RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Københavnprocessen: styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse

Københavnprocessen blev igangsat i 2002 med det formål at skabe bedre resultater og kvalitet i samt styrke interessen for erhvervsuddannelserne (EUD) gennem et øget samarbejde på europæisk plan. Processen baseres på fælles aftalte prioriteter, der revideres hvert andet år.

DOKUMENT

Erklæring fra de europæiske ministre for erhvervsuddannelse og Europa-Kommissionen forsamlet i København den 29. og 30. november 2002 om styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse – “Københavnserklæringen (EN )” [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Købenshavnserklæringen fastlægger prioriteterne for Københavnsprocessen om styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse (EUD). Processen sigter mod at forbedre resultater og kvalitet i og styrke interessen for EUD i Europa. Den skal sikre en større udnyttelsesgrad af de forskellige erhvervsuddannelsesmuligheder inden for livslang læring (LLL) og ved hjælp af værktøjer til livslang læring.

Københavnprocessen består af

  • en politisk dimension, hvor formålet er at fastlægge fælles europæiske målsætninger og reformere de nationale erhvervsuddannelsessystemer
  • udvikling af fælles europæiske rammer og værktøjer, der sikrer en bedre transparens og kvalitet i kompetencer og kvalifikationer, samt fremme mobilitet
  • samarbejde der skaber gensidig læring på europæisk plan og involverer alle relevante interessenter på nationalt plan.

Prioriteterne fastlagt i Københavnserklæringen er afsæt for et frivilligt samarbejde om EUD. Målet frem til 2010 er, at

  • styrke den europæiske dimension i erhvervsuddannelserne
  • forbedre information, vejledning og rådgivning om samt transparens i EUD
  • udvikle værktøjer til gensidig anerkendelse og validering af kompetencer og kvalifikationer
  • forbedre kvalitetssikring i EUD.

Maastricht-kommunikéet (DE ) (EN ) (FR ) af 14. december 2004 om de fremtidige prioriteringer inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelsede

Masstricht-kommunikéet fastslår, at det er lykkedes via Københavnprocessen at give erhvervsuddannelserne en øget synlighed og stærkere profil på europæisk plan. Samtidig indebærer det en videreudvikling af de prioriteter, der blev fastlagt i Københavnserklæringen. Derudover bliver der for første gang sat konkrete prioriteter for arbejdet med erhvervsuddannelserne på nationalt plan

  • anvendelse af fælles instrumenter, referencer og principper til støtte for reform og udvikling af erhvervsuddannelsessystemer og -praksis
  • forøgelse af offentlige og private investeringer i erhvervsuddannelse
  • anvendelse af Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til støtte for udviklingen af erhvervsuddannelse
  • videreudvikling af erhvervsuddannelsessystemerne med henblik på at opfylde behovene hos dårligt stillede personer og grupper
  • udvikling og gennemførelse af en strategi for åben læring samt fleksible og åbne rammer for erhvervsuddannelse for at fremme overgangsmuligheder mellem forskellige uddannelsesniveauer og sammenhænge
  • forbedring af relevans og kvalitet i erhvervsuddannelserne gennem systematisk inddragelse af alle relevante partnere
  • videreudvikling af miljøer, som fremmer læring i erhvervsuddannelsesinstitutionerne og på arbejdspladsen
  • fortsat kompetenceudvikling for lærere og undervisere inden for erhvervsuddannelse.

Helsinki-kommunikéet (DE ) (EN ) (FR ) af 5. december 2006 om styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse

Helsinki-kommunikéet indeholder en evaluering af Københavnprocessen samt reviderede prioriteter og strategier. Siden vedtagelsen af Maastricht-kommunikéet er der set fremskridt med hensyn til de fælles europæiske rammer og redskaber på erhvervsuddannelsesområdet. EUROPASS, der er en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, er blevet vedtaget, og der er igangværende arbejde på den europæiske referenceramme for kvalifikationer, det europæiske meritsystem for erhvervsuddannelserne (ECVET) og den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse. Der er nu brug for en styrket indsats på følgende prioritetsområder

  • forbedring af erhvervsuddannelsernes image, status, popularitet og kvalitet
  • udvikling, test og implementering af fælles europæiske redskaber på erhvervsuddannelsesområdet, så de er klar inden 2010
  • en systematisk tilgang til at styrke gensidig læring og samarbejde, særligt gennem anvendelse af ensartede og sammenlignelige data og indikatorer
  • inddragelse af alle interessenter i gennemførelsen af Københavnprocessen.

Bordeaux-kommunikéet (EN ) (FR ) af 26. november 2008 om styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse

Bordeaux-kommunikéet gennemgår Københavnprocessens prioriteter og strategier på baggrund af det fremtidige uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogram for perioden efter 2010. Processen har vist sig at være effektiv med hensyn til at styrke erhvervsuddannelsernes image og samtidig bevare alsidigheden i de nationale erhvervsuddannelsessystemer. Alligevel er der behov for et nyt afsæt særligt med hensyn til

  • implementering af erhvervsuddannelsesværktøjer og ordninger for at fremme samarbejdet på europæiske og nationalt plan
  • videreudvikling af kvaliteten i erhvervsuddannelsessystemerne og fremme af interessen for erhvervsuddannelser i alle målgrupper
  • etablering af en bedre sammenhæng mellem erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedet
  • konsolidering af de europæiske samarbejdsordninger.

Kommunikéet fra Brugge af 7. december 2010 om et styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettet uddannelse for perioden 2011-2020

Kommunikéet fra Brugge fastlægger de langsigtede strategiske målsætninger for det europæiske samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet i perioden 2011-2020. Målsætningerne viderefører de tidligere opnåede resultater, og målet er at løse de aktuelle samt fremtidige udfordringer under hensyntagen til de grundlæggende principper fra Københavnprocessen.

Københavnprocessen har haft en væsentlig effekt med hensyn til at sætte erhvervsuddannelserne på dagsordenen på europæisk og nationalt plan, særligt gennem implementering af fælles europæiske erhvervsuddannelsesværktøjer, principper og retningslinjer. Samtidig er der behov for en forbedret kommunikation, der i højere grad inddrager alle relevante interessenter, samt at skabe en bedre sammenhæng mellem erhvervsuddannelsesområdet og andre politikområder med henblik på at løse socioøkonomiske udfordringer og omsætte mobilitet og livslang læring til virkelighed.

For at sikre, at erhvervsuddannelserne løser de nuværende og fremtidige udfordringer, skal de europæiske uddannelsessystemer

  • være fleksible og af høj kvalitet
  • tilpasses udviklingen på arbejdsmarkedet og tage højde for nye sektorer og kvalifikationer
  • sikre skræddersyet uddannelse til det aldrende samfund
  • sikre bæredygtighed og ekspertise i erhvervsuddannelserne ved hjælp af en fælles kvalitetssikringsmetode
  • gøre mennesker i stand til at tilpasse sig og styre forandringer ved at sætte dem i stand til at tilegne sig nøglekompetencer
  • fjerne barrierer for tværnational mobilitet for elever og lærere på erhvervsuddannelserne
  • sikre bæredygtig finansiering til erhvervsuddannelserne samt sikre en effektiv og retfærdig anvendelse af midlerne.

Københavnprocessen udgør en integreret del af strategirammen “Uddannelse og erhvervsuddannelse 2020” (ET2020) og kan bidrage til at opnå de uddannelsesmæssige mål fastlagt i Europa 2020 strategien. På den baggrund nødvendiggør den globale vision for erhvervsuddannelserne, at de europæiske erhvervsuddannelsessystemer gøres mere attraktive, inkluderende, relevante, tilgængelige, karriereorienterede, fleksible og innovative inden 2020. For at indfri denne vision vil de 11 langsigtede strategiske målsætninger for det europæiske samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet for perioden 2011-2020 samt de 22 kortsigtede delmål for perioden 2011-2014, der skal sikre konkret handling på nationalt plan med henblik på at nå de strategiske mål, især nødvendiggøre:

  • en styrkelse af kvaliteten og effektiviteten i erhvervsuddannelserne, der samtidig skal gøres mere attraktive og relevante
  • gennemførelse af livslang læring og mobilitet
  • opbygning af kreativitet, innovation og iværksætterkultur
  • fremme af lighed, social samhørighed og aktivt medborgerskab.

Baggrund

Det Europæiske Råd i Lissabon marts 2000 understregede vigtigheden af at udvikle erhvervsuddannelser af høj kvalitet for at fremme social inddragelse, samhørighed, mobilitet, arbejdsmarkedskompetencer og konkurrenceevne.

Det Europæiske Råd i Barcelona marts 2002 opfordrede til etablering af en konkret proces for erhvervsuddannelserne, der skulle bidrage til at gøre de europæiske uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer til global kvalitetsreference inden 2010. Som resultat heraf vedtog Rådet i november 2002 en resolution om styrket samarbejde om erhvervsuddannelse.

Seneste ajourføring: 08.04.2011

Se endvidere

Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kulturs netsteder

  • Erhvervsuddannelse (DE) (EN) (FR)
  • Københavnprocessen (DE) (EN) (FR)
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top