigelse, herunder forfremmelse
  • erhvervsuddannelse
  • ansættelses- og arbejdsvilkår (herunder lønforhold og afskedigelse)
  • medlemskab og deltagelse i en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation eller enhver anden erhvervsorganisation.

Dette gælder i såvel den offentlige som i den private sektor inkluderende både offentlige institutioner som betalt og ubetalt arbejde.

Begrebet forskelsbehandling

Direktivet tager sigte på at dække både direkte (forskelsbehandling på grund af en bestemt egenskab) og indirekte forskelsbehandling (en bestemmelse, betingelse eller praksis, der tilsyneladende er neutral, men som har ufordelagtige virkninger for en eller flere bestemte personer, eller som tilskynder til diskrimination). Chikane, som skaber et fjendtligt arbejdsmiljø, betragtes som en forskelsbehandling. Der skal i rimeligt omfang foretages tilpasninger for at sikre overholdelse af princippet om ligebehandling for personer med handicap i tilfælde, hvor det ikke medfører uforholdsmæssigt store ulemper.

Tilladt forskelsbehandling

  • Regulære erhvervsmæssige kvalifikationer

I visse tilfælde kan en forskelsbehandling være berettiget på grund af arbejdets karakter eller de omstændigheder, hvorunder det udføres.

  • Forskelsbehandling under henvisning til alder

En sådan forskelsbehandling kan tillades, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet og nødvendig for opfyldelse af et legitimt formål på arbejdsmarkedet (beskyttelse af unge og ældre arbejdstagere, fastsættelse af krav om længden af erhvervserfaring, osv.).

  • Positiv særbehandling

Medlemsstaterne har ret til at opretholde eller vedtage foranstaltninger, som har til formål at afhjælpe eksisterende forskelle (foranstaltninger til at fremme unges integration, overgang fra beskæftigelse til pensionering, osv.).

Mindstekrav

Direktivet indeholder en klausul om, at beskyttelsesniveauet ikke må forringes i de medlemsstater, der anvender en lovgivning, der giver et højere beskyttelsesniveau end det, der sikres af direktivet.

Retsmidler og håndhævelse

Til trods for, at princippet om ligebehandling af mænd og kvinder er fastslået i fællesskabsretten, har anvendelsen af dette princip vist sig at være overordentligt vanskeligt i praksis. Under hensyntagen til disse vanskeligheder fastsættes der i forslaget en række mekanismer, der skal sikre effektiviteten af den ret, der indføres til bekæmpelse af forskelsbehandling.

Disse mekanismer hviler på:

  • forbedring af retsbeskyttelsen gennem styrkelse af klageadgangen og forligsproceduren (den enkelte persons, men der åbnes også mulighed for, at organisationer gør rettighederne gældende på offerets vegne)
  • ændring af bevisbyrden: når der er fremlagt beviser for den påståede forskelsbehandling, pålægges bevisbyrden den indklagede i overensstemmelse med direktiv 97/80 og Domstolens retspraksis i sager om forskelsbehandling på grundlag af køn
  • beskyttelse af ofre for forskelsbehandling mod repressalier, herunder især afskedigelse
  • formidling af relevant information om direktivets bestemmelser, når det bliver vedtaget, til erhvervsuddannelsesorganer og undervisningsinstitutioner samt på arbejdspladsen.

Arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af forskelsbehandling. Derfor skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at tilskynde til en dialog mellem arbejdsmarkedets parter med henblik på at fremme ligebehandling gennem tilsyn med praksis på arbejdspladsen, gennem indførelse af etiske regler, udveksling af erfaringer og god praksis, osv.

Nationale bestemmelser, der indeholder en forskelsbehandling, skal ophæves. Medlemsstaterne fastsætter sanktioner til brug i tilfælde af overtrædelse af princippet om ligebehandling.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle oplysninger, den har brug for til udarbejdelse af en beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv senest to år efter dets vedtagelse og dernæst hver femte år.

Direktivet indeholder en konsekvensanalyse af forslagets virkninger for virksomhederne, herunder især små og mellemstore virksomheder.

Kontekst

Direktivet indgår i en pakke af foranstaltninger, der tager sigte på at bekæmpe forskelsbehandling. Foruden dette direktiv indeholder pakken en meddelelse fra Kommissionen om en generel ramme for den igangsatte aktion, et direktiv om princippet om ligebehandling uden skelnen til race eller etnisk oprindelse ( (ES) (DE) (EN) (FR)) og et handlingsprogram til bekæmpelse af forskelsbehandling i perioden 2001-2006.

Direktivet beskæftiger sig ikke med forskelsbehandling på grundlag af køn. Dette princip er allerede behandlet i fællesskabsretten (især direktiv 76/207/EØF om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår ( (ES) (DE) (EN) (FR)), og direktiv 86/613/EØF om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv ( (ES) (DE) (EN) (FR))).

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelsesdato Gennemførelsesdato i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2000/78/EF

2.12.2000

2.12.2003

EFT L 303 af 2.12.2000

Seneste ajourføring: 11.04.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top