System til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervskvalifikationer

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

• Det opretter et system til gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i Den Europæiske Union (EU), som også, med visse tilpasninger, omfatter de andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS/EFTA) og Schweiz.
• Det har til formål at sikre adgang til arbejdsmarkedet for erhvervsudøvere i andre EU-medlemsstater, fremme grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser og forenkle de administrative procedurer.
• Det indførte en gensidig vurdering af nationale erhvervsmæssige forordninger og en transparenskontrol (dvs. en screening af adgangsbegrænsninger for erhverv og en vurdering af, om de er nødvendige).
• Det omfatter desuden forpligtelser vedrørende gennemsigtighed, der indebærer, at alle EU-medlemsstater skal rapportere om de lovregulerede erhverv og meddele Europa-Kommissionen baggrunden for, at det vurderes, at eksisterende eller nye krav er i overensstemmelse med princippet om forbud mod forskelsbehandling og proportionalitet.
• Det finder anvendelse på alle statsborgere i EU og i EØS/EFTA-landene og Schweiz, som ønsker at udøve et reguleret erhverv, enten som selvstændig eller som arbejdstager, i et andet land end det, hvor de erhvervsmæssige kvalifikationer blev opnået.
• Kommissionen har udgivet et interaktivt kort over de regulerede erhverv i EU. Adgangen til eller retten til at udøve disse erhverv afhænger af særlige kvalifikationer. Det omfatter også erhverv, for hvilke brug af en bestemt benævnelse er beskyttet, som f.eks. statsautoriseret revisor i Irland.
• Det finder ikke anvendelse på erhverv, der er omfattet af specifikke direktiver som f.eks. direktiv 2006/43/EF om revisorer. For så vidt angår advokater er deres kvalifikationer omfattet af direktiv 2005/36/EF, men de er også dækket af to specifikke direktiver (77/249/EØF og 98/5/EF), som indfører flere måder, hvorpå de kan yde tjenester på tværs af grænserne, enten midlertidigt eller ved at etablere sig permanent i andre EU-medlemsstater.

HOVEDPUNKTER

Midlertidig mobilitet

• Erhvervsudøvere kan yde deres tjenester i en anden EU-medlemsstat midlertidigt og lejlighedsvis fra deres hjemsted i hjemlandet.
• Destinationslandet kan anmode om en forudgående erklæring, men erhvervsudøveren skal ikke gennemgå anerkendelsesprocedurerne.
• Dette gælder ikke for erhverv, som har konsekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed, for hvilke EU-medlemsstater kan kræve forudgående anerkendelse af kvalifikationerne i henhold til artikel 7, stk. 4, i direktivet.

Fast driftssted

Direktivet fastsætter tre systemer til anerkendelse af kvalifikationer:

• 1.

  automatisk anerkendelse for erhverv, for hvilke mindstekravene til uddannelse er harmoniseret i et vist omfang på EU-niveau: læger, sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og arkitekter.

• 2.

  automatisk anerkendelse for visse erhverv baseret på deres erhvervserfaring: erhvervsudøvere af håndværk, handel og industri

• 3.

  Det generelle system for de ovennævnte erhverv, som ikke er omfattet af systemet for automatisk anerkendelse, er baseret på princippet om gensidig anerkendelse af kvalifikationer.

Det generelle system gælder også for andre regulerede erhverv, for hvilke der gives adgang til enhver person, som kan påvise at være fuldt kvalificeret i sit hjemland.

Hvis myndighederne i værtslandet finder markante forskelle mellem den uddannelse, der kræves i personens oprindelsesland, og den, der kræves for den samme aktivitet i værtslandet, kan de dog tilbyde personen en prøvetid eller en egnethedsprøve. Der skal tages hensyn til ansøgerens erhvervserfaring, når sådanne udligningsforanstaltninger og deres omfang overvejes.

Delvis adgang

• Direktivet indfører princippet om delvis adgang til et erhverv, hvor de aktiviteter, der er omfattet af et lovreguleret erhverv, varierer fra land til land.
• Det kan være nyttigt for erhvervsudøvere, der arbejder inden for en sektor i økonomien, der ikke findes som et egentligt erhverv i den medlemsstat, de ønsker at flytte til.

Sprogkontrol

• Direktivet tillader kun, at værtslande udfører systematiske sprogtest i forbindelse med erhverv, der har betydning for patientsikkerhed.
• Sprogtest bør kun finde sted, når værtslandet har anerkendt kvalifikationerne, bør være begrænset til kendskab til et officielt eller administrativt sprog i værtslandet og bør stå i rimeligt forhold til det udførte erhverv.

Europæisk erhvervspas

• Direktivet, som ændret ved direktiv 2013/55/EU, giver mulighed for oprettelse af et europæisk erhvervspas (EPC) til udvalgte erhverv. Det giver fagfolk mulighed for at få deres kvalifikationer anerkendt mere enkelt og hurtigt via en standardiseret elektronisk procedure. Passet er baseret på brugen af informationssystemet for det indre marked og vil blive udstedt i form af et elektronisk certifikat.
• Det europæiske erhvervspas er allerede i første omgang gennemført for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, fysioterapeuter, farmaceuter, bjergførere og ejendomsmæglere.

Adgang til online information og procedurer

• EU-medlemsstaterne skal gøre alle oplysninger om anerkendelse af kvalifikationer for alle lovregulerede erhverv tilgængelige via kvikskranker.
• Erhvervsudøvere bør kunne afvikle samtlige procedurer og formaliteter, som er omfattet af direktivet online via en kvikskranke eller gennem de relevante myndigheder med ansvar for erhvervet.
• Rådgivningscentre i de enkelte EU-medlemsstater skal yde rådgivning og bistand i forbindelse med enkeltsager.

Gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter

I 2015 vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2015/983, der fastlægger proceduren for:

• udstedelse af erhvervspasset og
• anvendelse af en advarselsordning, som blev indført ved direktiv 2005/36/EF og sikrer, at EU-patienter og -forbrugere er tilstrækkeligt beskyttet mod erhvervsudøvere, som er blevet forbudt eller begrænset i at udøve deres erhverv i et land eller har anvendt forfalskede eksamensbeviser i deres ansøgning om anerkendelse af deres kvalifikationer.

I 2020 vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2020/1190, der berigtigede forordning (EU) 2015/983 og præciserede, at den relevante myndighed i hjemstaten skal afgøre, hvorvidt midlertidige erhvervspas udstedt efter forudgående kontrol af kvalifikationer i henhold til direktivets artikel 7, stk. 4, skal forlænges.

Kommissionen har også vedtaget delegerede afgørelser om ændring af bilag V til direktiv 2005/36/EF og ajourføring af listen over beviser for automatisk anerkendte formelle kvalifikationer og uddannelser.

Delegeret forordning (EU) 2019/907 om fastlæggelse af fælles uddannelsestest for skiinstruktører oprettede en yderligere og frivillig ordning for automatisk anerkendelse for skiinstruktører i EU. Skiinstruktører, der ikke er omfattet af den fælles uddannelsestest, nyder stadig godt af det generelle system til gensidig anerkendelse af kvalifikationer, der er fastsat i direktivet.

Covid-19-pandemien

Efter udbruddet af COVID-19 og efter indførelsen af foranstaltninger til at afbøde virkningerne af krisen vedtog Kommissionen en meddelelse vedrørende retningslinjer for EU’s nødhjælp ved grænseoverskridende samarbejde om sundhedsydelser i forbindelse med covid-19-krisen.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

• Direktiv 2005/36/EF skulle gennemført i national lovgivning inden den 20. oktober 2007.
• Ændringsdirektiv 2013/55/EU skulle være gennemført i national lovgivning senest den 18. januar 2016.

BAGGRUND

Da antallet af personer i den erhvervsdygtige alder er faldende i mange EU-medlemsstater, vil efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft sandsynligvis stige, hvorfor disse personers kvalifikationer bør kunne anerkendes i EU på en hurtig, enkel og pålidelig måde.

For yderligere oplysninger henvises til:

• Automatisk anerkendelse (Europa-Kommissionen)
• Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i praksis (Europa-Kommissionen)
• Database over lovregulerede erhverv (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22-142).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2005/36/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/983 af 24. juni 2015 om proceduren for udstedelse af det europæiske erhvervspas og anvendelsen af advarselsordningen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF (EUT L 159 af 25.6.2015, s. 27-42).

Se den konsoliderede udgave.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1190 af 11. august 2020 om berigtigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2015/983 om proceduren for udstedelse af det europæiske erhvervspas og anvendelsen af advarselsordningen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF (EUT L 262 af 12.8.2020, s. 4-5).

Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for EU’s nødhjælp ved grænseoverskridende samarbejde om sundhedsydelser i forbindelse med covid-19-krisen (EUT C 111 I af 3.4.2020, s. 1-5).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/907 af 14. marts 2019 om fastsættelse af en fælles uddannelsestest for skiinstruktører i henhold til artikel 49b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 145 af 4.6.2019, s. 7-18).

Se den konsoliderede udgave.

Kommissionens afgørelse 2007/172/EF af 19. marts 2007 om oprettelse af koordinatorgruppen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 79 af 20.3.2007, s. 38-39).

Europa Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået (EFT L 77 af 14.3.1998, s. 36-43).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser (EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17-18).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 10.08.2022