RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Fællesskabsplan til bekæmpelse af doping inden for sporten

Europa-Kommissionen fremlægger på baggrund af analysen af årsagerne til den udbredte doping de allerede iværksatte tiltag og de planlagte aktioner på området. Dette sker som reaktion på de anmodninger, der er fremsat af de andre berørte EU-institutioner og -organer. Kommissionen påtænker bl.a. mulighederne for at indsætte passende EU-instrumenter i kampen mod doping (forskning, uddannelse, ungdom, det retlige og politimæssige samarbejde, folkesundhed) samt bedre at samordne de eksisterende retlige bestemmelser. Kommissionen beskriver ligeledes hovedtrækkene i EU's eventuelle deltagelse i Det Internationale Antidopingagentur.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Fællesskabsplan til bekæmpelse af doping inden for sporten [KOM(99) 643 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Kommissionen har taget fat på problemet omkring bekæmpelse af doping inden for sporten på tre måder:

  • ved at indhente eksperters holdninger til den etiske, juridiske og videnskabelige dimension af dopingfænomenet; Kommissionen har derfor anmodet Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik om at afgive en udtalelse
  • ved at bidrage til forberedelsen af en verdenskonference om doping i 1999 og sammen med den olympiske bevægelse at arbejde for oprettelsen af Det Internationale Antidopingagentur (oprettet den 10. november 1999)
  • ved at mobilisere EF-instrumenter med henblik på at supplere de aktioner, der allerede er iværksat i medlemsstaterne, og at give dem en fællesskabsdimension under hensyn til blandt andet den øgede mobilitet, der gør sig gældende inden for den europæiske sportsverden, og det forhold, at visse af EF's kompetenceområder berøres af dopingproblemet.

Fokus på etiske værdier i sporten, øget beskyttelse af sportsudøveres helbred

Kommissionen forpligter sig til i sine fremtidige handlinger og overvejelser at tage hensyn til udtalelser afgivet af Den Europæiske Gruppe for Etik (EN) (FR). Sidstnævnte har valgt at henvise til de etiske principper, der bør være drivkraften i enhver fællesskabsaktion:

  • Den enkeltes ret - hvad enten det er sportsudøvere eller andre persongrupper - til sundhed og sikkerhed.
  • Princippet om integritet og gennemsigtighed, som kræver, at sportskonkurrencer overholder spillets regler, og at sportens gode image generelt bevares.
  • En særlig opmærksomhed bør rettes mod de mest udsatte personer og især børn, som kan være dybt engageret i sport på højt niveau.

På grundlag af disse etiske principper har Den Europæiske Gruppe for Etik foreslået en række foranstaltninger:

  • etableringen af et system til kontrol af idrætsudøvernes sundhed, navnlig gennem oprettelsen af en specialiseret lægelig og psykologisk hjælpe- og informationstjeneste for idrætsudøvere
  • vedtagelsen af et direktiv om beskyttelse af unge idrætsudøvere og især de, der håber at gøre professionel karriere
  • vedtagelse af særlige regler om beskyttelse af idrætsudøvere, således at de anses for at være arbejdstagere udsat for specielle risici
  • tilskyndelse til epidemiologisk forskning om idrætsudøveres sundhed
  • afholdelsen af konferencer om doping og idrætsudøveres sundhed i samarbejde med idrætsbevægelsen
  • bevidstgørelse af lærere, således at de bliver opmærksomme på problematikken om den sportslige etik
  • en udvidelse af politisamarbejdet og det retlige samarbejde
  • indsættelse af bestemmelser om doping og om forbud mod doping i sportskontrakter
  • vedtagelse af en fælles erklæring svarende til en adfærdskodeks inden for idrætsverdenen til vedtagelse på en europæisk konference om dopingmisbruget inden for sport.

Et nyt partnerskab: Det Internationale Antidopingagentur?

Fællesskabets mulige deltagelse i Det Internationale Antidopingagentur (EN) (FR) er et andet initiativ.

Det Internationale Antidopingagentur (WADA), som har sæde i Montreal, blev stiftet den 10. november 1999 i Lausanne. Dets formål er at fremme og samordne bekæmpelsen af doping inden for sporten på internationalt niveau. Med i agenturet er bl.a. repræsentanter for De Olympiske Lege, offentlige organer, mellemstatslige organisationer og den private sektor.

Både politisk og finansielt har EU og medlemsstaterne aktivt taget del i oprettelsen af WADA i 1999.

Fællesskabet havde dengang en betragtelig interesse i at involvere sig i oprettelsen af agenturet, da flere af de opgaver, som agenturet er pålagt, reelt ligger inden for EU's kompetenceområde.

Agenturet danner rammen om et nyt partnerskab mellem den olympiske bevægelse og myndighederne. Den Europæiske Union har hele tiden haft den holdning, at agenturet i sit virke skal respektere princippet om uafhængighed og åbenhed. Repræsentanterne for medlemsstaterne, for Kommissionen og for Europarådet har under forberedelserne til agenturets oprettelse talt med én stemme for at sikre, at disse principper bliver respekteret, herunder navnlig at de to parter sikres en ligelig repræsentation, og at væsentlige afgørelser træffes med enstemmighed.

Den internationale olympiske Komité (IOC) (EN) (FR) havde for sit vedkommende opfordret Det Europæiske Fællesskab til at deltage i oprettelsen af agenturet. IOC håbede, at agenturet, der blev oprettet den 10. november 1999, ville være fuldt funktionsdygtigt til De Olympiske Lege i Sydney i september 2000.

Under et møde der blev afholdt den 2. november 1999, nåede IOC og Den Europæiske Union til enighed om et udkast til vedtægter for agenturet med følgende præciseringer:

  • Teksten skal indeholde en præcisering af, at et politisk og moralsk engagement fra alle de berørte parters side er af afgørende betydning for agenturets aktiviteter.
  • Agenturet bør få til opgave at vedtage og ændre listen over forbudte stoffer, idet der tages udgangspunkt i den liste, som er udarbejdet af IOC's lægekomité.
  • Agenturet bør have ansvaret for godkendelsen af kontrollaboratorier og for harmoniseringen af kontrolmetoder.
  • Agenturet bør organisere og forestå koordineringen af kontrollen uden for konkurrencerne i et tæt samarbejde med de internationale forbund og de berørte offentlige myndigheder.
  • Statslige organisationer og idrætsorganisationer bør være ligeligt repræsenterede i fondens bestyrelse, der er uafhængig af enhver udefra kommende indflydelse, f.eks. i form af upassende kommercielle interesser.
  • Beslutninger af stor betydning bør træffes i enstemmighed.

På grundlag af denne aftale, indgået med repræsentanter for Den Europæiske Union og Europarådet, har IOC ladet agenturets vedtægter registrere i henhold til loven med henblik på fondsbestyrelsens konstituering.

I overgangsperioden, der varede indtil den 1. januar 2002, havde EU to personligt udnævnte repræsentanter i fondsbestyrelsen. Kommissionen deltog som observatør.

Selv om Rådet havde regnet med, at agenturet fra 2002 skulle kunne modtage et EU-bidrag til driften, meddelte Kommissionen i december 2001, at EU ikke ville kunne bidrage hverken til driften eller til den fremtidige finansiering af agenturet, da der ikke var retligt og politisk grundlag herfor.

På nuværende tidspunkt støtter EU som sådan kun agenturet i dets arbejde og vil kunne overveje en aktiv deltagelse på længere sigt.

Det bør i denne forbindelse bemærkes, at de 25 EU-medlemsstater enkeltvis bidrager finansielt til agenturet.

Mobilisering af fællesskabsinstrumenter

Den tredje af Kommissionens foranstaltninger til bekæmpelse af doping består i en mobilisering af fællesskabsinstrumenter. Man kan i den forbindelse gå to veje:

  • der kan dels ske bedre koordinering af foranstaltninger af retlig karakter,
  • dels kan der ske en mobilisering af de fællesskabsprogrammer, under hvilke der kan ydes støtte til egentlige antidopingforanstaltninger på EU-plan.

Hvis den kamp, der føres mod doping inden for sporten skal have varige konsekvenser og være effektiv, er det afgørende at sikre, at kampen koordineres og at der skabes en reel synergi mellem de foranstaltninger, der iværksættes af de forskellige aktører inden for deres respektive ansvarsområder: idrætsbevægelsen, staterne, de internationale organisationer, Den Europæiske Union og det Internationale Antidopingagentur.

Bestræbelserne skal især være rettet mod:

  • at styrke forskningen i dopingstoffer, metoder til afsløring af sådanne stoffer, de helbredsmæssige konsekvenser af doping og forskning i doping som et socio- økonomisk fænomen
  • at mobilisere uddannelses-, erhvervsuddannelses- og ungdomsprogrammerne til fordel for oplysning og uddannelse om doping, for at gøre folk mere bevidste om dopingproblemerne, og for at forebygge doping
  • fuldt ud at udnytte de muligheder, som programmerne om politisamarbejdet og det retlige samarbejde giver
  • at styrke informationen om dopingstofferne
  • at udvikle foranstaltninger inden for den offentlige sundhedspolitik.

Doping og sport

Dopingproblemet er i dag ved at skifte karakter. For det første handler doping ikke - med enkelte undtagelse - om, at den enkelte sportsudøver på konkurrencedagen har indtaget visse stoffer. Det drejer sig derimod om metoder, der er systematiseret og organiseret på holdplan, hvor de nyeste resultater af det videnskabelige fremskridt anvendes til uetiske formål, f.eks. anvendes stoffer, der kan skjule dopingstofferne, når der foretages analyser.

Kommissionen er særligt optaget af årsagerne til udviklingen i og praksis vedrørende doping. En vigtig årsag til udviklingen i anvendelsen af doping skyldes den overdrevne kommercialisering af sporten, herunder navnlig den voldsomme udvidelse af tv-rettighederne i forbindelse med store sponsoraftaler. Denne kommercialisering og de økonomiske og finansielle midler, der står på spil i den forbindelse, har ført til en kraftig forøgelse i antallet af sportskonkurrencer og til kortere hvileperioder, hvilket også indebærer, at professionelle sportsudøveres sportslige karriere afkortes. Desuden har det uheldige konsekvenser, når der mellem visse sportsforeninger og deres sponsorer, indgås kontrakter, hvorefter ydelsen står i forhold til de opnåede resultater. Det miljø, som sportsudøveren generelt er omgivet af, fra træner eller læge til holdleder og familiemedlemmer, kan bidrage til at øge det pres, der hviler på sportsudøveren.

En væsentlig del af denne problematik angår unge sportsfolk, idet de sportslige karrierer indledes stadig tidligere.

Bekæmpelsen af dopingproblemer er en meget god illustration af, hvordan EF-foranstaltninger kan bidrage til at styrke de bestræbelser, der udfoldes på forskellige niveauer og især på nationalt plan, og kan således imødekomme borgernes forventninger, samtidig med at de sportslige organisationers autonomi og subsidiaritetsprincippet respekteres.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2005 om bekæmpelse af doping i sportsverdenen [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Antallet af dopingtilfælde under De Olympiske Lege i Athen i 2004 demonstrerede igen, at doping i sportsverdenen desværre stadig er en realitet, der skal bekæmpes. På denne baggrund opfordrer Europa-Parlamentet Kommissionen til at implementere en effektiv og integreret politik på alle relaterede områder, understøtte en vedvarende oplysningskampagne, og til at tilskynde til koordination mellem medlemsstaterne.

Europa-Parlamentets beslutning om presserende foranstaltninger mod doping inden for sporten [Den Europæiske Unions Tidende C 98 af 9.4.1999]

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om en adfærdskodeks med hensyn til doping inden for sporten [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 44 af 19.2.1992]

På Rådets opfordring har Kommissionen formuleret adfærdskodeksen som et instrument til oplysning og undervisning af den brede offentlighed, især ungdommen, samt de berørte miljøer.

 
Seneste ajourføring: 12.07.2006
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top