RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Grønbog om uddannelse af børn med indvandrerbaggrund

Arkiv

Grønbogen indleder en offentlig høring om politikken for uddannelse af børn med indvandrerbaggrund. Den dækker børnenes udannelsesmæssige vilkår, de politiske udfordringer forbundet hermed, samt hvordan udfordringerne kan løses på nationalt og europæisk plan.

RETSAKT

Grønbog af 3. juli 2008 – Migration og mobilitet: udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU [KOM(2008) 423 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Grønbogen indleder en offentlig høring om politikken for uddannelse af børn med indvandrerbaggrund. Høringen omhandler de politiske udfordringer og de mulige løsninger, Den Europæiske Unions (EU's) rolle i forbindelse hermed samt den fremtidige anvendelse af direktiv 77/486/EØF om skolegang for børn af migrantarbejdstagere.

Begrebet ”børn med indvandrerbaggrund” vil i grønbogen blive anvendt om alle personer, der bor i et EU-land, som de ikke er født i. Således medtages både EU-borgere og tredjelandsstatsborgere.

Den uddannelsesmæssige udfordring

Antallet af indvandrerbørn i skolerne, som oplever sproglige og kulturelle forskelle kombineret med en dårlig socioøkonomisk baggrund, er steget over de seneste år. Det er dermed også blevet en stor udfordring for det europæiske uddannelsessystem. Skolerne skal fortsat levere uddannelse præget af høj kvalitet og lige muligheder og samtidig tage hensyn til særlige behov i en mere forskelligartet målgruppe. Uddannelse er nøglen til integration og beskæftigelsesmuligheder. Kan skolesystemerne ikke håndtere udfordringerne, kan det lede til voksende sociale forskelle, kulturel adskillelse og konflikter mellem etniske grupper.

Det betydelige antal elever med indvandrerbaggrund skaber udfordringer på flere niveauer i skolesystemet.

  • I klasseværelser og skoler: der skal tages højde for større forskelligheder med hensyn til modersmål, kulturel baggrund og uddannelsesmæssige resultater, undervisningskvalifikationerne skal tilpasses, og der skal udvikles nye metoder til brobygning mellem indvandrerfamilier og samfundet.
  • I skolesystemerne: der skal gøres en indsats for at undgå forstærket opdeling på grundlag af socioøkonomiske forhold.

I forhold til jævnaldrende børn fra værtslandet har mange børn med indvandrerbaggrund dårligere uddannelsesmæssige resultater. Færre indvandrerbørn deltager i førskoleundervisning og på de højere uddannelser. Derudover er der et langt større skolefrafald blandt indvandrerelever. I nogle lande er forskellene blevet større fra første til anden generation af indvandrerelever. Det indikerer, at uddannelse ikke bidrager til at integrere indvandrere.

Indvandrerbørnenes uddannelsesmæssige vanskeligheder skyldes en række faktorer. Nogle faktorer knytter sig til den enkelte elevs situation:

  • socioøkonomiske forhold,
  • den viden, de akkumulerer, mister værdi, og deres kvalifikationer anerkendes ikke,
  • manglende sprogfærdigheder på undervisningssproget,
  • lave forventninger i familie og samfund,
  • mangel på rollemodeller.

Der er dog undersøgelser, der viser, at nogle lande har haft bedre held end andre til at mindske de uddannelsesmæssige forskelle mellem indvandrerelever og jævnaldrende elever, der er født og opvokset i værtslandet, hvilket indikerer, at man via politikken kan påvirke de uddannelsesmæssige resultater. Adskillelse virker eksempelvis som en ond cirkel, som påvirker børnenes motivation og resultater. Opdeling af eleverne efter evner kan have samme effekt. Ligeledes kan lærernes forudsætninger for at håndtere forskelligartethed og deres evne til at motivere eleverne have indflydelse på resultaterne.

Politiske reaktioner på udfordringerne

Politikker og tilgange, som prioriterer lighed inden for uddannelse højt, og som dækker alle niveauer og grene i uddannelsessystemet, er mest effektive med hensyn til at imødekomme udfordringerne.

Medlemsstaterne har vedtaget en række politiske tilgange, som behandler specifikke aspekter af de uddannelsesmæssige udfordringer.

  • Der lægges vægt på at fremme indlæring af værtslandets og oprindelseslandets sprog.
  • Målrettet støtte i form af optagelseskvoter, stipendier og tilskud til indvandrere og skoler.
  • Supplerende undervisningsstøtte, en ny chance og voksenundervisning.
  • Forebyggende strategier, der skal sikre integreret undervisning.
  • Sikring af kvalitetsstandarder via læreruddannelse.
  • Tværkulturel uddannelse.

EU’s rolle

Uddannelsespolitikken er fortsat et nationalt anliggende. Medlemsstaterne har dog givet udtryk for, at de er interesseret i at samarbejde om inddragelse af indvandrerbørn. Europa-Kommissionen kan muliggøre et sådant samarbejde. EU gennemfører allerede en række aktiviteter, der har betydning for medlemsstaternes politikker. Heriblandt kan nævnes:

Derudover vil Kommissionen foreslå en ny ramme for den åbne koordineringsmetode for uddannelse, som giver medlemsstaterne et forum for samarbejde.

Endelig bliver den fremtidige rolle for direktiv 77/486/EØF i de nationale uddannelsespolitikker også taget op i høringen. Det har vist sig at være vanskeligt at omsætte, gennemføre og overvåge direktivet, og der sættes spørgsmålstegn ved direktivets bidrag til at forme uddannelsespolitikken. Derfor vil muligheden for at ændre, ophæve eller erstatte direktivet med en alternativ tilgang blive overvejet.

Grønbogen indeholder vejledende spørgsmål til høringen, som løber frem til 31. december 2008. Høringsresultaterne vil blive offentliggjort i 2009.

Seneste ajourføring: 17.10.2008

Se endvidere

  • Yderligere oplysninger findes på hjemmesiden om Migration og uddannelse (EN) udarbejdet af Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur under Europa-Kommissionen.
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top