RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Europæiske politikker for inddragelse og orientering af unge mennesker

Denne meddelelse har til formål at evaluere, hvordan medlemsstaterne har sørget for opfølgning af de fælles målsætninger i forbindelse med inddragelse og orientering af unge mennesker, som blev vedtaget af Rådet i 2003. Den har også til formål at forelægge forbedringsforslag. De går især ud på at styrke unges aktive og ansvarlige medborgerskab i EU. De unge interesserer sig rent faktisk mindre for samfundslivet end tidligere, hvilket kan resultere i et mindre engageret medborgerskab.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet af 20. juli 2006 om europæiske politikker for inddragelse og orientering af unge mennesker [KOM(2006) 417 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Ungdomspolitikkerne har til formål at fremme unge menneskers overgang til arbejdsmarkedet og gøre dem til aktive medborgere på europæisk plan. Hvidbogen " Et nyt afsæt for Europæisk ungdom " har medført, at der blev vedtaget en ny europæisk samarbejdsramme på ungdomsområdet, i forbindelse med hvilken medlemsstaterne har aftalt at fokusere på fire prioriterede specifikke områder, der skal fremme et aktivt medborgerskab for unge:

  • orientering
  • inddragelse
  • frivilligt arbejde
  • større viden om unge.

Medlemsstaternes nationale rapporter om deltagelse og information er blevet forelagt for Kommissionen. Medlemsstaterne bekræfter, at de to europæiske prioriterede områder "deltagelse" og "information", hvor de anvender den åbne koordinationsmetode, har været med til at fremme nationale ungdomspolitikker, og at de fortsat er vigtige for at udvikle de unges aktive medborgerskab. De anerkender imidlertid, at der er behov for fortsat indbyrdes samarbejde og for samarbejde med deres regionale og lokale myndigheder, for at denne proces skal lykkes.

Denne meddelelse indeholder en analyse af disse rapporter og evaluerer gennemførelsen af de fælles mål, for så vidt angår de to ovennævnte prioriterede områder i hele EU.

UNGE MENNESKERS ADGANG TIL INFORMATION OG DELTAGELSE I OPLYSNINGSVIRKSOMHED

De fælles målsætninger for information til unge bygger på følgende punkter: unge menneskers adgang til information, kvalitetsinformation og unges deltagelse i oplysningsvirksomhed.

Unge menneskers adgang til information

De enkelte medlemsstater har stillet en række informationsværktøjer til rådighed for unge mennesker. Men kun 12 lande har udarbejdet en informationsstrategi vedrørende alle spørgsmål af interesse for unge mennesker lokalt, regionalt, nationalt og på EU-plan.

Websteder med ungdomsinformation udgør hovedværktøjerne i forbindelse med informationsformidling. Den europæiske ungdomsportal, der blev oprettet i 2003, har link til nationale portaler til de unge og findes i 19 medlemsstater. Medlemsstaterne erkender i øvrigt, at denne portal har medvirket til øget tværministerielt samarbejde og udveksling af oplysninger på ungdomsområdet.

Af rapporterne fremgår det også, at medlemsstaterne ønsker at

  • videreudvikle informationskontorer, som giver individuelle oplysninger
  • hjælpe vanskeligt stillede unge, som udelukkes fra informationskanalerne, med at få adgang til værktøjer, f.eks. internettet.

Aktionerne har især koncentreret sig om spørgsmål som fritid, ungdomsorganisationer og frivilligt arbejde, mens der undertiden mangler oplysninger om inddragelse, uddannelse, beskæftigelse og rejser i Europa.

I Det Forenede Kongerige findes der en national online-tjeneste (Connexions Direct), der skaffer informationer til unge mennesker via telefon, sms, online og e-mail. I Slovenien gør ungdomsinformations- og -rådgivningscentrene en særlig indsats for unge romaer. I Cypern og Spanien orienterer mobile enheder unge mennesker i landdistrikter.

Kvalitetsinformation

Medlemsstaterne har til hensigt at sikre, at oplysninger til unge overholder visse kvalitetsnormer. Derfor bruger de fleste medlemsstater det europæiske ungdomsinformationscharter.

Netværkssamarbejde spiller også en vigtig rolle, når det drejer sig om at øge færdigheder hos medarbejdere inden for ungdomsinformation. De europæiske ungdomsinformationsnetværk EURODESK (EN), ERYICA (EN) og EYCA (EN) er med til at tilrettelægge kurser for deres medlemmer. De har også udfærdiget et kompendium med kvalitetsinitiativer.

I Frankrig tilbyder ungdomsinformationscentre uddannelse af deres medarbejdere for at sikre, at kvalitetskravene opfyldes. Nationale kvalitetskrav supplerer det europæiske ungdomsinformationscharter.

Unges deltagelse i oplysningsvirksomhed

Der er praktisk talt ikke iværksat nogen foranstaltninger på dette område. Det anføres imidlertid i enkelte rapporter, at unge mennesker kan høres i forbindelse med informationsstrategier og udarbejdelse af informationsmateriale. I Slovakiet samarbejder ungdomsinformationscentre med frivillige, som formidler ungdomsinformation især i skoler og på universiteter.

Hindringer og udfordringer

Medlemsstaterne møder en række vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen af de fælles målsætninger vedrørende ungdomsinformation. Hindringerne kan inddeles i tre kategorier:

  • Metodologi: visse medlemsstater fokuserer på vanskeligheden ved at fastsætte et udgangspunkt og opstille indikatorer til evaluering af udviklingen.
  • Koordinering af aktører: det er nødvendigt at forbedre koordineringen af forskellige institutionelle aktører, der beskæftiger sig med ungdomsspørgsmål.
  • Manglende ressourcer, især på lokalt plan.

Medlemsstaterne ønsker fortsat at gennemføre de vedtagne fælles målsætninger. De største udfordringer, der venter, består bl.a. i at inddrage nationale ungdomsråd og fokusere mere på dårligt stillede unge.

For at forbedre de unges adgang til informationstjenester mener Kommissionen, at det er nødvendigt at:

  • indføre sammenhængende, overordnede informationsstrategier, der inddrager alle spørgsmål, som er relevante for unge mennesker
  • fremme informationssamfundets værktøjer og innovative tilgange.

I henhold til Kommissionen kræver kvalitetsinformation:

  • en videreudvikling af rådgivningstjenester, som giver individuel vejledning
  • en systematisk anvendelse af det europæiske ungdomsinformationscharter til at sikre kvalitetsinformation.

Det er ligeledes nødvendigt at øge unge menneskers deltagelse i offentlige informationsstrategier og styrke ungdomsorganisationers rolle i forbindelse med fremme af ungdomsinformation.

INDDRAGELSE AF UNGE MENNESKER I DET DEMOKRATISKE LIV

En indsats til fordel for inddragelse af unge i det demokratiske liv sker nu på en mere koordineret måde. Gennemførelsen af de fælles målsætninger for inddragelse af unge sker hovedsageligt på følgende måder: udbyggede rammer, støtte til deltagerbaserede og repræsentative strukturer og støtte til projekter.

Udbyggede rammer

Retsgrundlaget på ungdomsområdet er blevet forbedret. En række medlemsstater har vedtaget lovgivning, og andre har udarbejdet strategiske handlingsplaner eller påtaget sig nye forpligtelser til at høre unge mennesker. Følgende lande har alle vedtaget forskellige foranstaltninger:

  • I Irland er der vedtaget en ungdomslov.
  • I Tjekkiet er der vedtaget et ungdomskoncept.
  • I Portugal er der vedtaget et nationalt ungdomsreformprogram.
  • I Sverige er der vedtaget et lovforslag - "Retten til at bestemme".
  • I Estland og Slovenien er der vedtaget en strategisk plan.
  • I Letland er der vedtaget et politisk program for unge.
  • I Slovakiet er der vedtaget en plan for inddragelse af unge.

Desuden er der i Italien afsat særlige midler til støtte for ungdomspolitikker.

Støtte til deltagerbaserede og repræsentative strukturer

Der er blevet gennemført en række foranstaltninger med det formål at støtte deltagerbaserede strukturer og fremme dialog med partnere på ungdomsområdet. Der er imidlertid behov for bedre samspil mellem det lokale, regionale og nationale plan og EU-planet. De nationale rapporter viser også et behov for at øge indsatsen på lokalt plan og for at fjerne hindringer for visse grupper af unges inddragelse.

Der er oftere blevet etableret områder for dialog mellem unge mennesker og beslutningstagere, bl.a. regelmæssige høringer og møder.

I visse lande er der blevet udpeget personer, der er ansvarlige for ungdomsrelaterede spørgsmål: i Finland er der udpeget en ombudsmand, i Det Forenede Kongerige er der udnævnt en national kontaktperson, og i Litauen er der udpeget ungdomskoordinatorer i kommunerne.

Andre lande har valgt en mere horisontal praksis, f.eks. møder mellem ministerier. Endelig har man i andre lande oprettet høringsstrukturer, som:

  • ungdomsråd (de fleste medlemsstater)
  • ungdomskommissioner og lokalråd (Luxembourg og Belgien)
  • ungdomsparlamenter (Cypern og Malta)
  • deltagerbaserede ungdomsstrukturer (Grækenland og Spanien)
  • specifikke strukturer til dårligt stillede unge (Tyskland)
  • strukturer til unge i landdistrikter (Polen)
  • støtte til ungdomsprojekter i (Østrig).

De unge interesserer sig mindre og mindre for det repræsentative demokrati, men kun få medlemsstater synes at gøre en indsats for at rette op på det. Nogle har imidlertid iværksat foranstaltninger til at øge unge menneskers valgdeltagelse:

  • Nederlandene har indført parallelvalg for unge.
  • Finland tillader deltagelse i lokalvalg fra 16-årsalderen.
  • Frankrig har oprettet et system til automatisk optagelse på valglisten.
  • Belgien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige har valgt at anvende internettet.

Støtte til projekter

Deltagelse af unge mennesker skal fremmes på alle områder, hvor der iværksættes projekter, og unge mennesker skal være hovedpersonerne i deres deltagerbaserede projekter. Det er også væsentligt at yde støtte til strukturer, navnlig ungdomsorganisationer.

I en række medlemsstater er der gjort en indsats for at give dårligt stillede unge adgang til projekter. I Frankrig støtter og belønner programmet "Envie d'agir" (lyst til handling) nye projekter iværksat af og for unge mennesker, og der ydes finansiering til innovative og kreative projekter, frivillige aktiviteter og iværksætterprojekter. I Danmark er der iværksat et projekt om kommunal ungdomspolitik for at understrege behovet for i højere grad at inddrage unge mennesker i politikudformning.

Hindringer og udfordringer

De vanskeligheder, som medlemsstaterne har mødt, kan inddeles i fire kategorier:

  • Metodologi: visse medlemsstater fokuserer på vanskeligheden ved at fastsætte et udgangspunkt og opstille indikatorer til evaluering af udviklingen.
  • Manglende direkte eller indirekte støtte: der skal tildeles ressourcer til strukturer og projekter og ydes varig støtte i form af retsakter, udvikling af partnerskaber med unge mennesker eller ved at udarbejde fælles værktøjer.
  • Unge menneskers manglende engagement: unge mennesker har selvfølgelig ret til ikke at deltage, der kan imidlertid gøres en større indsats for at tilskynde unge til at engagere sig. Ligestillede kunne påtage sig rollen som "erfaringsudvekslingsambassadører". Desuden kunne unges deltagelse også fremmes ved i højere grad at anerkende og slå til lyd for individuelle og sociale fordele ved at engagere sig.
  • Institutionelle aktørers inerti: det er nødvendigt at øge samspillet mellem lokale, regionale og nationale niveauer, at støtte udvikling af strukturer for ungdomsdeltagelse yderligere og indlede en dialog med unge mennesker om nye spørgsmål. Mobilisering af lokale myndigheder er også af afgørende betydning for at øge unge menneskers deltagelse på lokalt plan.

Ligesom med oplysninger til unge ønsker medlemsstaterne fortsat at støtte gennemførelsen af de vedtagne fælles målsætninger. De bekræfter, at det er vigtigt især at anvende informationssamfundets værktøjer til interaktiv deltagelse i politik (f.eks. politiske blogs og fremme af unges valgdeltagelse).

Kommissionen mener, at for så vidt angår inddragelse af de unge i samfundslivet, er det nødvendigt med:

  • En struktureret høring af unge mennesker i spørgsmål, der vedrører dem. Det er derfor bl.a. nødvendigt at styrke de nationale ungdomsråds rolle i høringsprocessen.
  • Lokale deltagerbaserede strukturer og systematisk deltagelse af unge mennesker i lokale beslutningsorganer.
  • En analyse af hindringerne for visse grupper af unges deltagelse med henblik på at øge ungdomsorganisationernes repræsentative natur.
  • Udvikling af værktøjer til fremme af inddragelse (f.eks. retningslinjer for deltagelsesmekanismer).

Det er også nødvendigt at udarbejde konkrete foranstaltninger for at sikre en øget inddragelse af unge mennesker i det repræsentative demokratis institutioner (f.eks. ved at fremme deres engagement i politiske partier).

Endelig skal man støtte forskellige former for kurser i deltagelse. I den forbindelse er det væsentligt at udnytte synergieffekter i forbindelse med de foranstaltninger, der er indledt på undervisningsområdet. På EU-plan kan dette f.eks. opnås ved at etablere tættere forbindelser til den åbne koordinationsmetode på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet. Støtte til forskellige former for at lære at deltage forudsætter også en højere grad af anerkendelse af de forskellige former for unges deltagelse.

UNGES AKTIVE DELTAGELSE I UDVIKLINGEN AF EU

Den strukturerede dialog med unge mennesker om EU's dagsorden skal være bedre. Kommissionen og medlemsstaterne har bekræftet, at det er nødvendigt at inddrage unge mennesker aktivt i politikudformningsdebatter og -dialoger. EU-institutionerne og medlemsstaterne har ydet en indsats for at føre disse principper ud i praksis og i højere grad inddrage unge mennesker i EU's udvikling, bl.a. ved at forberede:

  • en høringsproces i forbindelse med hvidbogen "Et nyt afsæt for Europæisk ungdom" i 2001
  • regelmæssige møder med ungdomsorganisationer
  • en europæisk ungdomsuge
  • den europæiske ungdomsportals høringer
  • formandskabernes ungdomsarrangementer
  • andre konferencer, kampagner, forummer og høringer i medlemsstaterne.

Kommissionen er imidlertid af den opfattelse, at de eksisterende områder for dialog med unge mennesker om EU-spørgsmål kunne udvikles og struktureres bedre på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt.

Kommissionens retningslinjer for en bedre struktureret dialog

Debatter, der inddrager unge mennesker, bør også være så rummelige og forskelligartede som muligt for at øge deres legitimitet. Det er derfor af afgørende betydning, at dårligt stillede unge kan deltage og også unge, som ikke har noget bestemt tilhørsforhold. For at give debatterne en mere sammenhængende og tværsektoriel tilgang bør de endvidere samle de aktører, der beskæftiger sig med ungdomsspørgsmål både direkte og indirekte.

Kommissionen har til hensigt at støtte en permanent dialog i en periode på tre år i en virkelig konstruktiv partnerskabsånd. Den foreslår bl.a. at:

  • gøre det muligt at indlede en dialog på lokalt plan for at sikre rettidig deltagelse af unge mennesker i EU's debatter
  • fastlægge, hvilke prioriterede emner der skal drøftes på EU-plan indtil 2009, dvs. social inddragelse og mangfoldighed i 2007, interkulturel dialog i 2008 og perspektiver for fortsat samarbejde på ungdomsområdet i 2009
  • oprette et uformelt forum, hvor ungdomsrepræsentanter og repræsentanter for formandskaberne, Europa-Parlamentet og Kommissionen mødes
  • regelmæssigt at arrangere en europæisk ungdomsuge med deltagelse af kommissærer og repræsentanter for andre EU-institutioner
  • arrangere møder med unge mennesker, som ikke normalt er i kontakt med EU-institutionerne
  • iværksætte en Eurobarometer-undersøgelse om ungdomsspørgsmål (ultimo 2006)
  • mobilisere europæiske informationsnetværk til at støtte en struktureret dialog.

DEN ÅBNE KOORDINATIONSMETODE

Kommissionen er af den opfattelse, at den åbne koordinationsmetode bør styrkes. I den forbindelse foreslår den følgende:

  • Medlemsstaterne specificerer inden udgangen af 2006, hvilke foranstaltninger for inddragelse og orientering de vil koncentrere sig om og udarbejde handlingsplaner for.
  • Medlemsstaterne iværksætter en opfølgningsmekanisme, der inddrager unge mennesker og deres organisationer, og udarbejder en evalueringsrapport inden udgangen af 2008.
  • Medlemsstaterne deltager på frivillig basis i pilot-peer reviews om orientering og inddragelse.
  • Medlemsstaterne fremmer de fælles målsætninger nationalt over for regionale og lokale myndigheder, ungdomsorganisationer og unge mennesker generelt.
  • Kommissionen hører Det Europæiske Ungdomsforum i forbindelse med forslag, der vedrører den åbne koordinationsmetode.
  • Der nedsættes en arbejdsgruppe til at fastsætte indikatorer for gennemførelsen af de fælles målsætninger for inddragelse og orientering.

Rådet opfordres til at støtte forslagene i denne meddelelse.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet af 10. maj 2006 "En dagsorden for EU's borgere - et resultatorienteret EU" [KOM(2006) 211 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Hvidbog af 1. februar 2006 om en europæisk kommunikationspolitik [KOM(2006) 35 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen af 30. maj 2005 om europæiske ungdomspolitikker - Varetagelse af unges interesser i Europa - gennemførelse af Den Europæiske Ungdomspagt og fremme af aktivt borgerskab [KOM(2005) 206 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen af 13. oktober 2005 "Kommissionens bidrag til tænkepausen og tiden derefter: Plan D for demokrati, dialog og debat" [KOM(2005) 494 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Europa-Kommissionens hvidbog af 21. november 2001 - "Et nyt afsæt for Europæisk ungdom" [KOM(2001) 681 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 30.04.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top