RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Bologna-processen: etablering af det europæiske område for videregående uddannelse

Bologna-processen tager bl.a. sigte på at skabe et europæisk område for videregående uddannelse og en mere gennemsigtig studiestruktur med tre niveauer: Bachelor - Master - Ph.d.-grad.

DOKUMENT

Bologna-erklæringen (EN ) af 19. juni 1999 – erklæring fra EU's uddannelsesministre [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Bologna-erklæringen indebar igangsættelse af Bologna-processen. Den har til formål at indføre et system med akademiske grader, der er genkendelige og sammenlignelige, at fremme mobilitet blandt studerende, lærere og forskere samt sikre høj kvalitet i undervisningen og indarbejdelse af den europæiske dimension i de videregående uddannelser.

Sikring af sammenlignelige akademiske grader og fremme af mobilitet

I Bologna-erklæringen opstilles seks mål:

  • en struktur i de akademiske grader, der er genkendelig og sammenlignelig, og som omfatter indførelse af et fælles Diploma Supplement for at skabe større gennemsigtighed,
  • videregående uddannelse med to niveauer: et første trin med sigte på arbejdsmarkedet og af mindst 3 års varighed (Bachelor) og et andet trin (Master), som kræver, at første trin er afsluttet,
  • meritsystem og godskrivning af typen ECTS, der anvendes inden for Erasmus-programmet for studenterudveksling,
  • mobilitet for studerende, lærere og forskere: fjernelse af alle mobilitetshindringer,
  • samarbejde om kvalitetssikring,
  • europæisk dimension i videregående uddannelse: et større antal uddannelsesmoduler, uddannelser og studieretninger, hvis indhold, orientering eller tilrettelæggelse styrker den europæiske dimension.

Uddannelsesreform af de videregående uddannelser i Europa

Bologna-deklarationen er en frivillig ordning, hvorunder de ratificerende lande gennemfører en reform af deres egne uddannelsessystemer. Reformen bliver ikke pålagt de nationale regeringer eller universiteter. Hvad angår medlemslandene af Den Europæiske Union (EU), bestemmer artikel 165 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, at Unionen “skal bidrage til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og supplere disses indsats".

Medlemsstaterne har dog stadig det fulde ansvar for indholdet i undervisningen og strukturen i uddannelsessystemerne samt disses kulturelle og sproglige mangfoldighed. Tiltag på EU-plan sigter mod at:

  • fremme den europæiske dimension i uddannelserne, særligt gennem undervisning i og udbredelse af medlemsstaternes sprog,
  • fremme studerendes og underviseres mobilitet blandt andet ved at fremme akademisk anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder,
  • fremme samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner,
  • fremme udveksling af information og erfaring vedrørende emneområder, der er fælles for medlemsstaternes uddannelsessystemer.

Prag-kommunikéet (EN ) af 19. maj 2001 – På vej mod et europæisk område for videregående uddannelse

Prag-kommunikéet tilføjer følgende mål til Bologna-processen:

  • livslang læring er et væsentligt element i det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA) med det mål at styrke den økonomiske konkurrenceevne,
  • inddragelse af institutioner og studerende i processen: ministrene understreger betydningen af, at universiteter, andre uddannelsesinstitutioner og især de studerende medvirker konstruktivt i processen med at skabe et europæisk område for videregående uddannelse (EHEA),
  • styrkelse af EHEA’s tiltrækningskraft blandt de studerende i Europa og studerende fra andre verdensdele.

Berlin-kommunikéet (EN ) af 19. september 2003 – “Etablering af et europæisk område for videregående uddannelse”

På konferencen i Berlin i 2003 vedtog undervisningsministrene et kommuniké, som integrerer forskeruddannelse og øget synergi mellem forskning og uddannelse i EHEA og det europæiske forskningsrum (EFR) i Bologna-samarbejdet. Ministrene understreger betydningen af forskning, forskeruddannelse og styrkelse af tværfagligheden for at bevare og forbedre kvaliteten af de videregående uddannelser og øge konkurrenceevnen. De efterlyser større mobilitet på Ph.d.-niveau og på Post doc.-niveau og opfordrer de berørte institutioner til øget samarbejde, når det gælder ph.d.-studier og uddannelse af unge forskere.

Bergen-kommunikéet (EN ) af 19.-20. maj 2005 – Det Europæiske Område for Videregående Uddannelse – Målopfyldelse

I Bergen-kommunikéet konstateres det, at der er gjort store fremskridt, når det gælder målene for Bologna-processen. Ministrene ønsker at gøre fremskridt inden det næste møde i 2007 på følgende områder:

  • implementering af standarder og retningslinier for kvalitetssikring som foreslået i rapporten fra ENQA (det europæiske samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser),
  • implementering af de nationale kvalifikationsnøgler,
  • udstedelse og anerkendelse af joint degrees bl.a. på Ph.d.-niveau,
  • indførelse af fleksibilitet i uddannelserne, bl.a. procedurer for anerkendelse af realkompetence.

London-kommunikéet (EN ) af 18. maj 2007 – På vej mod et europæisk område for videregående uddannelse: håndtering af udfordringerne i en globaliseret verden

I perioden fra 2005 til 2007 så man generelt gode fremskridt mod etableringen af EHEA. Der er dog stadig mange uløste udfordringer. Der sættes nu fokus på at:

  • fremme studerendes og underviseres mobilitet samt udvikle målepunkter til evaluering af mobiliteten,
  • evaluere effektiviteten af de nationale strategier vedrørende uddannelsernes sociale dimension,
  • udvikle indikatorer og data til måling af fremskridt vedrørende mobilitet og den sociale dimension,
  • undersøge metoder til at forbedre beskæftigelsesmulighederne i relation til uddannelsessystemets tre akademiske grader og livslang læring,
  • forbedre udbredelsen af information om EHEA og systemets anerkendelse på verdensplan,
  • fortsat måle fremskridtet mod etablering EHEA og udvikle den kvalitative analysedel af målingen.

Leuven/Louvain-la-Neuve-kommunikéet (EN ) af 28.-29. april 2009 – Bologna-processen 2020 – Det europæiske område for videregående uddannelse i det nye årti

Kommunikéet bemærker, at der er opnået fremskridt i Bologna-processen, og at EHEA er blevet udviklet siden Bologna-deklarationen fra 1999. Visse af målsætningerne er dog stadig ikke i fuldt omfang indfriet og mangler at blive bragt i anvendelse på europæisk, nationalt og institutionelt plan. Følgelig bemærker kommunikéet, at Bologna-processen skal fortsætte efter 2010, hvor følgende prioriteter er fastlagt for det nye årti:

  • lige muligheder for adgang til kvalitetsuddannelse – der skal sikres en bredere deltagelse i de videregående uddannelser. Særligt skal elever fra underrepræsenterede grupper sikres de nødvendige vilkår for at kunne deltage,
  • øget deltagelse i livslang læring – tilgængelighed, kvalitet og gennemsigtighed af information om livslang læring skal sikres. De relevante politikker skal gennemføres sammen med nationale kvalifikationsrammer og gennem stærke partnerskaber mellem alle interessenter,
  • bedre beskæftigelsesmuligheder – interessenterne skal samarbejde om at hæve eksisterende kvalifikationer hos og generelt udvide den faglærte arbejdsstyrke samt forbedre tilbud, tilgængelighed og kvalitet i vejledning om karrieremuligheder og beskæftigelse. Derudover skal praktikophold som en del af uddannelsesprogrammerne og videreuddannelse fremmes yderligere,
  • udvikling af elevcentrerede læringsresultater og undervisningsmål – det skal omfatte udvikling af internationale referencepunkter for forskellige emneområder og styrkelse af undervisningskvaliteten i studieprogrammerne,
  • integration af uddannelse, forskning og innovation – erhvervelse af forskningskompetencer skal øges, forskning skal i højere grad integreres i ph.d.-programmer og yngre forskere skal sikres mere attraktive karriereudviklingsmuligheder,
  • sikre de videregående uddannelsesinstitutioners deltagelse i internationale fora – europæiske institutioner skal i højere grad internationalisere deres aktiviteter og samarbejde på globalt plan,
  • øgede muligheder for og kvalitet i mobilitet – inden 2020 skal 20% af kandidaterne tilbringe en studie- eller praktikperiode i udlandet,
  • bedre dataindsamling – data skal indsamles med det formål at overvåge og evaluere fremskridtene med hensyn til Bologna-processens målsætninger,
  • udvikling af multidimensionelle gennemsigtighedsværktøjer – der skal fremskaffes detaljerede oplysninger om de videregående uddannelsesinstitutioner og deres programmer, og der skal udvikles gennemsigtighedsværktøjer sammen med nøgleinteressenterne. Værktøjerne skal baseres på sammenlignelige data og egnede indikatorer, og de skal omfatte principperne for kvalitetssikring og anerkendelse i Bologna-processen,
  • garantere finansiering – nye og forskellige finansieringsløsninger skal findes som supplement til den offentlige finansiering.

Budapest/Wien deklarationen (EN ) af 12. marts 2010 om det europæiske område for videregående uddannelse

Deklarationen markerede udgangen af Bologna-processens første årti og den officielle lancering af det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA) som beskrevet i Bologna-deklarationen fra 1999. Med deklarationen kunne ministrene:

  • byde velkommen til Kasakhstan som den 47.deltagende nation i det europæiske område for videregående uddannelse,
  • understrege Bologna-processens særlige kendetegn, dvs. et unikt partnerskab mellem offentlige myndigheder, videregående uddannelsesinstitutioner, studerende og personale sammen med arbejdsgivere, kvalitetssikringsorganer, internationale organisationer og europæiske institutioner,
  • understrege, at Bologna-processen og det deraf følgende europæiske område for videregående uddannelse, der er et enestående eksempel på et regionalt, grænseoverskridende samarbejde inden for højere uddannelser, havde skabt betydelig interesse i andre dele af verden og gjort de europæiske videregående uddannelser mere synlige globalt. Ministrene erklærede også, at de i fremtiden ville intensivere deres politiske dialog og samarbejde med andre partnere på verdensplan,
  • fremhæve resultaterne fra en række rapporter, der har vist, at nogle af Bologna-aktionslinjerne er blevet implementeret i svingende omfang, og at nylige protester i nogle lande har vist, at Bologna-målene og reformerne ikke er blevet tilfredsstillende gennemført og forklaret. Ministrene lovede at lytte til de kritiske røster blandt personale og studerende,
  • bekræfte deres forpligtelse til at sikre en fuld og korrekt gennemførelse af de aftalte målsætninger og dagsordenen for det næste årti vedtaget i Leuven/ Louvain-la-Neuve-kommunikéet.

Derudover fremhævede ministrene følgende emner:

  • akademisk frihed, selvstændighed og ansvarlighed i de videregående uddannelsesinstitutioner som principper bag det europæiske område for videregående uddannelse,
  • den akademiske verdens centrale rolle - institutionsledere, lærere, forskere, administrativt personale og studerende – med hensyn til at gøre det europæiske område for videregående uddannelse til en realitet,
  • videregående uddannelse som et offentligt ansvarsområde, dvs. at de videregående uddannelsesinstitutioner skal tildeles de nødvendige ressourcer inden for et sæt af rammer, der fastlægges og overvåges af en offentlig myndighed,
  • behovet for en øget indsats på det sociale område for at skabe lige muligheder og adgang til kvalitetsuddannelse med særligt fokus på underrepræsenterede grupper.

De ansvarlige uddannelsesministre har aftalt at mødes igen i Bukarest den 26.-27. april 2012.

Kontekst

I forbindelse med Bologna Universitets 900 års jubilæum underskrev universitetsrektorerne den 18. september 1988 ”Magna Charta Universitatum” (De Europæiske Universiteters Magna Charta) (EN ). De er af den opfattelse, at ”menneskehedens skæbne ved dette årtusindskifte først og fremmest afhænger af den kulturelle, litterære og videnskabelige udvikling”. Universiteterne er hjemsted for denne viden og forskning.

I forbindelse med Paris Universitets 800 års jubilæum vedtog undervisningsministrene i Tyskland, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige den 25. maj 1998 ”Déclaration de La Sorbonne” (Sorbonne-erklæringen) (EN ). Denne erklæring tager sigte på at skabe et åbent europæisk rum for højere uddannelse. Ministrene mindede om, at ”det Europa, vi er ved at opbygge, ikke blot handler om euroen, banker og økonomi; det skal også være et Europa baseret på viden”.

Bologna-erklæringen af 19. juni 1999 er undertegnet af 30 europæiske lande, herunder de 15 medlemsstater af EU på daværende tidspunkt (Østrig, Belgien, Tyskland, Danmark, Grækenland, Spanien, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Sverige og Det Forenede Kongerige), samt de 10 lande, som blev optaget i EU den 1. maj 2004 (Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Litauen, Letland, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet). Island, Norge og Schweiz har ligeledes underskrevet erklæringen. Bulgarien og Rumænien, EU-medlemsstater siden 1. januar 2007, har også underskrevet erklæringen. Kasakhstan gik med i Bologna-processen i marts 2010.

I dag deltager 47 lande i Bologna-samarbejdet efter at have opfyldt betingelserne for medlemskab og tiltrædelsesprocedurerne (EN ). De lande, som har tiltrådt den europæiske kulturkonvention (EN), der blev undertegnet den 19. december 1954 i Europarådets regi, har mulighed at blive optaget som medlemmer af EHEA, hvis de erklærer, at de har til hensigt at gennemføre målsætningerne i Bologna-processen inden for deres egne videregående uddannelser. Deres ansøgning om medlemskab skal indeholde oplysninger om den måde, hvorpå de har til hensigt at gennemføre principperne og målsætningerne.

Bologna-processen henhører under de mål, der er opstillet i Uddannelse og oplæring 2020 og Europa 2020.

Seneste ajourføring: 09.04.2010

Se endvidere

  • Generaldirektoratet for Uddannelse og Kulturs hjemmesider om Bologna-processen (EN) og Videregående uddannelse i Europa (EN).
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top