RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken (2003-2005)

Arkiv

Retningslinjerne for beskæftigelsen for 2003 fastsætter prioriteterne for de strukturelle reformer, som skal gennemføres for at nå de primære økonomiske mål for Den Europæiske Union (EU). EU har for første gang gjort brug af strømlinede instrumenter til koordinering af de vigtigste politikker - de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker (BEPG), retningslinjerne for beskæftigelsen og strategien for det indre marked - og har givet dem et treårigt perspektiv.

DOKUMENT

Rådets afgørelse nr. 578/2003 af 22. juli 2003 om retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik

RESUMÉ

Afgørelsen opfordrer medlemsstaterne til at føre beskæftigelsespolitik, der har til hensigt at opfylde mål og opnå kvantitative resultater i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker (BEPG) og strategien for det indre marked. Beskæftigelsespolitik, som føres på mellemlang sigt (tre år), skal ligge inden for rammerne af den globale tiårige strategi, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Lissabon i 2000, og som blev revideret i 2005. Kommissionen har, i forbindelse med revisionen i 2005 fremsat et nyt forslag til afgørelse om retningslinjerne for beskæftigelse, som vil træde i kraft fra 2006. Med denne afgørelse opfordrer Ministerrådet medlemsstaterne til at føre en makroøkonomisk politik, som er centreret om økonomisk stabilitet og vækst, og som omfatter en stram finanspolitik og en moderat lønudvikling, der er fastlagt ved forhandlinger med arbejdsmarkedets parter.

Retningslinjerne for beskæftigelsen 2003-2005 styrker vækstpolitikken med strukturelle reformer for at skabe flere og bedre job. Retningslinjerne ledsages af Ministerrådets henstillinger til hver enkelt medlemsstat om de mest aktuelle og mest presserende reformområder. Retningslinjerne for beskæftigelsen forudsætter, at gennemførelsen af alle foranstaltninger inden for rammerne af disse reformer sker under hensyntagen til ligestillingsprincippet. Rådets afgørelse er udformet på grundlag af Kommissionens meddelelse vedrørende fremtiden for den europæiske beskæftigelsesstrategi (castellanodeutschenglishfrançais) (EBS), som har til hensigt at integrere hovedpunkterne i Lissabon-strategien med EBS og at forenkle og tydeliggøre de politiske prioriteter.

De vigtigste målsætninger

Den Europæiske Union (EU) fastsætter de vigtigste målsætninger inden for beskæftigelse, som er:

  • Fuld beskæftigelse: Rådet ønsker at opnå en samlet beskæftigelsesfrekvens på 67 % i 2005 og 70 % i 2010, en beskæftigelsesfrekvens for kvinder på 57 % i 2005 og 60 % i 2010 og en beskæftigelsesfrekvens for ældre arbejdstagere (55-64 år) på 50 % i 2010.
  • Øget kvalitet og produktivitet i arbejdet: Dette mål spænder over mange områder og omfatter især arbejdets iboende kvaliteter, kvalifikationer, livslang læring, karrieremuligheder, ligestillingsspørgsmålet, arbejdsmiljø, fleksibilitet og tryghed i ansættelsen, erhvervsmæssig integration og adgang til arbejdsmarkedet, arbejdets tilrettelæggelse, balancen mellem arbejde og privatliv, den sociale dialog og medarbejderindflydelse, forskelligartethed og ikke-forskelsbehandling samt arbejdets økonomiske fordele.
  • Styrkelse af social samhørighed og erhvervsmæssig integration: De nationale beskæftigelsespolitikker bør i overensstemmelse med den åbne koordinationsmetode gøre det lettere for alle kvinder og mænd at finde beskæftigelse, bekæmpe forskelsbehandling og forebygge, at nogen bliver udelukket fra arbejdsmarkedet.

De strukturelle reformers hovedprioriteter ("de ti bud")

For at nå de overordnede målsætninger opfordrer Rådet medlemsstaterne til at gennemføre strukturelle reformer, som omfatter:

  • aktive og forebyggende foranstaltninger for arbejdsløse og andre erhvervsinaktive, f.eks. tiltag, som sikrer, at alle jobsøgende, så hurtigt som muligt efter at de er blevet arbejdsløse, får kortlagt deres behov og får tilbud om uddannelse, omskoling, ny erhvervserfaring, job eller andre beskæftigelsesforanstaltninger (inden seks måneder for unge arbejdsløse og tolv måneder for ældre arbejdsløse), modernisering af arbejdsmarkedsinstitutionerne og regelmæssig evaluering af arbejdsmarkedsprogrammerne. Medlemsstaterne sikrer, at 25 % af alle langtidsledige inden 2010 deltager i mindst en aktiv foranstaltning med henblik på at forbedre deres muligheder for integration på arbejdsmarkedet, og bestræber sig på at nå op på gennemsnittet af de tre medlemsstater, der er nået længst inden for dette område.
  • jobskabelse og fremme af iværksætterkultur, hvor man er særlig opmærksom på jobskabelsespotentialet i nye virksomheder, servicesektoren og inden for forskning og udvikling. Det drejer sig desuden om at forenkle de administrative og lovgivningsmæssige byrder i forbindelse med start af virksomheder, bl.a. små og mellemstore virksomheder, såvel som i forbindelse med personaleansættelse, at lette adgang til kapital og at fremme uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder lederuddannelse
  • fremme af arbejdstageres og virksomheders evne til at tilpasse sig ændrede vilkår på arbejdsmarkedet, mobilitet, den sociale dialog og virksomhedernes sociale ansvar, med det formål at indføre en mangfoldighed af ansættelseskontrakter, at skabe en bedre ligevægt mellem arbejde og privatliv og mellem fleksibilitet og tryghed i ansættelsen. Det drejer sig også om at fremme adgangen til erhvervsuddannelse, at forbedre arbejdsvilkårene, herunder sundhed og sikkerhed, samt produktiviteten og kvaliteten i arbejdet. Medlemsstaterne sikrer i øvrigt foregribende håndtering af økonomiske ændringer og omstruktureringer og letter adgangen til arbejdsmarkedet og til uddannelse. Medlemsstaterne afhjælper ligeledes mangelen på arbejdskraft og løser flaskehalsproblemer ved at fremme faglig og geografisk mobilitet, ved at gennemføre handlingsplanen for kvalifikationer og mobilitet, ved at forbedre anerkendelsen og sammenligneligheden af kvalifikationer og kompetencer og ved at skabe bedre muligheder for at overføre sociale sikringsrettigheder og pensionsrettigheder, ved at tage højde for indvandring, ved større gennemsigtighed for beskæftigelsestilbud, navnlig takket være samarbejdet mellem arbejdsformidlingerne på europæisk plan, som samler alle beskæftigelses- og uddannelsestilbud på nationalt plan
  • fremme af udviklingen af menneskelig kapital og livslang læring, for at antallet af 22-årige, der har uddannelse på gymnasialt niveau, når op på mindst 85 %, og at antallet af personer i den arbejdsdygtige alder (25-64 år), der deltager i livslang læring, når op på mindst 12,5 % i EU. De nationale politikker skal navnlig fremme investering i menneskelige ressourcer og fremme virksomhedernes investeringer i efteruddannelse.
  • fremme af aktiv aldring som følge af en forbedring af arbejdsvilkårene, især inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, lettere adgang til erhvervsuddannelse og fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse, og ved at fjerne faktorer, som tilskynder arbejdstagerne til at forlade arbejdsmarkedet tidligt og gå på førtidspension. Medlemsstaternes har til hensigt at øge den effektive gennemsnitlige pensionsalder (som i 2001 blev anslået til 59,9 år) med fem år. Stigningen i arbejdskraften bør ligeledes være en del af den helhedsstrategi, som fremhæver arbejdets fordele for alle aldersgrupper i befolkningen. I givet fald kan det ekstra arbejdskraftudbud, der opstår som følge af indvandring, medregnes
  • fremme af ligestilling ved at reducere forskellene mellem mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse, arbejdsløshed og løn. Lønforskellen bør reduceres ved at bekæmpe de sektor- og fagspecifikke forskelle, forbedre stillingskategorier og lønsystemer og skabe større åbenhed og lettere adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse. Det gælder desuden om at skabe bedre betingelser for, at arbejde og privatliv kan forenes, ved at sørge for en stigning i antallet af børnepasningsinstitutioner, således at man senest i 2010 vil kunne tilbyde pasning for mindst 90 % af alle børn fra tre år og op til den skolepligtige alder, og for mindst 33 % af alle børn under tre år, samt gøre det lettere at vende tilbage til arbejdet efter fravær
  • integration af ugunstigt stillede grupper og bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Det gælder især for unge med kort skolegang, lavtuddannede, handikappede, indvandrere og etniske minoriteter. Det er medlemsstaternes mål, at frafaldsprocenten for unge i skolen skal falde til 10 %(maksimalt EU-gennemsnit) senest i 2010, og at reducere forskellen i arbejdsløsheden for de dårligst stillede grupper og for borgere fra tredjelande i henhold til de nationale mål
  • skattemæssige - og økonomiske incitamenter, der skal gøre det mere attraktivt at arbejde, og som skal nedbringe antallet af fattige arbejdstagere ved at udrydde eventuelle arbejdsløsheds- og fattigdomsfælder og hindringer, der kan føre til erhvervsinaktivitet, og ved at opfordre de dårligst stillede grupper til at deltage på arbejdsmarkedet ved en gennemgang eller reform af skattesystemer og sociale ordninger. Medlemsstaterne skal sikre en sund forvaltning af de sociale ydelser, hvilket omfatter effektiv jobsøgning, bevarelse af beskæftigelsesegnethed og en udryddelse af eventuelle arbejdsløshedsfælder. Inden 2010 sikrer medlemsstaterne en nedsættelse af de effektive marginale skatteprocenter, hvis de er høje, og en eventuel skattelettelse for lavtlønnede
  • omdannelse af sort arbejde til lovligt arbejde, dels ved at forenkle forholdene på arbejdsmarkedet (incitamenter i skatte- og socialsikringsordningerne), dels ved at skærpe håndhævelsen af lovgivningen
  • mindskelse af regionale beskæftigelsesmæssige skævheder, især ved at udvikle potentialet for lokal jobskabelse og tilskynde partnerskaber mellem alle relevante aktører. Medlemsstaterne opfordrer til fremme af gunstige vilkår for aktiviteten i den private sektor og investering og sikrer offentlig støtte til udvikling af menneskelig kapital og til udvikling af passende infrastrukturer (se ligeledes BEPG, retningslinjer 18 og 19 for) med støtte fra samhørighedsfonden, strukturfondene og Den Europæiske Investeringsbank (DE EN FR).

Det påhviler medlemsstaterne at gennemføre EBS. For at sikre en sammenhængende gennemførelse af denne strategi er det vigtigt at inddrage de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører, på nationalt, regionalt og lokalt plan. Arbejdsmarkedets parter bliver inddraget i gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken på nationalt plan, på tværfagligt- og på sektorniveau. De økonomiske midler, og den økonomiske støtte fra strukturfondene, især Den Europæiske Socialfond (ESF), vil blive anvendt på en gennemsigtig, omkostningseffektiv og velafbalanceret måde.

REFERENCER

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Rådets afgørelse (EF) nr. 578/2003

22.7.2003

-

EUT L 197 af 5.8.2003

TILHØRENDE RETSAKTER

Rådets afgørelse (EF) nr.740/2004 af 4. oktober 2004 om retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik. [Den Europæiske Unions Tidende L 326 af 29.10.2004].

Retningslinjerne som defineret i Rådets afgørelse nr. 578/2003 fastholdes.

Rådets afgørelse (EF) nr. 177/2002 af 18. februar 2002 om retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2002. [De Europæiske Fællesskabs Tidende L 60 af 1.3.2002].

Den væsentligste fornyelse i 2002 er et nyt horisontalt mål om arbejdets kvalitet og de mellemliggende mål for det niveau, som erhvervsfrekvensen skal nå i 2005, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Stockholm, og som indgår i de efterfølgende retningslinjer.

Rådets afgørelse (EF) nr. 63/2001 af 19. januar 2001 om retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2001 (castellanodeutschenglishfrançais). [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 60 af 1.3.2002].

Rådets afgørelse indfører den nye globale beskæftigelsespolitik, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Lissabon, alt imens den oprindelige struktur med de fire søjler bibeholdes (iværksætterånd, evne til integration på arbejdsmarkedet, omstillingsevne og ligestilling). Topmødet i Lissabon tilsigter at øge erhvervsfrekvensen fra 62,2 % i 1999 til 70 % i 2010 (og til mere end 60 % for kvinder). Arbejdsmarkedets parter inddrages i højere grad i gennemførelsen af og opfølgningen på retningslinjerne for beskæftigelsen. For at skabe en bedre sammenhæng har man lagt flere beslægtede emner sammen, som f.eks. "evnen til integration på arbejdsmarkedet", der også omfatter retningslinjerne for livslang uddannelse. Desuden er der blevet fokuseret mere på bekæmpelsen af diskrimination på arbejdsmarkedet med henblik på at forstærke forbindelsen med den sociale integration. Bestemmelserne vedrørende de ældre arbejdstagere er blevet udvidet til ikke kun at være et spørgsmål om beskatning og godtgørelser, men til at udgøre en samlet række politikker, der fremmer aktiv aldring.

Rådets afgørelse (EF) nr. 2000/228 af 13. marts 2000 om retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2000 (castellanodeutschenglishfrançais). [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 72 af 21.3.2000].

Seneste ajourføring: 04.10.2005
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top